Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3476Visninger
AA

20. 20. december

Små snefnug lagde sig på rudernes glas og smeltede langsomt ind til bittesmå dråber af vand. Dråberne løb ned langs glasset, forenede sig med hundredvis af andre ensomme meddråber, før de alle endte i tagrenden og blev sendt ned til jordens overflade. Her måtte de endnu engang ligge og vente på at blive fordampet af morgenens solstråler, så de igen kunne falde som fnug fra den klare nattehimmel.
Udenfor værelsets vinduer kunne man høre snevejrets susen. En mindre storm havde i løbet af natten lagt sig over størstedelen af England. Millioner af mennesker fik altså deres ønsker opfyldt i år; det blev hvid jul i London. Ved lyden af den hårde blæst som brølede lige ude på den anden side af væggen, krøb Nathalia længere ned under dynen. Hendes hoved hvilede tungt på puden.
- ”Om jeg nogensinde bliver træt af at være kendt?”
Louis trak dynen op over næsen, så kun øjne og hår var synligt. Han tænkte længe før han igen lod dynen falde ned til hagen.
- ”Det er et svært spørgsmål… Jeg elsker mine fans. Jeg elsker at de har ført bandet og jeg så langt, for det er ene og alene deres skyld. De er fantastiske og jeg står dem i evig gæld. ”.
Han tog endnu en tænkepause.
- ”Men de der dage hvor vi konstant er på farten, øver og giver koncerter, så savner jeg at være hjemme. Bare kunne få lov til at sidde alene her på mit værelse. Det gør vi alle sammen, men jeg vil aldrig bytte min tilværelse for noget som helst. Det er hårdt, men jeg elsker det”.
Hans øjne lyste op i det dunkle værelse. Den eneste lyskilde var natlampen som hang på væggen over deres hoveder, men batteriet var næsten opbrugt, så den lyste kun ganske svagt. Louis skubbede sit pandehår væk fra øjnene. De lå i hver sin side af dobbeltsengen med blikkene rettet opmærksomt mod hinanden. Nathalia overvejede et kort sekund at spørge ind til Eleanor, men fortrød, da hun indså svaret nok ville gøre mere skade en gavn. I hvert fald for hende selv.
- ”Paparazzierne! Dem havde jeg glemt”, udbrød Louis pludseligt.
- ”Bliver du træt af dem?”.
- ”Hver evig eneste dag. I sidste uge var Eleanor min kæreste, og i morgen er du det sikkert. Det der med at et billede siger mere end tusinde ord, det er noget som fotografer og journalister har fundet på i fællesskab”.
Nathalia rømmede sig.
- ”Jeg har faktisk overvejet at læse til journalist”.
Louis spærrede øjnene op.  Han satte sig langsomt op i sengen og sendte hende et lusket blik.
- ”Okay, hvor er din skriveblok? Gemmer du den et sted?”.
Han løftede hendes dyne og derefter hendes pude.
- ”Hvis ikke du selv afleverer den, bliver jeg nødt til at kropsvisiterer dig”, sagde han og trak på beklagende skulderne. Nathalia grinte af hans ultimatum.
- ” Jeg sagde at jeg overvejede det. Min store drøm er egentlig at blive forfatter”.
Louis lagde sig igen under sin dyne og åndede lettet op.
- ”Der gjorde du mig sgu bange”, sagde han med et glimt i øjet. Han lagde sig om på siden og sendte hende et smil.
- ”Jeg er kun kommet for at fejre jul sammen med dig og din familie. Ikke for at udspionerer dig for et eller andet latterligt beløb fra et magasin”.
Louis’ smil blev bredere og han kørte en hånd henover hendes hår. Hun lukkede øjnene. Nød hvert eneste sekund af hans opmærksomhed. Gåsehud bredte sig over hele hendes krop. Da hun åbnede øjnene igen, lå Louis stadig og kiggede på hende men de smukkeste blågrønne øjne.
- ”Jeg er så glad for at have dig her igen”.
Han lænede sig ind over hende og kyssede hende på panden, hvorefter han slukkede lyset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...