Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3470Visninger
AA

19. 19. december

- ”Jeg er virkelig ked af det hele med Harry. Det var dumt gjort”.
Nathalia undlod at kigge på Louis mens hun sagde det.  Han lagde en beroligende hånd på hendes lår. Hun undrede sig over hvorfor han tog det så pænt, sammenlignet med hans reaktion forleden aften.
- ”Det er du helt sikkert ikke den første som siger. De der små krøller tiltrækker pigerne på samme måde som lys tiltrækker myg. Det er den ultimative pigemagnet. Var jeg en pige havde jeg sgu også taget chancen!”, grinte Louis og gav hende lår et klem, så hun kom til at fnise.
- ”Og jeg var bare endnu en myg på vej mod lyset”.
- ”Du kunne jo ikke vide hvordan Harry er. Al den her opmærksomhed er steget ham lidt til hovedet, og han kan ikke rigtig finde ud af hvad han vil, så han tager bare lidt af det hele”.
Louis trak på skulderne for at understrege at det kunne ske for enhver.
- ”Desuden skulle jeg ikke have efterladt dig derhjemme. Det vil jeg også gerne undskylde for”.
- ”Jeg tror at du skal gemme din undskyld til Charlotte. Hun var helt knust da du gik”.
Et smil bredte sig på hans læber.
- ”Hun har skam tilgivet mig. Jeg spiste 15 af de kager som hun havde pyntet med glasur og så var alt godt igen”.
Nathalia brød ud i en høj latter og grinte til at tårerne trillede ned langs hendes kinder. Først efter tre minutter var hun i stand til at svare.
– ”15?! Spiste du 15 kager? Hvordan er det overhovedet muligt?”.
Louis holdt vejret og pustede luft i kinderne til han lignede en som var 120 kg tungere. Han udspilede sin mave til det yderste og pegede forklarende på den med højre pegefinger. Nathalia brød ud i endnu et grineanfald. Det fik hendes mavemuskler til at trække sig sammen i kramper. Hun skreg af grin og smerte samtidig, og Louis måtte opgive at holde vejret da han selv begyndte at grine.
- ”Du er ikke rigtig klog”.

De trådte ind af døren kl. 02.16. Forsigtigt stillede de deres sko i forgangen, hang jakkerne på stumtjeneren og listede op af trappen for ikke at vække resten af huset. Louis åbnede døren til sit værelse. Det var malet i en grålig farve. To sorte reoler stod op af væggen til højre. De var fyldt med dvd-film, playstationspil og cd’er. Hun bemærkede kun en enkelt bog eller to. På bordet overfor dobbeltsengen, som stod i modsatte hjørne, stod et sort fladskærms tv. Det var omkring de 35”. Under tv’et var et lille rum hvor hans elskede playstation var placeret. Værelset havde to store vinduer, som nu var gemt bag nogle hvide rullegardiner. På sengen lå to sæt puder og dyner. Det var garanteret til når Eleanor sov her. Hun kiggede sig omkring.
- ”Hvor er min madras?”.
Louis kiggede på hende som om det var det dummeste spørgsmål nogensinde.
- ”Hvad vil du dog bruge den til?”.
- ”Jamen du sagde at…”.
Mere nåede hun ikke at sige før Louis løftede hende op og kastede hende midt på sengen.
- ”Det er din madras i nat, og jeg vil ikke høre noget brok”.
Hun protesterede ikke én gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...