Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3569Visninger
AA

17. 17. december

Selvom klokken var over midnat, lå Londons gader ikke øde hen. Fastfood-restauranterne havde stadig åbent, og folk stod som sild i en tønde for at få fingrene i en slasket burger hos MacDonald. Fra en stor biograf på den modsatte side af vejen, stod en masse mennesker i kø helt ud på gaden for at få billetter til en eller andet midnatspremiere. Sikkert Harry Potter eller Twilight, chancen var stor. Blinkende reklameskilte hang på begge sider af boulevarden. Skiltenes skarpe neonlys irriterede hendes øjne, så hun gik med blikket rettet mod fortovet, hvor sko i alle farver myldrede mellem hinanden. Hun forsøgte at tælle alle de sorte sko, for at få tiden til at gå, men det var håbløst, og hun stoppede da hun efter kun et minut havde talt over ethundredeogtyve par. Så forsøgte hun med røde sko, men det blev hurtigt kedeligt. I stedet for løftede hun blikket og så at Big Ben strakte sig mod nattehimlen foran hende. Den store bygning var oplyst midt i natten. Uret øverst oppe viste 00.45. Hun sukkede og fandt mobiltelefonen frem. Ingenting. Heldigvis havde Harry aldrig nået at få hendes nummer. Bare tanken om ham gjorde hende vred indeni. Inden hun rejste til London havde hun godt nok læst i Cosmopolitan, at han var ufatteligt pigeglad, men hun havde aldrig været den type, som troede på bare et ord af hvad sladderbladene skrev. De fleste journalister opdigter de vildeste historier for at sælge en masse eksemplarer, og oftest går det ud over uskyldige kendisser, som får sig et elendigt rygte på den bekostning. Engang imellem kan sladderen altså være troværdig lige så vel som nyhederne i fjernsynet. Hun lukkede hurtigt af for stemmen i sit hoved. Den havde aldrig noget fornuftigt at sige alligevel.
Hundrede meter fra Big Ben strakte en del af Themsen sig gennem London. Nathalia besluttede sig for at sætte sig ned til vandkanten, for at få fjernet alle tanker i hendes hoved. Bare for et øjeblik. Hun fandt en bænk hvor hun satte sig og stirrede tomt ud på det rindende vand. Lyden var så beroligende at hun lukkede øjnene. Havde det været en fejltagelse at tage til London? Sådan føltes det lige nu, hvor hun sad alene på en bænk i Londons midtby. Sad og stirrede ud på den kanal, hvor hun for 1½ år siden havde smilet og grint sammen med Louis under en kanalrundfart. Han havde holdt hende tæt ind til sig under hele turen, for at være sikker på at hun ikke frøs. De havde været forelskede og glade for hvert et sekund de tilbragte sammen. Tanken fik hende til at smile, men samtidig mærkede hun en stikkende fornemmelse i sin krop. Julen var ikke blevet som hun havde håbet på. Faktisk slet ikke i nærheden af det hun havde forestillet sig. Eleanor havde taget hendes plads og... Selv med lukkede øjne kunne hun mærke tårerne som trængte sig på. Gå væk med jer, I hjælper ikke en skid! Hun gned sine øjne, da tårerne kun blev yderligere forstærket, og snart løb en hel strøm ud gennem hendes øjne. Hendes krop knækkede sammen. Små hulk undslap hendes læber, mens hun begravede sit ansigt i sine kolde hænder. Hendes krop begyndte at krampe, da gråden gjorde det svært at trække vejret. Alene på en bænk midt om natten den 23. december, sad Nathalia og græd højlydt. Hun bemærkede ikke engang at en sort bil stoppede og parkerede bag hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...