Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3486Visninger
AA

16. 16. december

- ”Hej Harry-babe! Jeg vil bare sige tak for i går, det var helt fantastisk. Hvornår skal vi ses igen? Du glemte noget tøj i min lejlighed, men det er vel ikke så mærkeligt”
Kvinden som talte gennem telefonsvareren fniste på en irriterende måde. Det fik Nathalia til at krumme sine tæer.
- ”Vær sød at ringe så snart du hører beskeden, for min krop tigger efter mere af dig”.
Der udbrød en overvældende stilhed i hele lejligheden, som om tiden for en stund stod helt stille. Nathalia sad som forstenet ved bordet. Hun havde mistet al appetit og tilmed spyttet en mindre portion af den gode mad ud, så der nu lå halvtyggede stykker oksefilet på den flotte koksgrå dug. Under normale omstændigheder ville hun have skammet sig gevaldigt, men tanken om at Harry havde gang i et dobbeltspil, fik hende til glemme alle sine gode manerer. Langsomt drejede hun hovedet og så i retning af Harry. Han stod stille midt i stuen få meter fra telefonen. Forsigtigt løftede han højre hånd og satte den for munden. Han tænkte garanteret over hvordan han skulle forklare situationen. Langsomt vendte han sig mod hende, men hans blik forblev rettet mod gulvet.
- ”Jeg ehm…”
Harry holdt en kort tænkepause, mens han strøg et par krøller væk fra panden.
- ”Jeg ved ikke hvem det der var”, sagde han med dirrende stemme.
- ”I lyder ellers til at være ret gode venner”, sagde Nathalia, mens hun rejste sig fra bordet, og kastede sin serviet fra sig. Aldrig i sit liv havde hun følt sig så udnyttet, og så endda af en dreng hun knap nok kendte. Gudfader.
- ”Må jeg ikke lige få lov at forklare?”.
Han fulgte hende ud i gangen, hvor han greb hendes arm, mens hun var i færd med at tage sin frakke på. Hun vristede sig fri.
- ”Jeg synes din søde veninde forklarede mere end rigeligt. Jeg gav dig en chance, selvom jeg ikke anede noget om dig, og det her er takken?”.
- ”Nathalia, er du ikke sød at give mig fem minutter? Eller så lad mig i det mindste køre dig hjem”.
Hun gik direkte mod døren som førte ud til bygningens elevatorer, og valgte bevidst at overhøre alt hvad han råbte bag hende. Hun gik med hurtige skridt. Det sidste hun ønskede var at han skulle se tårerne i hendes øjne. Det lykkedes dig sgu alligevel at dumme dig hele to gange på samme dag. Store idiot. Først kysser du med Louis bedsteven og bagefter bliver du selv røvrendt. Det er fandeme ægte karma. Værsgo, her er den jul du selv bedte om!
Da hun trådte ud på gaden gav kulden hende gåsehud over hele kroppen. Hendes ånde blev forvandlet til hvidt glitterstøv i luften, og hun kiggede først til højre og så til venstre, i et forsøg på at gennemskue hvilken vej Louis boede. Var hun dog bare var blevet hjemme.
Fra frakkens inderlomme fandt hun sin mobiltelefon frem. Tre ubesvarede opkald fra Louis. Han ville garanteret høre hvor hun var, men hun ville hellere vente med at fortælle det hele, til hun kom hjem. Så havde hun da lidt tid til at tænke tingene igennem. Hun valgte at gå mod venstre, uden at vide at Louis boede mod højre.
Havde hun valgt at ringe tilbage til Louis, ville hun have fået at vide, at han lige nu sad alene på sit værelse og bad til at hun kom hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...