Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3475Visninger
AA

15. 15. december

Som lovet bagte Nathalia og Harry julesmåkager med Charlotte inden de tog af sted. Efter en time stod to store bradepander stod tilbage på køkkenbordet fyldt med kager. Lottie var ovenud lykkelig og var allerede i fuld gang med at pynte dem alle med hvid glasur, da Harry og Nathalia kørte ind mod centrum for at komme til Harrys lejlighed. Mens de ventede på at en lysregulering skulle skifte til grønt lys, tændte Harry for bilens radio. Ud af de mange små højtalere bragede One Directions nyeste single: Live while we are young. Nathalia kiggede på Harry ud af øjenkrogen for at se hans reaktion. Hun havde forventet at han straks skruede ned eller ligefrem skiftede kanal, men i stedet for blev volumen skruet op på maks. og han skrålede grinende med på hele omkvædet. Harry var helt forpustet da lydstyrken endte på et passende niveau igen.
- ”Er du fan?”.
Et stort smil fik hele hans ansigt til at lyse op. De skinnende grønne øjne kom til syne bag de vilde krøller og stirrede direkte ind i hendes.
- ”Jeg indrømmer gerne, at jeg har jeres musik på min Ipod”.
Hun vidste ikke om han ville syntes det var åndsvagt. Heldigvis var hun ikke den type fan som skreg ved synet af drengene. Hun beundrede i større grad deres evne til at være startet fra nul og til at være endt helt oppe over skyerne. De fem drenge levede en drømmetilværelse, det var hun sikker på, og hendes overbevisning blev yderlige forstærket, da hun trådte ind i hans 468 kvadratmeter store penthouselejlighed i hjertet af London. Et enormt panoramavindue var det første som fangede hendes opmærksomhed. Gennem vinduets tykke glas kunne hun se udover hele byen. Big Ben, London Eye og Buckingham Palace var blot nogle af stederne som kunne ses fra lejligheden. Det var så smukt at Nathalia måtte blinke en ekstra gang, for at være sikker på at det ikke blot var noget hun forstillede sig. Hun ville ikke engang vide hvad lejligheden havde kostet.
Langsomt gik Nathalia gennem den kolossale lejlighed, som kunne huse hele Manchester befolkning. Flere gange måtte hun minde sig selv om at holde munden lukket, for ellers endte hendes kæbe på gulvet af begejstring. Væggene var udsmykket med store moderne malerier. På gulvet stod der dyre designer stole og sofaer. Selv køkkenet var af nyeste design. Midt i sin begejstring var hun gået uden at tænke, og pludselig indså hun, at hun ikke anede hvordan hun kom tilbage til stuen. Hun besluttede at gå gennem et rum som lignede et mindre bibliotek. Som om den dreng har tid til at læse bøger. Hun fniste ved tanken. Fra biblioteket kom hun ud i en lang gang, drejede til venstre og gik gennem et motionsrum, hvorefter hun endelig befandt sig i stuen igen.
- ”Hvad synes du?”, spurgte Harry fra køkkenbordet, hvor han var ved at anrette aftensmaden, som han havde bestilt hos en dyr restaurant og fået leveret lige til døren. Intet mindre.
- ”Tjae, den er da okay. Måske lidt for lille til mig”.
Hendes kommentar fik Harry til at grine. Den dybe latter gav næsten genlyd i det store åbne rum.
De satte sig til bords og spiste maden som smagte vidunderligt. Normalt var hun ikke specielt begejstret for rødvin, men hun drak hver en dråbe og nød det. Det skyldtes garanteret prisen.
- ”Skål”.
Deres glad klirrede da de forsigtigt slog dem sammen. Mens de drak tog Harry Nathalias venstre hånd som lå på bordet. Hånden var varm og fugtig. Han smilede til hende, og havde det været muligt var hun smeltet sammen på stolen og endt på gulvet under bordet.
- ”Jeg er rigtig glad for at have mødt dig”.
Han lænede sig ind over bordet og kyssede hende blidt. Hun gav hans hånd et lille klem, og mærkede at kinderne blev varme. Det var umuligt at tælle på to hænder, hvor mange gange hun var rødmet i løbet af dagen.
- ”I lige måde”.
Hun gengældte hans himmelske smil.
Lejlighedens telefon begyndte at kime fra hjørnet af stuen. Harry tørrede sig om munden med sin serviet, inden han gjorde tegn til at ville rejse sig. Da han var halvvejs gennem stuen, stoppede telefonen med at ringe og skiftede til telefonsvaren, som stod ved siden af. Beskeden som blev indtalt fik Nathalia til at spytte sin mad ud på tallerkenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...