Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3571Visninger
AA

13. 13. december

Lottie stillede sig op på køkkenstolen og strakte sig. Hun blev nødt til at stå på tåspidserne for at nå toppen af juletræet, hvor hun satte den store guldstjerne fast. Da hun hoppede ned fra stolen og kiggede begejstret på træet, smilte hun for første gang siden Louis var gået ud af døren.
- ”Se lige hvor flot det er blevet!”.
Charlotte klappede i sine små hænder og grinte til Nathalia.
Det store grantræ stod nu midt i stuen og lyste alt op. Nathalia måtte indrømme, at resultatet var blevet langt bedre en forventet. Små sølvengle hang yndigt og smilede. Store julekugler i forskellige farver hang på træets grene og dannede små cirkler i forskellige højder. Guld og sølvguirlander snoede sig rundt om træet som forgyldte slanger. De mange små lys fra den lange lyskæde, sendte utallige smukke, dansende skygger ud på stuens fire vægge. Lysene fik ligeledes den store gyldne julestjerne til at funkle om kap med lysene i Charlottes øjne. Blandingen af julepyntens glitter og det dæmpede lys var helt idyllisk.
Nathalia stod længe med Lottie i hånden og kiggede på træet. Opslugt af den varme og tryghed som det udsendte. Først da det bankede på fordøren, vågnede de begge op fra deres fælles koma. Charlotte slap Nathalias hånd for at løbe ud i gangen og åbne.
- ”Hej Harry”, kunne Nathalia høre Charlotte sige i et muntert tonefald.
Nathalia gik ud i gangen. Harry stod i døråbningen og snakkede med Charlotte.
- ”Louis er ikke hjemme”.
- ”Det gør skam ikke noget, for det er ikke ham, som jeg er kommet for at snakke med”.
Harry sendte Nathalia et skævt smil, og hun mærkede at hendes puls steg en anelse. Lad være med at rødme, din idiot, tænkte hun. For sent. Hendes kinder blussede op og hun trak nervøst på smilebåndet. Hvis den knægt har samme virkning på alle piger, så forstår jeg pludselig hvorfor han har så mange fans. Det må være krøllerne. Forbandede krøller.
Harry trådte ind i gangen hvor han stillede sine sko og hængte sit overtøj. Charlotte lukkede døren og kiggede spørgende.
- ”Vil I være med til at bage småkager?”
Harry og Nathalia udvekslede blikke. Hun forsøgte at gennemskue hvad han ville, men alt hvad hun så var et par ufatteligt charmerende øjne. Hun havde altid haft en svaghed for grønne øjne, og selvfølgelig var det lige nøjagtig hvad hans øjenfarve var. Lyset fra gangens vindue fik dem til at funkle, og Nathalia stirrede som fortryllet ind i dem. Det var først da Harry vendte hovedet til højre for at kigge på Charlotte, at Nathalia kunne kigge væk.
- ”Det vil vi rigtig gerne lidt senere” sagde Harry med et smil.
Charlotte gik glad tilbage til stuen, mens Harry fulgte efter Nathalia op af trappen. Hun åbnede døren til sit værelse, hvor hendes kuffert stod. Hun havde endnu ikke pakket ud. Harry satte sig på sengen med foldede hænder.
- ”Jeg ville bare lige se om du var okay”.
Hans dybe charmerende stemme fik det til at kilde i hendes mave, og hun vendte sig om mod sin kuffert for at skjule et smil.
- ”Jeg har det godt. Louis og Zayn holdte øje med mig mens jeg var indlagt”.
- ”Zayn? Han var ikke på hospitalet, for han tog direkte hjem til sin kæreste efter ambulancen var kørt”.
Nathalia kiggede forvirret på Harry.
- ”Det var mig som var hos dig, mens Louis var i byen for at købe blomster”.
Harry rejste sig fra sengen og stillede sig foran hende. Med højre hånd aede han hendes kind. Nathalia genkendte følelsen fra hospitalet.
- ”Du er så fantastisk smuk Nathalia”.
En indvendig varme steg op i hende, da deres blikke mødtes. Kinderne blussede endnu engang op, og hun vidste at det var fordi hun rødmede. Harry tog et skridt tættere på. Hun kunne mærke varmen fra hans muskuløse krop. Han kiggede hende stadig dybt i øjnene uden at sige et ord. Han trak hende ind til sig, og med tanken om at Louis havde valgt Eleanor, overgav Nathalia sig til Harry. Deres læber mødtes og hele hendes krop sydede. Hun anede ingenting om Harry, men hele hendes krop tiggede efter ham. Han lagde sine arme omkring hendes hofte og pressede hendes krop endnu tættere mod hans.
I samme øjeblik trådte Louis ind af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...