Når sneen falder (1D)

Nathalia Brown brugte sidste sommer tre uger i London. Hun skulle bo hos en værtsfamilie for at opleve livet i storbyen. Heldig som hun var, endte hun hos familen Tomlinson, og tre uger viste sig at være alt for lidt.
Næsten et år senere ser hun for første gang Louis igen. Han står på scenen og aflægger prøve i sangkonkurrencen X-Factor. Først bliver hun overvældet af glæde over gensynet, men hun opdager hurtigt, at følelserne for ham stadig bobler indeni. Hun beslutter sig for at besøge ham og familen i London til jul. Men vil alt være som det var? Har Louis stadig de samme følelser for Nathalia? Og hvad sker der når Nathalia møder resten af bandet?

- "Når sneen falder" er mit allerførste bud (nogensinde!) på en novelle som omhandler kærlighed. Jeg håber I vil kunne lide den, og følge med frem til jul :-)

35Likes
31Kommentarer
3489Visninger
AA

12. 12. december

- ”Natti, Natti! Vi skal pynte juletræet nuuuuuuu!” jublede Charlotte, idet Louis og Nathalia trådte ind af døren.
Lille Lottie havde siddet i køkkenvinduet, siden Louis ringede hjem og fortalte at de var på vej. Johanna havde gentagne gange bedt hende kravle ned, men Charlotte var urokkelig. Hun var mindst lige så stædig som sin bror. Straks de trådte ind af døren stod Charlotte klar, og trak Nathalia gennem gangen og ind i stuen, hvor det store grønne grantræ stod. Nathalia nåede ikke engang at stille sine beskidte støvler i gangen eller hænge sin grønne vinterfrakke på stumtjeneren.
- ”Louis!”
Charlotte råbte højt og med et bestemt tonefald.
- ”Du henter julepynt på loftet. Nu! Ellers siger jeg det til moar”.
Uden nogle indvendinger, utroligt nok, kunne Nathalia høre at Louis løb op af trappen til første sal. Det gav en højt dunk, da stigen til loftet ramte gulvet. Få minutter senere stod han i stuen med en stor kasse i favnen. Julepynt stod der på siden med en tyk sort skrift. Han satte papkassen på gulvet foran juletræet og åbnede den. Indeni vrimlede det med guirlander i tusinde farver, julekugler med og uden glimmer, små engle og julemænd til at hænge på træet samt lyskæder i flere meters længde. Charlotte jublede ved synet og kastede sig straks over kassen. Alt blev flået op af kassen, til det lå spredt ud over hele gulvet i stuen. Nathalia var meget imponeret over, at al den julepynt havde været i kassen, for som den nu stod tom på gulvet, så den ud til kun at kunne rumme halvdelen.
Nathalia og Charlotte gik straks i gang med at pynte træet. Louis stod lidt tilbageholdent med krydsede arme og kiggede ned mod gulvet.
- ”Skal du ikke være med Louis?”, spurgte Charlotte. Hun stod med en sølvengel i hånden, som hun glad rakte ud mod ham. Hendes havblå øjne kiggede forventningsfuldt.
- ”Jeg ville rigtig gerne, men jeg har altså en aftale med Eleanor”
Han kiggede op fra gulvet.
- ”Hvis jeg bare havde vidst, at det var i dag vi skulle pynte træet…”.
Nathalia så over på Charlotte. Først blev hendes mund til en smal streg og øjnene fik et blankt skær. Så blev omridset af hendes øjne røde og munden begyndte at dirre. En lille tåre sneg sig ud af venstre øjenkrog. Den løb ned af den lille kind indtil den nåede hagen hvor den faldt som en dråbe ned på hendes røde strikketrøje. I stedet for at sige noget, vendte hun ryggen til Louis og hang selv englen på en af grantræets grene. Skuffelsen i hendes øjne sagde alt.
Nathalia satte sig på hug foran hende, og Charlotte omfavnede hende straks.
- ”Rolig nu Lottie. Louis pynter til jul med os en anden dag”.
- ”Vel gør han ej… Han vil altid hellere være sammen med hende den åndsvage Eleanor i stedet for mig”.
Charlotte begyndte at græde og lagde sit hoved på Nathalias ene skulder. En fortvivlet skygge lagde sig hen over hans ansigt, og han åbnede munden for at sige noget, men Nathalia gjorde tegn til at han bare skulle gå. Det ville ikke trøste Charlotte at høre en undskyldning alligevel. Mens lille Charlotte hulkende klamrede sig til Nathalia, forlod Louis rummet med tunge skridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...