I Need You Right Now (1D)

Agnes Yeomans er navnet på en helt aldmindelig 17-årig pige. Som lever hverdagen med sine forældre Lily og Phillip og lillebror Noah Yeomans på 4 år. Phillip rejser meget, men når Lily falder om med en sygdom, kan han ikke komme hjem til børnene. Hvad sker der så når Agnes kontakter moderens veninde, Anne Cox? Og hvad sker der når Agnes møder drengene?

9Likes
7Kommentarer
849Visninger
AA

6. To You, From Me.

Til aftensmaden var der en akavet stilhed. – En stille tavshed, som jeg virkelig hadede. Den var så akavet. Der var virkelig ingen der sagde noget, ikke engang Noah, som ellers snakkede løs hele tiden. Og Harry var der ikke, han skulle hjem til sin egen lejlighed og pakke, fordi han skulle til New York, som han skulle til i morgen tidlig. Men han kommer i aften for at sige farvel til os alle sammen.

”Så.. Købte du nogen gode gaver i dag Agnes?” begyndte Anne, sikkert for at starte en samtale med mig, selvom hun vidste at jeg ikke var i humør, så prøvede hun. Egentlig havde jeg bare lyst til at ignorer at hun havde snakket til mig. Men det blev jeg jo nød til, for jeg ville ikke gøre mig uvenner med hende. ”De var fine nok.” mumlede jeg, og kiggede ned i min mad. Jeg kunne høre Anne og Gemma sukke, de vidste at de ikke kunne få mig til at sige særlig meget.

Mit blik flakkede over på Noah, som sad og kiggede ned i sin urørte med. Hvilket gav mig et sug i maven. Hvorfor var han sådan? Han havde været så glad nede i byen i dag. Egentlig ville jeg gerne vide hvad der var galt, men jeg vidste at jeg ingenting kunne få ud af ham.

Jeg kiggede op. ”Tak for mad.” bagefter rejste jeg mig og satte tallerkenen hen på bordet og begyndte at vaske op. Et smil blev placeret da jeg tænkte på dengang hvor mig og Harry legede med sæbe, vand og mel.

Hurtigt tog jeg min mobil op af lommen da den vibrerede. Men det viste sig ikke at være noget, men i stedet for at lægge den ned i lommen igen, valgte jeg at skrive en besked til Harry.

 

To: Harry

Come and help me please? Noah is a bad mood. I Need you right now.

 

Efter at have skrevet til Harry, begyndte jeg på opvasken igen. Jeg kiggede mig over skulderen for at se om Noah stadig så trist ud. Og som forventet så han stadig ked af det ud. Jeg ville bare vide det, jeg kunne ikke klare at han var ked af noget, og især ikke hvis det var noget med mig.

Efter at have vasket op og gået op på mit værelse, kunne jeg endelig mærke min mobil vibrere og et inderligt håb om at det var Harry der havde skrevet. Langsomt tog jeg den op og så hvad han skrev.

From: Harry

I’m on the way.

 

Hvis han var på vej gik der nok omkring 5-10 minutter før han kom. Så kunne jeg vel godt skifte trøje jo? Jeg besluttede med mig selv at skifte trøje, så for jeg hen jeg til skabet og åbnede det men, mit tøj var der ikke? Der var ikke noget tøj i skabet? What!?

 

Harrys Synsvinkel

 

Jeg var på vej ned til min mor, hvor Gemma og Agnes var. Jeg skulle sige farvel til Gemma og mor, men ikke Agnes og Noah. Nej fordi jeg havde planlagt at de nemlig skulle med til New York. For så skulle de bo hos deres far, fra nu af og til nytår. Deres far var helt med på idéen, han savnede nu også sine børn. Derfor havde jeg pakket en kuffert med alt Agnes tøj, da min mor havde advaret mig om at hun sikkert ikke ville med – Men det skulle hun altså. Noah vidste heller ikke noget, men havde ladet være med at sige noget til ham da jeg ikke kunne være helt sikker på at han ikke sagde noget til hende.

Jeg havde fået en sms hvor der stod at Noah var i et dårligt humør, hvilket chokerede mig – fordi han havde været så glad hele dagen nede i byen. Men i dag der kunne jeg straks se at Agnes’ humør faldt en del ned da han nævnte det der med at købe en gave til deres mor. Hvilket jeg egentlig godt forstod, for jeg ville ikke kunne klare at min mor lå i Koma og man ikke måtte se hende. Og man aldrig vidste om hun vågnede op igen, den tanke ville jeg aldrig have haft kunnet klare. Så derfor syntes jeg at Agnes er rigtig, rigtig stærk. Også at hendes far heller ikke var der til at hjælpe hende. Men ham skulle hun jo se om to dage.

Forskrækket vendte jeg mit blik tilbage på vejen da der var en der dyttede af mig. Men jeg var der lige om lidt, og jeg kan ikke vente med at se Agnes glade ansigtsudtryk når jeg fortæller hende at hun skal med til New York! Og især Noahs når han ser hans far igen.

 

***

Jeg bankede forsigtigt på døren inden jeg bare gik ind i det store hus. Selvom jeg slet ikke behøvede at banke på, gjorde jeg det fordi det var blevet en vane. Jeg kunne høre stemmer i køkkenet, så derfor gik jeg derhen.

”Agnes fald nu ned, der er ikke nogen der har stjålet dit tøj.” prøvede min mor i et beroligende tonefald. ”Jamen hvor er det så?” sagde hun hysterisk. ”Måske skulle du spørge Harry?” brød Gemma ind, som jeg ikke havde forventet. Ærlig talt troede jeg ikke at Agnes ville blive så hysterisk bare over noget tøj, men hun var jo også en pige.

Agnes blik mødte mit og jeg smilede varmt til hende. Men hun gengældte ikke. ”Hvor er mit tøj og min gave til min far?” sagde hun, denne gang i et roligere tonefald end før. ”Det har jeg pakket, så følg med mig og Noah, så skal jeg nok give dig det.” Hun kiggede underligt på mig men nikkede så derefter. Noah kiggede også på mig, han havde jo heller ikke fået afvide at vi skulle ud og rejse.

Jeg gik derefter hen til min mor og gav hende et stort kram. ”Ha det godt. Hyg dig!” sagde hun og smilede varmt, som jeg gengældte. Bagefter vendte jeg mig om og krammede Gemma, jeg kom til at savne dem begge helt vildt meget.

***

 

Efter at have sat os ind i bilen, var der en akavet stemning, og den var lagt fra behagelig. Stemningen var lang fra hvad den plejede at være. Fordi Noah snakkede som et vandfald og Agnes grinede og snakkede med mig og Noah. Men nej sådan var det ikke i dag. Agnes sad med lukkede øjne og hørte musik, der langt fra var lav. Noah sad og spillede på sin Nintendo. En trang til at spørge Agnes om noget steg. Men jeg vidste jeg ikke ville kunne få meget svar ud af hende, derfor lod jeg være.

”Harry? Hvorfor kan du ikke bare give mig mit tøj i stedet for at køre mig et eller andet random sted også køre tilbage til Anne?” kom det fra Agnes. Hvor det virkelig kom bag på mig.

”Sådan er det ikke ligefrem babe..” mumlede jeg. Mine øjne mødte hendes men hun brød hurtigt øjenkontakten og mumlede et eller andet som jeg ikke hørte og bed sig selv i læben.

Jeg kiggede stift ud på vejen. Vi var næsten i Heatrow lufthavnen. Var dette alligevel ikke en god idé? Også når hun var i det humør? Jeg måtte krydse fingre for at hun ikke blev sur eller ked af det.

Vi var kun 2 minutter fra lufthavnen da jeg kunne se en masse fans stå der med en masse banere og alt muligt. Hvilket bragte et smil på læben, jeg elskede vores fans. De gik næsten igennem ild og vand bare for at få et glimt af os. Jeg kiggede på Agnes, som sad og kiggede forvirret på mig. ”Harry. Fortæl mig hvad der foregår.” begyndte hun stædigt. ”Agnes beklager jeg kan ikke sige det endnu, men bare følg med mig.” først kiggede hun irriteret på mig derefter mumlede hun et eller andet utydeligt.

”Harry! Harry! Harry! Vi elsker dig!” blev der råbt for en masse piger, da mig og Agnes gik fra bilen og hen mod lufthavnen. Agnes havde ikke været så meget for at gå ud af bilen på grund af vores fans. Og hun var ret usikker på at gå ind i lufthavnen da hun jo ikke vidste hvad hun skulle. Men det måtte bare bevise at hun faktisk stolede på mig. Og hun havde også lånt min hættetrøje og solbriller, da hun jo ikke vil i medierne. Selv om i det næste sladder blad ville vi være på forsiden hvor der stod ”Harry Styles nye kæreste.” eller noget i den retning.

En varme bredte sig i min krop da Agnes tog mig i hånden og smilede til mig. Vi var endelig kommet igennem menneske mængden. Lige nu sad vi i V.I.P. Loungen.

”Er han virkelig din lillebror?” spurgte Lou, vores make-up artist. ”Hehe, ja. Men vi ligner ikke hinanden.” svarede Agnes. Da Noah og Lux sad og legede med Lego. ”Hvad hedder ha..” sagde Lou men blev afbrudt af en masse stemmer. ”Whats up?” kom Louis ind.

”Hejsa.” mumlede Agnes. ”Hva´så Agnes. Er du klar på New York?” spurgte Zayn hende om. Åh nej. Jeg sendte ham hurtigt et dræberblik. Først kiggede Agnes med store øjne på mig inden hop råbte op. ”Jeg skal til New York! Wuhuuuuuuu!” hun smilte fra det ene øre til det andet, sådan at man tydeligt kunne se hendes smile huller. Drengene grinte bare af hendes reaktion. Det så jo også ret sjovt ud. Men jeg må indrømme at jeg ikke lige havde set at hun ville ’fangirle’ over en tur til New York, men det er jo også en fed by så jeg klager heller ikke at mig og drengene + teamet skal derhen! Hun stoppede brat op og kiggede på os i et øjeblik. Havde hun regnet den ud eller? ”Hvad med Noah?” spurgte hun. ”Han skal du også med!” brød Niall ind. ”Og vi havde jo lovet ham en koncert med sit ynglings band så skal i se os optræde i Maddison Square Garden!” Noah hvinede over at han skulle til koncert med os, hvilket fik os alle til at grine og han gik hen til Agnes. Jeg ville faktisk have haft fortalt det i flyet men så skulle Zayn selvfølgelig lige sige det. Men til heldet så havde det løftet humøret rigtig meget på hende. Hvilket var okay godt.

”Kom drenge, vi skal til flyet nu.” kom Paul ind. ”Har i så et privatfly?” kom det fra Agnes. ”Du sårer det faktisk Agnes. Det hedder Air Force One Direction.” svarede Louis og daskede hende på skulderen. ”Et ja eller nej kunne være fint nok Louis.” mumlede hun. Hvilket fik mig og Niall til at grine.

***

Jeg havde endelig sat mig til rette i sædet i vores fly. Det var egentlig ret sejt at vi havde vores eget fly.

Vi havde lige fået champagne til turen, hvilket altid var dejligt. Jeg kiggede rundt og så at Niall allerede var faldet i søvn, ellers havde han bare lukket øjnene. Louis sad og snakkede med Eleanor, Danielle og Liam. Mens Perrie og Zayn sad og flettede fingre og snakkede. Agnes sad for sig selv med Noah på sin side, mens de snakkede.

”Hva’ så Hazza? Keder du dig eller?” kom det fra Liam, som sendte mig et smil. ”Nope, jeg sidder bare lidt i mine egne tanker.” sagde jeg og smilede. ”Kommer du ikke herover?” spurgte Eleanor. Jeg nikkede kort og gik over til dem.

Imens pigerne snakkede, var både jeg og Louis på twitter, da vi ikke rigtig kunne være med i deres samtale om deres nye sko. Også skulle jeg også se hvor mange nye rygter der var. ”Når Haz, den ukendte pige?” kom det fra Niall der åbent bart var vågnet. ”Hun vil ikke i medierne.” sagde jeg, og kiggede over på Agnes som stadig sad med Noah. ”Så er vi da også de helt rigtige at hænge ud med.” mumlede Dani.

Agnes’ Synsvinkel

Ærlig talt vidste jeg ikke hvad der foregik. Først var mit tøj væk, to så skulle jeg til New York – Rettere sagt verdens fedeste by. Jeg havde været der før, men det er jo en del år siden. Men New York den ændrer sig jo hele tiden. Men jeg ville stadig væk vide hvor mit tøj var, jeg havde en trang til det fordi jeg følte at jeg svedte.

Mit blik endte på Noah som sad og kiggede ud af vinduet i flyvemaskinen, eller retter sagt ’Air Force One Direction’. Han syntes nemlig at det var rigtig spændene fordi han aldrig havde været ude og flyve før. Men han tog det skam fint.

Men vi havde kun siddet i flyet i cirka 2 timer, så derfor var der langt endnu nok omkring 5-6 timer tilbage til at vi landede.

En stor trang til at sove var der, for jeg ville ikke kunne klare at sidde i fem timer og stirrer ud i luften. Stille lukkede jeg øjnene i, og søvnen tog over..

***

Jeg vågnede med et spjæt da en person havde sat sig ved siden af mig. Og mon ikke det var Niall. ”Hey Agnes vi lander om en halv time.” En halv time?! Havde jeg virkelig sovet så længe? Og hvad med Noah. ”Okay.” fik jeg endelig ud, bagefter gabte jeg. Var virkelig træt.

”Agnes, har du sovet godt?” spurgte en hæs morgenstemme, som kun kunne tilhøre en. Harry. ”Kunne godt have sovet mere. Men ellers godt nok.” mumlede jeg bare.

En tanke strejfede mig, hvorfor var jeg egentlig blevet inviteret med til New York? – Eller nærmere tvunget.

Harry smilte varmt og charmerende til mig, hvilket gjorde mig helt blød i knæene. Dét smil kunne smelte alle pigers hjerte. ”Harry. Fortæl mig hvorfor jeg skal med til New York – Der må ligge noget bag!” spurgte jeg, en smule stædigt. Jeg VIL finde ud af hvorfor præcis jeg skulle med. Jeg kunne se at Harrys smil forsvandt langsomt. Det ændrede sig fra et varmt og charmerende et, til et der så tom ud i ansigtet. Nu vidste jeg i det mindste at der lå noget bag. ”Harry. Fortæl nu.” sagde jeg stædigt.

”Der..” prøvede han inden han blev afbrudt. ”I bedes venligst at tage jeres sikkerhedssele på for vi lander lige om 5 minutter.” sagde stuardessen. Han sukkede lettet og gik over på sin plads.

Dumme stuardesse! Argh..  

Men roligt satte jeg mig på mit sæde og kunne mærke Harrys blik på mig. Jeg kiggede på min hånd og legede at jeg studerede den, hvilket nok ikke gik særlig godt. Mit blik hvilede derefter på Noah som stadig sad og legede med Lego. Han kunne mærke mit blik på ham så derfor kiggede han mig dybt ind i øjnene.

Hans brune øjne var så smukke, og de lignede langt fra mine. Jeg ville ønske jeg kunne have de samme smukke øjne som ham. Men han lignede sin far med de øjne, mens jeg så lignede vores mor.

***

Vi var endelig steget ud af flyet, en kold vind ramte mine bare arme. Da jeg havde valgt at tage min jakke af i flyvemaskinen.  Og så vidste jeg ikke at det var så koldt, selvfølgelig var det vinter, men må indrømme at jeg ikke troede at det ville være så meget frost.

Da jeg mærkede at der var en der puffede til mig, vendte jeg mit hoved og mit blik mødtes Harry som straks lyste op i et smil.

”Er det ikke koldt?” spurgte han. ”Jo det er Harry.” mumlede jeg og fjernede blikket fra ham. ”Men du skal stadig fortælle hvorfor jeg skulle med til New York.” sagde jeg en smule stædigt. ”Følte bare at du skulle til at komme lidt ud.”

”Aha.” mumlede jeg og gik ind i den store sorte bil drengene havde for ikke at skulle gå igennem hele lufthavnen som sikkert var fuld af skrigene fans.

Okay, måtte indrømme at den her bil var over fed! Det var ligesom en limousine bare lidt mindre. Her var champagne og alt muligt, - sådan et liv ville jeg godt kunne vænne mig til.

”Kan du lide det?” spurgte Liam, som bestemt ikke kunne gemme sit smil over mit begejstrede ansigtsudtryk. ”Mon ikke!” hvinede jeg. Hvilket fik Niall til at grine. Okay, hvad fik den dreng til ikke at grine? Han grinte virkelig af mange ting.. Men hans grin var faktisk ret sødt. ”Så skal du se hotellet!” brød Zayn ind. Nu havde jeg endu en ting at glæde mig til.

”Har i været på hotellet før?” spurgte jeg dem om. ”Vi er der hver gang vi er i NY.” kom det fra Zayn. ”Så vi ved hvordan tingene er.”

Jeg kiggede over på Perrie, som jeg faktisk ikke havde hørt noget fra hende siden festen, som efterhånden var lidt tid siden. Men gad godt vide hvorfor hun var på den måde.

”Hvornår er vi der?” spurgte jeg Harry om fordi at han var den der sad tættest på mig. ”Om en halv time.” smilte han.

Jeg kunne efterhånden høre flere og flere dybe vejrtrækninger, som kom fra Noah som var faldet i søvn. Hans ansigt så så fredfyldt ud. Jeg kyssede ham blidt i håret så han gryntede lidt, hvilket fik mig og nogle af de andre til at fnise, hvem vidste jeg ikke men ville skyde på at det var Eleanor, Danielle og Perrie da det lød som pige fnis.

Mit blik landte på bilruden hvor man kunne se NY, hurtigt lændte jeg mig hen af så jeg bedre kunne kigge ud. Lige nu følte jeg mig som en på syv som så et eller andet uden for vinduet.

Noah sov. Solen skinnede igennem ruden, og jeg var også træt. På grund af tidsforskellen der var imellem London og New York. Men det kunne faktisk godt tage lang tid at vænne sig til det. Hvornår er vi der egentlig, altså på hotellet.

”Vi er der om 5 min.” sagde Harry, som om han havde læst mine tanker. Var jeg virkelig så nem at læse? Jeg havde ellers altid fået afvide at jeg var svær at læse. Mmmm.

”Okay.” svarede jeg bare og hvilede mit hovedet op ad ruden. Jeg blev nød til at blinke for at ikke at falde i søvn.

 

Hurtigt åbnede jeg brat øjnene op da Harry klappede mig på låret. ”Vi er her nu, babe.” jeg nikkede kort og spændte min sikkerheds sele af og lukkede bildøren op. ”Du er ikke vandt til at rejse vel?” hørte jeg Louis spørge om. Og det måtte sikkert være til mig. ”Nej det er jeg ihvertifald ikke!” udbrød jeg. For det var jeg ihvertifald ikke. Nialls grin kunne høres.

Et smil bredte sig om mine læber da jeg så hotellet. Og selvfølgelig kunne jeg se at det havde fem stjerner. Luksus!

***

Vi var nået op til hotellet, og nu skulle vi have delt værelser ud. ”Mig og Eleanor..” begyndte Louis. ”Zayn og Perrie. Liam og Danielle. ”også sukkede han. ”Niall, Harry.. og Agnes.”. ”Hvad?” udbrød jeg over at høre mit navn. Fordi jeg havde siddet i min egen lille verden. ”Du, Niall og Harry skal sove sammen. Mens Noah sover hos os.” kom det fra Liam. ”Aaaahhhh.”

Harry havde en kuffert i hver hånd, så han havde to med. Okay, han skulle være der er i en uge også havde han taget to kufferter med? Det var endda mere end jeg ville kunne have haft taget med.

Men hvor er mit tøj egentlig.

”Harry!” råbte jeg da vi lige var kommet ind på vores værelse. Han kiggede forskrækket på mig. ”Gi’ mig mit tøj. Nu!” Nu ændrede hans ansigts udtryk fra forskrækket til et glad et. ”Her.” sagde han og rakte mig den ene kuffert. Åh godt. Så fik jeg endelig mit tøj!

”Jeg kigger lige rundt på værelset. Derefter pakker jeg ud.” mumlede jeg lidt for mig selv. Men højt nok til at Niall hørte det, så derfor nikkede han nok.

Jeg lagde kufferten på enmandssengen, derefter tog jeg mine sko af så jeg gik i bare tæer.

Mit første blik landte på toilet døren, jeg åbnede den og gik ind. Det hele var guld! Eller vidste ikke om det var ægte eller. Men toilettet, badekaret – Ja alt var guld!

Efter at have kigget toilettet igennem gik jeg ind i ’stuen’ hvor en dobbelt seng og en enmandsseng stod. Drengene havde allerede overtaget fjernsynet hvor de så et eller fodbold.

De var så dybt interreseret i fjernsynet at de ikke engang havde opdaget mig. Men jeg valgte at ville pakke ud nu, for jeg vidste at det ville jeg ikke kunne få tid til i morgen.

Efter at have åbnet kufferten så jeg et stykke stof jeg ikke havde set før, min mund formede sig som et O da jeg tog det op. Så kunne jeg genkende det med det samme.

”Harry, har du købt den kjole til mig?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...