I Need You Right Now (1D)

Agnes Yeomans er navnet på en helt aldmindelig 17-årig pige. Som lever hverdagen med sine forældre Lily og Phillip og lillebror Noah Yeomans på 4 år. Phillip rejser meget, men når Lily falder om med en sygdom, kan han ikke komme hjem til børnene. Hvad sker der så når Agnes kontakter moderens veninde, Anne Cox? Og hvad sker der når Agnes møder drengene?

9Likes
7Kommentarer
819Visninger
AA

3. Smile..

Agnes' Synsvinkel

Jeg var på vej hen mod hospitalet, hvorfor egenlig? Jeg vidste min mor overlevede, men alligevel ville en af lægerne snakke med mig? Hvorfor? - Aner det godt nok ikke.

I indgangen mødte mit blik en masse triste blikke. - Hvorfor? Min mor er vågnet - Hurra!

Da jeg vendte mig om så jeg lægen med et trist blik. Det var mors læge. Mor. Jeg savnede hende, hende og hendes smil. Hvilket fik mig selv til at smile stort. Lægen kiggede uforstågeligt på mig. Why?

"Agnes, jeg har en dårlig nyhed at fortælle." Hvad? Min mor overlede jo, hun var stærk. "Øhm, Nej? Hun overlede jo. Det er en god nyhed!" sagde jeg med et stort smil. " Det har du misfortået Agnes, hun døde.". "Nej." hviskede jeg stædigt. "Jeg ved du ikke kan  forstå det men hun er væk. Foraltid."

Foraltid, Foraltid, Foraltid.

Jeg vågnede med et sæt. Det var heldigvis et mareridt, et mareridt som jeg havde haft i en uge. Jeg havde også været hos Anne i en uge. Men dette mareridt var anderedes end de andre, i de andre lå hun stadig i koma. Men i denne drøm, døede hun. - Heldigvis var det en drøm.

Det gik først op for mig nu at jeg græd. Jeg græd ret højlydt, faktisk meget højlydt. - Af frygt for at hun ikke vågnede op af komaen og fordi jeg savnede hende, og min far.

Jeg fik et chok da døren åbnede sig og Harry kom ind. "Er du okay Agnes?" spurgte han og lukkede døren efter sig. Jeg tørrede de sidste tåre væk inden jeg svarede. "Jeg har det helt vildt godt Harry, jeg græder af ingenting." og skar en grimasse. "Okay, dårligt spørgsmål." mumlede han og gik hen mod mig og min seng og satte sig. "Det må man sige."

Jeg græd meget. Jeg havde virkelig brug for et kram nu. Lige nu. Og da Harry var tættest på mig lænede jeg mig mod ham, og lagde mit hoved på hans mave. Og græd videre.

***

Jeg vågnede ved at høre nogle dybe vejrtrækninger, min første tanke var Noah, men da jeg så krøllerne, måtte det være Harry.

Hvad lavede han her?!

Nu når jeg tænkte tilbage på aftenen, kunne jeg huske at jeg vågnede af mit sædvandelige mareridt og Harry kom ind og trøstede mig. Også da jeg havde grædt færdigt, talte vi om alt mellem himmel og jord.

Og jeg mener virkelig ALT.

Så nu vidste jeg så meget mere om Harry. Han fortalte hvordan det var at være kendt.

- Koncert den ene dag, interview den anden, og rejse den tredje. Jeg ville aldrig være kendt.

Jeg smilte over det igår, og det var ikke et falsk smil, et ægte faktisk. Et ægte smil. Hvilket fik mig til at smile mere, det var sikkert en god dag.

Harry vågnede godmorgen. "Godmorgen babe, der en der er glad idag?" sagde han med sin hæse morgen stemme. Jeg nikkede bare og rejste mig, hvilket han også gjorde. Han havde ikke nogen trøje på, så man bare kunne se hans mavemuskler. Jeg kiggede spørgene på ham. "Du husker vel at du græd op ad mig så min trøje blev helt gennemblødt." sagde han og smilede flirtende til mig. "Okay." mumlede jeg.

***

Nede til morgenmaden var rigtig hyggeligt, de andre drenge var der også. Vi snakkede meget om dem og mig. Og de havde lovet Noah at næste koncert der var i nærheden skulle han med til, og Noah havde insistrede på at jeg skulle med. Altså jeg kunne deres sange, for Noah hørte dem hele tiden. Virkelig hele tiden. Og de var langt fra dårlige.

"Vil du læse avisen?" kom det fra Liam. Jeg nikkede og smilte til ham, som han hurtigt gengældte. Han rakte mig den. Jeg læste kun forsiden før at jeg gik i sort, igen.

 

Harry's Synsvinkel

Hun sad bare og stirrede ud i luften, sagde ingenting. "Agnes?" prøvede Niall.

"Agnes?" sagde jeg. Men intet svar kom fra hende. Jeg gik hen mod hende, jeg tog to fingre og løftede hendes hage op for at prøve at få øjenkontakt med hende. Men hun kæmpede imod. Men til sidst kiggede hun mig i øjnene - de var fuld af frygt. Og før nogen af os kunne nå at sige noget lagde hun sit hoved ned i knæene og græd. Hun var så glad imorges, og nu gik hun i sort.

Jeg løftede hende op og gik mod hendes værelse. Jeg åbnede døren til værelset og satte hende ned. "Agnes?" hun svarede ikke. "Agnes, svar mig nu." sagde jeg lidt hårdere. "Av..Avi..Avisen." kom det endelig ud af hende. Jeg løb ud og så hvad der stod i den avis. Jeg læste forsiden, og der var det.

43-årig dame faldet om med en voldsom hjerneblødnig, hun er i rissiko gruppe for ikke at overleve.

Det var Agnes mor de talte om. Jeg kiggede op og drengene kiggede nysgerrit på mig. "Den avis i gav Agnes, der stod at hun var i rissiko gruppen for at dø."

Jeg gik ind mod Agnes igen. "Du løj. Du sagde hun ville overleve. Nu er hun i rissiko gruppen for at dø. Du løj." hun hviskede de sidste ord ud. Jeg gik mod hende, og satte mig hos hende. "Du løj." hviskede hun igen. "Hun skal nok overleve. Tro på det selv." og med de ord puttede hun sig op ad mig, og lidt efter sov hun tungt.

'Skal du med i byen i aften Hazza? Og hvis du skal, kan det være du kan tage Agnes med - så kan hun drikke sine sorger ud?- Lou." skrev Louis over sms. Det var faktisk en god idé at tage med. Folk blev altid meget gladere når de havde alkohol i blodet.

'Hun sover lige nu, spørg hende når hun vågner. Kommer Perrie, Eleanor og Danielle med?' svarede jeg. Og kiggede ned på Agnes som så så fredfyldt ud når hun sov.

'Yup.:)'

***

Lige nu sad jeg og lavede runde mønster noget, på Agnes ryg. Hun sov stadig.

Hun var lige vågnet. "Godmorgen sovetryne." hun grinte bare ad mig. "Hvor længe har jeg sovet."." vel et par timer. 2-3 nok." svarede jeg. "Og du har været har hele tiden?"

"Ja." Hun kiggede mærkeligt på mig. "Vil du med til fest idag?" spurgte jeg. "Kommer an på hvem der skal med." hun gabte. "Mig og drengene og deres kærester."

"Okay." svarede hun træt.

Jeg skyndte mig at skrive til Lou.

'Hun vil gerne med! Ses i aften - xx.'

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom der et lidt længere kapitel. - Hvad syntes i? :D

- Vil i ikke være søde at like? - Så er i søde. :-) 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...