I Need You Right Now (1D)

Agnes Yeomans er navnet på en helt aldmindelig 17-årig pige. Som lever hverdagen med sine forældre Lily og Phillip og lillebror Noah Yeomans på 4 år. Phillip rejser meget, men når Lily falder om med en sygdom, kan han ikke komme hjem til børnene. Hvad sker der så når Agnes kontakter moderens veninde, Anne Cox? Og hvad sker der når Agnes møder drengene?

9Likes
7Kommentarer
794Visninger
AA

5. Phone Call & Christmas.

Alt gik godt. Det var snart jul, og jeg havde været hos Anne i en måned. En rigtig god måned. Dog var Harry flyttet tilbage i sin egen lejlighed. Men så havde jeg min lille Noah. Dog var han også ked af det, han savnede vores forældre, forståeligt. Han kunne jo ikke forstå det. Dog savnede jeg Harry. Jeg savnede nogle jeg kunne snakke med og som var på min egen alder. Men så var Gemma hjemme, hende fungerede jeg fint nok med. Men jeg savnede også at være der hjemme, og nu når det snart var jul, der hvor man skulle være sammen med sin familie, i mit tilfælde Noah. Anne havde ellers spurgt helt vildt mange gange om vi ikke kunne holde julen hos dem,dog havde jeg alle gangene svaret nej, da det handler om at være sammen med familien og vi var jo ikke i familie. - Bare jeg havde Noah var jeg tilfreds.

Min mobil ringede, min første tanke var Harry da vi snakkede meget sammen. Og jeg ringede hver gang efter jeg vågnede op med et mareridt. Han gjorde mig tryg. Og det vil sige at jeg ringede til ham hver nat. Han var ikke irriteret eller noget. - Jeg gik også i panik hver gang han ikke tog telefonen. Men det var ikke ham der ringede. Det var min..

Far.

Hvad ville han? Han ringede ikke så meget mere efter jeg sagde jeg helst ikke ville snakke med nogen om det, udover Harry. Men jeg blev nød til at tage den, fordi jeg kunne ikke blive ved med at udskyde det. "Det Agnes." sagde jeg ind i telefonen. "Agnes! Hvor er jeg glad for at høre fra dig!" svarede han glad ind i telefonen. "Ja, hvad vil du egenlig?" spurgte jeg. Jeg var ked af det fordi det mindede mig om hende. "Jeg vil bare snakke om hvordan det går Agnes." sagde han en smule såret. "Jeg kan stadig ikke snakke om det far.". "Og det ved jeg godt. Men jeg har brug for at tale med min datter." fortsatte han. "Jeg er ikke parat til at tale om hende, og du kan jo ikke være til nogen hjælp. Du er jo bare i USA." sagde jeg surt og koldt. Men når jeg blev ked af det, blev jeg dermed også nemt sur. "Vil jo bare tale med dig." sagde han og prøvede at berolige mig. Selvom han ikke kunne det. Jeg ville gerne snakke om det men det kunne jeg ikke. "Far undskyld, men jeg er bare så ked af det. Jeg må lægge på. Elsker dig." sagde jeg bestemt og lagde på. Han nåede ikke at sige et eneste ord. Det var en kort samtale, men på den korte samtale blev jeg mindet mere og mere om hende. Tårene pressede på, men jeg kæmpede for at holde dem tilbage. Men de ville ud lige nu.

Jeg begravede mit hoved ned i skødet i hovedet for ikke at hulke højt. - så de ikke kunne høre det neden under. Jeg kunne høre stemmer, og en bestemt stemme hørtes i mine øre. Det var en stemme som jeg havde snakket med i telefon den sidste uge. Det var hans stemme, ham jeg kunne snakke om alt der skete lige nu. Det var Harrys. Jeg havde savnet hans stemme, og ikke mindst beroligene ord! Det kan godt være at jeg så ham sidst for en uge siden, men når man har mareridt om at sin mor dør tror jeg nemlig ikke at alle er glade. Nej jeg går rundt hvert sekundt og tænker på hvordan hun har det. For nogle dage siden spurgte jeg Anne om vi måske kunne besøge hende. Det var et klart nej. Hun var overbevist om at jeg ville gå næsten helt i sort igen efter det, men det måtte også være forfærdeligt at se hende ligge der helt livløs.. Som jeg også så hende dér hvor hun var faldet om. Og med de tanker fik jeg billederne op i hovedet igen. Det var nogle forfærdelige billeder der kom op. Dét havde jeg også fået mareridt om. Jo mere jeg tænkte det igennem, jo flere tåre trillede ned af kinderne på mig. Snart græd jeg fuldstændigt. Jeg hadede virkelig den følelse.

Det jeg manglede var tryghed, den som Harry kunne give mig. Et par gange havde jeg gået op på Noahs værelse og lagt mig ved siden af ham, selvom det ikke var det samme.

Der kom flere og flere stemmer. Hvad skete der? - Jeg havde ihvertifald ikke lyst til at gå der ned, jeg lignede nok lort. Eller jeg lignede lort, da jeg havde grædt så meget så min make-up sad i hele hovedet på mig. Og en anden grund til at jeg ikke ville gå der ned var fordi at jeg ikke var i humør til det, jeg ville sikkert falde om i gråd ligeså snart jeg kom der ned.

***

 

"Hvad sker der?" spurgte Harry for fjerde gang, da han fandt mig her oppe i gråd. Men jeg gad ikke svare ham. "Agnes, tal til mig!" sagde han hårdt og nærmest bedende. Jeg hadede når jeg fik ham op i det humør. Hvilket han tit gjorde når jeg ringede til ham og ikke fortalte hvad der var galt. Forsigtigt tog jeg min telefon op af lommen og gav ham den. Han kiggede bare uforståeligt på mig. "Min far ringede til mig." sagde jeg forsigtigt. "Hvad sagde han?" spurgte han nysgerrit, jeg kiggede op. Vores øjne mødtes, hans ansigt lyste op i et smil. Jeg gengældte svagt. "Han ville bare snakke."." er du stadig vred på ham?" og med det spørgsmål han spurgte mig om kiggede jeg uforståeligt på ham. Var jeg virkelig vred på ham eller?

"Jeg tænkte bare på min mor." svarede jeg endelig efter noget tid, hvor jeg havde kæmpet for at få ordene frem men det kunne jeg ikke helt. Mens jeg kiggede ned på mine ben, kunne jeg mærke at han kiggede på mig og prøvede at få mig til at kigge op på ham. Hurtigt modstod trangen til at gøre det. - Okay nu lød det som om at vi var 'kærester' også efter det med kysset, men det var vi ikke. Nej, vi var bare gode venner. Meget gode venner. Men et par gange havde der sniget et eller to kys ind, ikke noget vildt.

 

Gråden var efterhånden stoppet og endelig kunne jeg snakke med Harry.

"Hvad dag er det egenlig idag?" spurgte han lige pludseligt. "D. 12 December, tror jeg?" svarede jeg bare. Hvorfor skulle han vide hvad dag det var? "Jeg har fri resten af dagen, vil du med at købe julegaver?". "Ja, har ikke købt nogen endu." smilede jeg bare.

Jeg var på vej ned af trappen, efter at have været i bad og gjordt mig 'klar'. På vej ind i stuen hørte jeg et fantastisk grin, som jeg havde hørt mange gange før. Men stadig så lang tid siden. Det var hans grin. Noahs. Jeg havde ikke hørt ham grine siden. Ja siden mor faldte om.

"Er du klar?" kom det fra Harry. "Ja." mumlede jeg.

Var på vej ned mod døren da Harry to fat i min arm."Huh?" spurgte jeg forvirret. Han rakte mig bare et par Ray-Ban sobriller, selvom solen ikke skinnede men så han ikke blev genkendt så hurtigt.

 

***

 

"Ved du overhovedet hvad han ønsker sig?" spurgte Harry, fordi jeg ikke kunne finde den rette gave til Noah. "Jeg har det! Take Me Home og Up All Night albummerne! Hvor de har signeret." og med de ord begyndte at grine, jeg tror faktisk ikke at Noah har opdaget at han bor i samme hus som Harry Styles mor. Hahaha.

Jeg havde lige købt albummerne da min mobil ringede. Jeg kiggede forskrækket på Harry at det måske var min far der ville tale med mig. Men det var det ikke, det var Anne. Hurtigt skyndte jeg mig og at tage den. "Det Agnes."."Hej, det Anne. Kan dig og Harry ikke tage jer af Noah? Jeg kan godt komme ned og aflevere ham, hvis det skulle være?" Jeg kiggede på Harry for at se om det var okay, han nikkede bare. "Jo, vi kan mødes på parkerings pladsen?" svarede jeg. "Jo kommer med det samme." Derefter lagde jeg på. Hvorfor skulle vi passe ham? Og hvad skulle Anne? "Lad os så gå ned på parkeringspladsen." sagde Harry. Og tog mig under armen også gik vi ned mod parkerings pladsen.

 

***

 

"Hvad har du i posen, Agne?" spurgte Noah igen, igen. Han var virkelig nysgerrig. "Tøj." svarede jeg endelig. Løgn. Men  han skulle jo ikke få advide hvad hans julegave var.

"Skal vi ikke købe en gave til mor og far?" spurgte Noah, da jeg var i gang med at prøve en kjole. Jeg trak forhænget fra. "Jo Noah, det gør vi lige om lidt.". " Hvad laver du he.. Wow." kom Harry hen. Hvilket fik mig til at grine. Jeg gik ind i prøverummet igen og tog kjolen af igen. Den var rød, tætsiddene og lang. - En rigtig smuk kjole. Som jeg desværre ikke havde råd til.

"Mmm." mumlede jeg. "Hvad?" spurgte Harry. "Ved ikke om jeg skal købe den, for ellers har jeg ikke råd til gave til mine forældre."."Jeg stemmer for at du køber den! Køb den. Køb den!" sagde han højt og helt bedende. "Nej. Familien kommer først." sagde jeg og blinkede til ham. " Den var ellers flot til dig!" mumlede Harry.

"Jamen Noah, ved du hvad far og mor ønkser sig til jul?" spurgte jeg, da han kun sad og snakkede om at købe gaver til dem. "Far har sagt en skjorte og mor en ring!" sagde han og stor smilede. "Jamen hvad venter vi så på?" sagde jeg og prøvede at lyde glad, som totalt mislykkedes. At købe en gave til en person man ikke vidste om overlevede, var forfærdeligt. Vi vidste ikke hvad hun ønskede sig. Mens jeg bare kune ringe til min far og spørge. Men man kunne ikke sige noget til personen fordi for det første måtte jeg ikke se hende, for det andet hun kunne ikke svare. Så jeg vidste ikke hvad hun rigtigt ønskede sig. Vidste heller ikke om det var rigtigt det Noah sagde. Men så skulle hun have en ring, en speciel en, kun til hende, fordi hun var speciel.

Vi havde lige været inde i en mandebutik, som Harry havde anbefalet. Jeg havde købt en bordeaux rød skjorte til ham. Så nu var vi på vej ind mod en smykke butik.

Der var mange smykker der inde. Mit første blik gik hen på en halskæde. En halskæde min mor havde vist mig i alle de dame-uge-blade den havde været med i. Det var den hun ønskede sig! - endelig havde jeg fundet den. Men mit blik landede der efter på prisen. 3.000 kr.

Suk. Jeg havde ikke så mange penge. Men for min mor ville jeg gerne gøre det, fordi, min mor.

 

Jeg havde betalt den og nu havde jeg næsten ingen penge tilbage, jeg sukkede. "Er der noget galt?" spurgte Harry. "Den halskæde jeg købte var bare ret dyr, så jeg har ihvertifald ikke råd til den kjole jeg så." mumlede jeg bare tilbage.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------

Kapitlet er ikke rettet igennem!

Og undskylder for dette dårlige og kedelige kapitel!

Jeg lover at der kommer til at ske noget spændene!! :)

ps. kig lige forbi min Nye Movella! 'Love You Deep Inside'

xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...