I Need You Right Now (1D)

Agnes Yeomans er navnet på en helt aldmindelig 17-årig pige. Som lever hverdagen med sine forældre Lily og Phillip og lillebror Noah Yeomans på 4 år. Phillip rejser meget, men når Lily falder om med en sygdom, kan han ikke komme hjem til børnene. Hvad sker der så når Agnes kontakter moderens veninde, Anne Cox? Og hvad sker der når Agnes møder drengene?

9Likes
7Kommentarer
783Visninger
AA

2. Omg! I met just...

Næste morgen vågnede jeg tidligt, jeg var nervøs. Idag skulle Noah og jeg nemlig flytte over til en dame vi ikke engang kendte. Det var ret underligt at tænke på. Og jeg skulle også pakke både min + Noahs ting.

Kl. var 11, Anne kom om en time. Jeg valgte at vække Noah nu, da han tit var morgensur, eller i denne situation ked af det.

Det gjorde mig ondt at se ham sådan, han var ellers altid glad.

På vej op ad trappen mødte mine øjne nogle lysebrune øjne, Noahs øjne. Mig og Noah lignte ikke hinanden i udseende, men i sjælen. Han havde lysebrunt hår og lysebrune øjne. - Han lignede hans far. Mens jeg havde helt mørkebrunt hår og blå øjne, hvor inde ved propilen var grønne. Jeg lignte så min mor på en brik. Hvilket fik mig til at tænke på hende igen.

***

"Jeg vil ikke med!" råbte Noah stædigt. Da jeg havde forklaret at vi skulle væk. "Det bare synd. For vi tar afsted." sagde jeg hårdt. Han gav mig dræberblikket, igen. Han vrissede af mig, og jeg skar en grimasse. "Noah. Kom med, du har ikke noget valg." han gloede bare stadig sur på mig, stædige barn. Og før han kunne nå at svare, kunne vi høre en bil i vores indkørsel og lidt efter et bank på døren. Jeg skyndte mig hen at åbne døren. Før jeg kunne nå at reagere havde en dame - nok Anne - omfavnet mig. " Hun kiggede mig dybt ind i øjnene. "Gud hvor du ligner din mor." hviskede hun helt. Jeg smilede falsk til hende da jeg ikke kunne smile af glæde, langt fra. Da jeg vendte mig om mødte mine øjne nogle helt grønne.

 

Harry's synsvinkel

Mig og min mor skulle ned til min mors venindes datter eller noget. Den eneste jeg vidste var: Min mors gamle bedsteveninde, var faldet om med en hjerneblødning og lå i koma. Hendes datter og søn skulle bo hos min mor et stykke tid, mere vidste jeg ikke.

Jeg stod op ad bilen og så at min mor omfavnede en pige. Det måtte være Agnes. Hun kiggede op. Mine øjne mødtes med hendes og jeg så de langt fra var fulde af glæde, tværtimod - Frygt og tristhed.

Vi sad inde i bilen og der var en stille tavshed. Det undrede mig faktisk lidt at hun ikke sagde 'Omg, det er Harry Styles!' måske var hun ikke fan, i don't know. Hun sad bare og hørte musik og kiggede ned på sine hænder. Hun lignte virkelig en der kunne falde i gråd når som helst.

"Spiller du fodbold Noah?" spurgte min mor ud i det blå. Sikkert for at afbryde tavsheden. Agnes kiggede op og så studerede jeg hendes ansigt. Hun var virkelig smuk. "Ja." sagde lillebroderen, Noah. "Dyrker du sport Agnes?" spurgte jeg nysgerrig. Jeg vidste hun dyrkede et eller andet, han havde en sporty krop hvis man kunne kalde det. "Har været elite svømmer, men  stoppede for 2 måneder siden." sagde hun koldt. "Hvad laver du Harry?" Det bragte et smil på læben. "Jo jeg er med i bandet One Direction." min mor fnisede lidt. Det var ikke så tit at vi mødte nogle der ikke vidste hvem vi var. Jeg kunne se hun rødmede.

 

Agnes' Synsvinkel

Jeg plejede ellers aldrig at rødme, men hold da op hvor var det pinligt. Nu når jeg kiggede på ham kunne jeg godt se det. Tænk at jeg skal bo hos selveste Harry Styles mor! Og nej jeg er ikke fan, deres musik er bare god nok.

***

Har jeg fortalt jeg er køresyg? Nå ikke - Jeg lider meget af køresyge! Jeg er sikker på at jeg ligner et spøgelse. Jeg tog derfor hånden op for panden.

"Er der noget galt Agnes?" spurgte Anne om. "Køresyge. Øhm, har i noget vand." svarede jeg tilbage.

Vand, var det eneste der kunne hjælpe. Vand. Vand, nu! Heldigvis rakte Harry en halvfyldt vandflaske mod mig. Uden et ord tog jeg imod det, og drak. Jeg ville ikke kunne sige at jeg havde fået det bedre. Jo, lidt faktisk. "Bare rolig, vi er der om 5 min." sagde Harry, med et smil. Som jeg ikke gengældte. Ikke fordi jeg var sur, bare trist.

***

Jeg havde nu været her en nat. Her var virkelig fedt! Havde mit helt eget værelse, som ikke var lille. Modsætning, stort! Jeg kunne ikke klage. Dog havde jeg grædt mig selv i søvn, jeg kunne virkelig ikke forstå at min mor havde en hjerneblødning. Hun var i mine tanker dag og nat, jeg kunne græde når som helst. Men jeg lod være, for Anne. Hun savnede hende også. Og Harry, ville jeg bare ikke græde for.

Jeg var på vej ned ad trappen da jeg hørte en masse stemmer, og grin. Sikkert bare Anne og Harry. Da jeg kom ud i rummet, så bev der hel stille. En meget akavede stemmning. Uden at se hen mod Harry gik jeg over til Anne. "Godmorgen." sagde Harry glad til mig. Jeg vendte mig om for at sige et eller andet til ham. Men..

Da jeg kiggede mod ham mødte mine øjne 4 andres.

O...M...G.. Jeg stod overfor hele One Direction bandet! Hvis jeg var fan havde jeg skreget, men det var jeg jo ikke. Jeg smilte derefter falsk til dem og mumlede et hej, før jeg vendte mig om mod Anne igen.

"Agnes!" kom Noah ned lidt efter. "De.. er.. One..Direction. Agnes se!" fortsatte han, hans mund formede sig som et o. Drengene grinte bare. " Nårh. Så Agnes, din lillebror ved hvem vi er og ikke dig?" sagde Louis. Jeg vidste godt deres navne, kunne bare ikke lige huske det. "Jeg ved godt hvem i er, er bare ikke fan." sagde jeg en smule koldt. "Hvad hedder vi så?" sagde ham den lyshårede. Øhm hvad var det nu han hed? Når jo! Niall. "One Direction." sagde jeg en smule ligeglad. De grinte bare ad mig. "Nej, hvad vore enkelte navne er." kom det fra Zayn. Åh gad bare ikke lige nu, jeg ville være oppe i min seng og græde over hvor meget jeg savner min mor. "Harry." sagde jeg og pegede mod ham. "Zayn, Niall, Louis." også vendte jeg mig mod Liam. "Liam. Tilfreds?" de nikkede bare. Jeg gik op i min seng.

Tænk at jeg faktisk har mødt One Direction? En hver piges drøm, bare ikke min.

Tårene strømmede ned af kinderne på mig nu, fordi jeg så et billede af mig og min mor.

Jeg håbede hun snart vågnede af komaen. Meget snart.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...