Tag mig væk.

Emily er blevet forsømmet af sine forældre siden hun var helt lille. Hun er blevet udsat for vold og misbrug af begge hendes forældre, og hun bliver straffet med sult af de mindste ting.Hun har altid fået af vide at hun skal klare sig selv, men alligevel overvåger de hende døgnet rundt. Men Emily lever et dobbeltliv. For ingen kender til hendes liv derhjemme og Emily har ikke tænkt sig at røbe hendes hemmelighed. Men kan hemmeligheden forblive gemt for hendes venner? For hvad sker der når en person fra fortiden kommer og vil hjælpe hende? Og hvad sker der når Emily opdager en kæmpe hemmelighed som vil forandre hendes liv for altid? Følg med i 'Tag mig væk' !

6Likes
3Kommentarer
887Visninger
AA

1. ”Hører jeg overhovedet til her?”

 

Jeg sad igen ude på badeværelset. Tårende trillede ned af kinderne og jeg sad med min yndlingskniv i hånden. Den der skar allerbedst.

Min mor havde slået mig igen, og for at komme væk fra hele min verden sad jeg ude på toilettet og straffede mig selv. Det hjalp også, indtil at min mor eller far slog mig igen.

Det var næsten blevet en daglig rutine.

Denne gang havde de opdaget at jeg havde fået 4 i en matematik aflevering. De virkede ellers altid så ligeglade med mig, men hvis der var noget som slet ikke passede ind hos dem, så skulle jeg også mærke det.

Jeg rejste mig og kiggede mig i spejlet.

”Hører jeg overhovedet til her?” Spurgte jeg mig selv om – igen og tørrede mine øjne. Jeg tændte vandhanen og skyllede de små pletter jeg blod væk. Jeg havde heldigvis ikke skåret så dybt denne gang, men det sved alligevel.

*bank* *bank*

”Emily! Kom så ud derfra!” Hørte jeg min far råbe, mens han bankede hårdt på døren.

Jeg skyndte mig at trække de store ærmer ned og åbne døren. Han tog fat i min nakke og slæbte mig ud i køkkenet.

”Lav mad, nu!” Sagde han og gik sin vej igen.

Som sædvanlig adlød jeg mine forældre og begyndte på aftensmaden.

 

Det sved i mit håndled gennem hele madlavningen, og jeg kunne mærke at blodet ikke var stoppet med at løbe. Men jeg kunne ikke gøre noget, mine forældre holdte øje med mig. Hvis jeg bare holdte en lille pause, så ville jeg blive straffet.

Da jeg endelig var færdig gik jeg stille ind i stuen og hentede dem.

Mine forældre gik direkte i gang med at spise, mens jeg sad og ventede på at få lov.

”Emily, tag lidt mad og gå op på dit værelse.” Min mor viftede mig væk, og jeg skyndte mig at tage så lidt mad som muligt. Jeg var aldrig sulten til aftensmad alligevel.

 

Da klokken blev 21.30 bankede min mor på døren. Jeg sad på skype og skrev, men skyndte mig at lukke det ned.

”Hvad laver du?” ”ikke noget” Svarede jeg hurtigt og vendte mig mod hende.

”Klokken er mange. Din far kører dig i morgen. ”Jeg nikkede og hun gik ud.

Jeg åbnede skype igen og fandt hans navn igen.

#Jeg skal i seng. Godnat.#

Jeg slukkede min computer inden han nåede at svare. Jeg orkede ikke at svare på spørgsmål fra ham. Han var altid så bekymret, og jeg orkede det ikke.

Så jeg tog mit tøj af, og mærkede over mine nye ar. De sved ret meget og jeg lagde et lille stof henover så det stoppede lidt. Min trøjes ærme havde lidt blod på sig, så jeg smed den i min vaskekurv. Jeg vaskede alligevel alt mit tøj selv, så min mor ville alligevel ikke opdage. Som om hun også ville bekymre sig om det.

Jeg hadede mine forældre, men mest af alt var jeg bange for dem.

 

***

 

”Emily, stå op.” Hørte jeg min mor sige, og jeg vågnede.

Klokken var 05.45 og jeg skulle i gang med at lave morgenmad og kaffe. Men jeg havde det vildt skidt. Jeg følte mig svimmel og virkelig træt.

Jeg lukkede øjnene lidt, med det resultat at jeg faldt i søvn. Men jeg nåede i at sove særlig længe før jeg følte tog stærke arme tage mig op.

”Av.” Sagde jeg stille. Det var min far. Han havde taget hårdt om mine arme og smed mig nærmest ned på gulvet.

”Stå så op for helvede. Hørte du ikke hvad din mor sagde?” Sagde han og fik mig op og stå.

Jeg kunne mærke tårerne trille. Dette var starten på en lorte dag.

*slap*

”Lad vær’ med at stå at tud!” Sagde han og skubbede til mig så jeg røg tilbage i min seng.  

”Kom i gang” og han smuttede ud af mit værelse.

Jeg satte mig ordentligt i min seng og tørrede mine øjne. Hvorfor var jeg så svag? Hvorfor skulle jeg altid tude sådan!

Jeg tog hurtigt noget tøj på og smuttede ud for at lave morgenmad til mine forældre. Jeg var selv ret sulten, men da jeg tog noget på min tallerken, tog min mor den ud af hånden på mig.

”Tror du virkelig at du har fortjent morgenmad?” Spurgte hun og rystede på hovedet af mig.

”Nej.” Sagde jeg og ryddede i stedet for op i køkkenet.

”Vi kører om 20 min. Så hent din taske og gør dig klar.” Mumlede min far ovre fra spisebordet, og jeg skyndte mig ud på badeværelset for at gøre mig klar.

 

”Hej Emse!” Hvinede min bedste veninde Maja, da hun så mig på gangen. ”Vi er fucking 2.g’ere nu!” Hun klappede i sine hænder og krammede mig.

”Kan vi enlig tage hjem til dig efter skole?” oh no. Jeg hadede det spørgsmål. Maja har aldrig mødt mine forældre, selvom vi nu har kendt hinanden siden 10. klasse, og jeg har ikke i sinde at hun skal møde dem.

”Sorry. Min mor får gæster.” Sagde jeg og kiggede ned. Maja stod og trippede lidt frem og tilbage, og jeg kunne se at hun blev såret. Men jeg kunne ikke lade hende møde dem. Desuden måtte jeg heller ikke tage gæster med hjem. Det var en af de ”betingelser” som min far havde lavet hvis jeg nu absolut skulle gå på gymnasiet.

”Okay.” Svarede hun stille. Men Maja kunne ikke være sur særlig længe så hun blev hurtigt i godt humør igen og stak sin arm under min.

”Nå Emse. Skal vi finde nogen søde hf’ere at score?” Sagde hun og vi gik til time. 

 

___________________________________________________________________________

Endelig fik jeg skrevet første kapitel til min nye movella!

Hvad synes i om Emily og hendes liv? Hvad tror i der sker i næste kapitel og hvem er fyren hun skrev med over skype? 

Please like og giv noget respons! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...