Christmas Wishes ♦ One Direction.

✻ Julen nærmer sig, og sneen putter sig tæt omkring os. Den eneste i familien Horan som ikke glæder sig, er den seksten årige Lucy. Hun er ved at være træt af at være Niall Horan, ham fra One Direction's lillesøster. Niall har mange gange prøvet at komme i kontakt med hende, men uden held. Det hele ændre sig dog, da det pludselig banker på døren. Udenfor står fem drenge, og det er skam ikke hvilke som helst drenge. Niall prøver at hvad han kan for at snakke med Lucy, men hun ignorer ham som pesten. Derfor vælger drengene at hjælpe Niall. De tvinger Lucy med tilbage til London, hvor hun skal bo hele December måned. Heldigvis får hun lov til at tage sin bedsteveninde, Morgan med. Men hvad sker der så når begge piger falder for den samme dreng? Og vil Lucy mon nogensinde tilgive Niall? Dette bliver en måned med, kærlighed, sorg, og venskab. ✻

15Likes
4Kommentarer
723Visninger
AA

5. 4. December ✻ ”Det gør mig virkelig ondt,”

 

Denne nat kunne jeg bare slet ikke sove, ved tanken om hvad der kunne ske denne dag. Klokken var ved at være fem, før jeg valgte at rejse mig fra den varme seng. Forvirret gik jeg rundt i den helt mørke stuen, jeg anede faktisk ikke hvad jeg lavede derude.

”Lucy, hvorfor er du allerede oppe?” Spurgte Harry, mens han gned sine øjne. Han så helt anderledes ud i ansigtet, man kunne tydeligt se han lige var vågnet. Hans krøller så ud som de plejede men de var bare helt filtre sammen, ligesom en fuglerede.

”Hvad med dig selv?” Spurgte jeg en smule træt. Min hånd strøg forsigtigt gennem mit lange lyse hår, mens jeg stadig havde blikket på Harry. Vi lignede sikkert begge noget katten havde slæbt ind.

Han trak på skulderne, og sendte mig svagt smil. ”Jeg tror jeg vil smutte i seng igen,” mumlede han hæst, han var sikkert ikke et A menneske, hvilket jeg sådan set heller ikke var, men tanken om hvad der ville ske fløj bare rundt i mit hoved.

”Vil du med?” Spurgte han, og tog stille fat om min hånd. Min hånd var bare helt iskold, mens hans var dejlige varm. Der gik ikke lang tid før vi stille begyndte at flette fingre, hvilket jeg fandt ret sjovt.

Han skal altid være så pokkers charmerende, og forførende. Så selvfølgelig fik han mig lokket med. Man kunne virkelig ikke stå for hans dejlige blide øjne, som borrede sig ind i mine.

Vi gik så stille ind i hans, og Louis soveværelse, hvor han lagde sig i sengen. Han trak mig nærmest med, da han jo stadig havde fat om min iskolde hånd. Men jeg lade mig alligevel frivilligt under dynen, og puttede mig godt ind til ham.

Hans frie hånd kørte stille ind under min trøje, hvor han begyndte at lave små cirkler på mine bare mave. Der fløj et lille fnis ud af mine læber, da jeg er ret kilden, og måske en lille smule på maven.

”Hvad er det der er så sjovt?” Grinede han, og stoppede så med at lave cirkler på min mave. I stedet lænede han sig mod mig, hvor han placerede et vådt kys på min pande.

Jeg lukkede stille mine øjne i mens jeg stadig lå helt tæt på Harry. Han begyndte pludselig at nusse mit ene lår, hvilket jeg fandt ret dejligt. Jeg fugtede kort mine læber, hvorefter jeg smilede bredt.

”Godmorgen turtelduer!” Råbte Louis, og begyndte at hoppe i sengen, så den gyngede frem og tilbage. Jeg følte jeg var på et totalt gyngende skib. Det var jo lige til at blive helt søsyg af.

”Lou, stop,” sukkede jeg, og satte mig stille op i sengen. Det jeg pludselig op for mig at jeg ikke havde nogen trøje på længere. Så jeg kiggede kort rundt i værelse, stadig ingen trøje. ”Harry, hvor er min trøje?” Spurgte jeg irriteret.

Han trak på skulderne, og prøvede at smile uskyldigt. ”Aner det ikke,” grinede han. Han afslørede faktisk lige sig selv, hvis der er noget jeg ved om Harry, så er det at når han lyver, griner han, og prøver at se uskyldig ud.

Mit blik faldt hen på Louis overkrop, det var bare løgn det der. Han havde min trøje på, og det så altså virkelig dumt ud. ”LOUIS!” Skreg jeg irritabelt, og rejste mig hurtigt op fra sengen. – Tro mig, han lignede en bøsse med den på.

”Så kom og fang mig!” Råbte han, og løb hurtigt ud af døren. Gud, hvor var han altså irriterende. Jeg løb bare efter, og tænkte slet ikke over jeg kun løb rundt i bh, og shorts.

Nu vidste jeg i det mindste hvad han skulle have i julegave, nu da han var så vild med mit tøj. Så hvorfor ikke give ham noget? – Det ville han da sikkert blive helt vildt glad for.

”Louis, helt ærligt,” grinede Niall, mens han havde blikket på mig. Nu hvor vi er i gang, skulle vi så ikke også invitere Barack Obama, eller Will Smith? Ha-ha.

Til sidst opgav jeg, og gik så ind på mit værelse, hvor jeg fik trukket en rosa farvet sweater over hovedet. ”Morgen,” mumlede Morgan, og smed sig i sofaen. Hun så mindst ligeså sjovt ud, som mig og Harry gjorde her til morges.

Efter lidt tid trak jeg så mine shorts af, og fik trukket mig i nogle jeans. Derefter gik jeg ud på badeværelse, hvor jeg fik krøllet en smule af mit hår. ”Er du snart færdig?” Spurgte Morgan, og bankede stille på døren.

”Om lidt,” besvarede jeg, og lagde så lidt mascara på mine lange øjenvipper. Jeg gik så hen og låste døren op, og derefter ud i spisestuen. Det plejede altid at være min mor som dækkede bordet, men i dette tilfælde skulle jeg gøre det.

Jeg fik sat et passende antal tallerkener på bordet, hvorefter jeg begyndte at stege lidt bacon, og derefter et par æg. Så sød som jeg var, øste jeg det også op for dem. Så hentede jeg noget juice, og til sidst satte jeg mig ned på en af stolene.

”Det lugter godt,” sagde Zayn friskt, og satte sig ved min side. Efter lidt tid kom de andre så også ind, med et underligt blik. Havde de aldrig fået æg og bacon, eller sådan noget? - Det er heller ikke hverdag jeg laver mad, så måske var det derfor.

Der blev en meget overraskende stilhed, dog en var der en svag smasken som kom fra Niall, og Louis. ”I smasker,” grinede jeg, og lænede mig stille tilbage i stolen. Åbenbart hørte de mig ikke, de åd bare videre. Var jeg virkelig så god til at lave mad? – Måske burde jeg blive kok.

Jeg rejste mig stille fra bordet, hvorefter jeg stille gik hen mod det til duggede vindue. ”Det har virkelig sneet i nat,” sagde jeg en smule overrasket, og lænede mig længere mod vinduet.

Uden jeg vidste det havde Louis været henne og åbne vinduet, og tage noget sne med ind. Derefter gik han så hen mod mig, og kastede det så i nakken på mig, hvilket fik mig til at stivne. – Seriøst, Louis..

 

♦ ♦

 

 

Det var virkelig underligt der overhovedet ikke var sket noget dårligt i dag, måske var jeg bare en smule overtroisk. ”Lucy!” Udbrød Morgan, og ruskede hårdt i min arm. Automatisk vendte jeg blikket mod hende, og trak så min arm til mig. Må man nu heller ikke tænke i Morgans verden?

”Hvad?” Spurgte jeg irritabelt, og lagde mine arme på kors. Hun begyndte kort at grine, hvorefter hun satte sig i sofaen ved siden af mig. ”Du var helt væk,” grinede hun, og vendte så blikket mod drengene.

Jeg fattede faktisk ikke helt hvad de havde gang i, men det gør jeg vel aldrig. Lige her løb de rundt gennem stuen, men flødeskum i hånden, også sprayede de det rundt på hinanden. Det skal bare lige siges, hvis jeg fik flødeskum på mig, så blev der en mindre i huset.

Selvfølgelig sprayede Liam så flødeskum på mig, og jeg håbede virkelig at de ikke var med vilje. ”Undskyld, Lucy,” grinede han, og løb så videre efter de andre. Okay, han er tilgivet, mens hvis det var Louis, uh.

”Skulle vi ikke bygge en snemand?” Spurgte Zayn smilende. Seriøst, hvor gammel var han lige? I morgen skal vi sikkert ud og kælke, se julefilm, klippe julehjerter, og bage honningkager. Er der ingen der har fattet jeg hader julen?

Pludselig tog Harry fat om min hånd, hvilket fik mine kinder til at blusse helt op. Han trak mig så med ud i gangen, hvor han rakte mig min jakke. Stop, med at være så fantastisk, Harold.

Jeg trak så min jakke over mig, og derefter mine vanter. Jeg gik så hurtigt ind på mit værelse, hvor jeg fandt min iPhone. Derefter gik jeg så tilbage hvor jeg fik trukket mine vinterstøvler over mine fødder.

De andre var allerede kommet godt i gang med at bygge snemanden, mens jeg bare stod et pænt stykke fra dem, mens jeg skrev på min iPhone. ”Hey Lucy, kan du ikke tage et billede?” Spurgte Liam.

Jeg valgte at nikke hvorefter de så begyndte at posere ved deres snemand. ”Sig, appelsin,” sagde jeg smilende, og tog så et billede. Det blev faktisk ret godt, selvom de så virkelig skører ud, men det gør de vel altid.

Tænk klokken kun var fire, og det var allerede mørkt, og iskoldt. Så derfor valgte vi så at gå ind igen, efter en kort snekamp. Morgan hyggede sig virkelig med drengene, men hallo det er også hendes idoler.

”Føj, hvor er der koldt,” grinede Harry og rystede sig af for sne, da han havde fået en vasker af Louis. Jeg nikkede bare fraværende, og trak stille mit overtøj af. Heldigvis havde jeg ikke fået nogen da jeg gemte mig bag snemanden, hah.

”Nå, der er jo ikke sket noget endnu,” smilede Niall, og lagde en arm om min nakke. Nej, der er ikke sket noget endnu, men der kunne sagtens sket noget senere, hvilket var præcis hvad der skete..

Pludselig var der en masse blik ude ved vinduet, og der blev så banket på døren. Jeg havde næsten allerede regnet ud hvad der var sket. Alle kiggede forvirret på hinanden, så det blev mig der gik hen og åbnede.

”Lucy og Niall Horan?” Spurgte betjenten, og kiggede ned i sin lille gule blok. Jeg blev ret nervøs, og bed mig så i læben. ”Hvad drejer dette sig om?” Spurgte jeg, og kiggede ret bekymret på Niall, som var kommet hen til mig.

”Jeres mor har desværre været involveret i en ulykke på motorvejen,” sagde han lavt, og kiggede trist på os. ”Det gør mig virkelig ondt,” fortsatte han, og lagde en hånd på min skulder. Der stod jeg nærmest helt stivnede i døren, det kan ikke passe, ikke min mor.

”Hun blev alvorligt kvæstet men ligger lige nu på Hospitalet her i London,” hans stemme knækkede nærmest helt over, og pludselig rakte han mig så en gul seddel hvor adressen stod. ”Vent, hvad med min lillebror?” Spurgte jeg, og kiggede ned på sedlen.

”Han..” Pludselig stoppede han op, og så ned i jorden. Det kunne virkelig ikke være virkeligt det her.. Morgan kom stille hen mod mig, og omfavnede mig blidt. ”Han døde på stedet,” mumlede han, og så op igen.

Inden han fik nået at sige mere havde jeg smækket døren i, og var løbet ind på mit værelse, med tårende løbende ned af mine kinder. Jeg ved godt jeg altid har hadet Nick, men han kunne ikke være død, ikke endnu..

”Jeg er virkelig ked af det, Lucy,” sagde Liam som stod i døren. Han gik stille hen imod mig, og lagde så en arm om mig. Jeg lagde stille mit hoved ind til hans brystkasse, hvor jeg fortsatte med at tude på livet løs. 

 

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Det var så fjerde kapitel i Christmas Wishes.

Dette kapitel blev ret sørgelig synes jeg da selv, jeg synes bare der skulle ske et eller andet sørgeligt, og det blev så dette kapitel. Det blev ikke så langt, men håber det er okay med jer, og undskyld i ikke fik et nyt kapitel igår, men jeg havde simpelthen ikke tid.

Knuuuuuuuuuuus fra Freja. ♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...