Christmas Wishes ♦ One Direction.

✻ Julen nærmer sig, og sneen putter sig tæt omkring os. Den eneste i familien Horan som ikke glæder sig, er den seksten årige Lucy. Hun er ved at være træt af at være Niall Horan, ham fra One Direction's lillesøster. Niall har mange gange prøvet at komme i kontakt med hende, men uden held. Det hele ændre sig dog, da det pludselig banker på døren. Udenfor står fem drenge, og det er skam ikke hvilke som helst drenge. Niall prøver at hvad han kan for at snakke med Lucy, men hun ignorer ham som pesten. Derfor vælger drengene at hjælpe Niall. De tvinger Lucy med tilbage til London, hvor hun skal bo hele December måned. Heldigvis får hun lov til at tage sin bedsteveninde, Morgan med. Men hvad sker der så når begge piger falder for den samme dreng? Og vil Lucy mon nogensinde tilgive Niall? Dette bliver en måned med, kærlighed, sorg, og venskab. ✻

15Likes
4Kommentarer
760Visninger
AA

4. 3. December ✻ ”Vi er her for dig, Lucy,”

 

Selvfølgelig havde drengene ikke købt noget julepynt, så mig og Morgan blev sat til den opgave. Imens skulle drenge ind til et interview. Det var bare typisk dem, at efterlade os i London - haha, det er bare gas.

”Hyg jer,” grinede Louis, og gik så ud i den store mængde sne, som lå udenfor. Der havde været en stor snestorm i nat, så vi havde virkelig fået meget sne.

Tænk, vi skulle ud at gå i det, mens de sidder i den dejlige varme bus. Morgan var ved at blive glad igen, hvilket også gjorde mig glad. Jeg hader virkelig når vi er uvenner, nogen gange kan det varer virkelig lang tid før vi bare begynder at tale sammen igen.

”Kommer du?” Spurgte jeg, mens jeg gik i gang med at tage mine sko på. Hun nikkede bare, og begyndte selv at tage sine sko på. Derefter svang jeg min jakke om mig, og så et tørklæde om halsen. Når man står indenfor i det her tøj, føler man at man er ved at få hedeslag – hvilket jeg var ved at få.

Efter Morgan også fik sit overtøj på, gik vi så ud i den iskolde sne. Vi gik begge og smårystede lidt, seriøst det var vildt koldt. Heldigvis boede drengene tæt på byen, så der var ikke så langt.

Det var vildt så mange biler der kørte rundt på gaderne, det var jo også december. Alle skulle ha købt adventsgaver, kalendergaver, og Julegaver. Ja altså al den slags gavehalløj.

”Undskyld,” mumlede jeg, og så ned på fortovet. Altså, jeg vil bare ikke have vi skulle være uvenner hele december måned. Det ville også være synd for drengene, at vi skulle råbe af hinanden juleaften.

”Det okay,” svarede hun, og smilede bredt. Jeg havde virkelig savnet at se hendes glade smil. Hun kan altid gøre mig glad, bare ved at smile.

Vi fortsatte bare hen af det afryddede fortov, mens vi begge havde blikket på det store center, som lå for enden. ”Jeg har aldrig været i London før,” sagde Morgan stille.

Endelig var vi kommet til centeret, og den dejlige varme spredte sig rundt i min krop igen. Der duftede svagt af lækre honningkager, og kaffe, hvilket fik mig til at slappe helt af. Jeg anede faktisk ikke hvorfor, men jeg følte mig bare helt tung i kroppen.

”Kom,” sagde Morgan, og tog fat om min hånd, hvorefter hun træk mig tværs gennem centeret. Vi gik ind i en butik, hvor de havde alt muligt juleting, og andet ragelse. Der var faktisk meget flot julepynt, og vi fik faktisk fyldt over to poser.

Selvom det ikke var meningen, smuttede vi hurtigt ind i H&M. Altså man kunne vel også købe lidt til sig selv, det havde de jo ikke sagt noget om. Jeg prøvede en rosa rød kjole, som Morgan syntes klædte mig vildt godt.

Efter vi havde prøvet nogle ting, købte jeg så den rosa røde kjole, og et lille guldsmykke. Morgan købte en lilla kjole, og en sølvfarvet armbånd, som hun ville have på juleaften.

”Skal vi ikke tage på café eller sådan noget?” Spurgte jeg, og så hen mod Morgan. Vi havde været i centeret i flere timer, og jeg var ret sulten. Hun smilede bredt, og nikkede så.

Vi valgte at gå ind på Starbucks, hvor vi begge bestilte noget varm kakao, med flødeskum. Mens vi ventede trak jeg stille min iPhone op af lommen. Niall havde skrevet flere gange til os, om hvad vi lavede, og om hvordan det gik. Hvorfor skal han altid være så overbeskyttende?

Hurtigt fik vi drukket vores kakao, hvorefter vi fik betalt. Derefter gik ved så hen mod rulletrapperne. For sjov, satte Morgan sig ned på en af dem, og jeg satte mig så ovenpå hende. Dem der stod bag og kiggede virkelig mærkeligt på os. Jeg tror det var kakaoen der havde påvirket os.

Vi gik grinende mod rulletrappen som førte os ned igen, hvor vi denne gang prøvede at kravle ned af den. Igen kiggede folk mærkelig på os, hvilket bare fik os til at grine. Dog blev vi stoppet af en centervagt, som sagde vi ikke måtte lege på rulletrappen.

Derefter gik vi så ind i Matas, hvor vi prøvede en masse parfumer. De fleste lugtede ret godt, dog fandt jeg en speciel en. Den havde sådan en lidt varm, og tung duft, som jeg godt kunne bruge i julen. Morgan fandt en som duftede af vanilje.

Vi havde snart brugt for flere tusinde kroner, men hallo, når ens bror er kendt, sender han penge til sin søde lille familie der hjemme. ”Det har virkelig været sjovt!” Grinede Morgan, mens vi gik rundt og prøvede at finde udgangen.

Til sidst fandt vi så endelig udgangen, og vi begyndte så at gå hjem. Solen var kommet frem, og ret meget af sneen var smeltet. Hvilket var ret dejligt, nu hvor vi havde så mange poser på sleb.

”Jeg har ondt i mine fødder,” sagde jeg, og sukkede højt. Morgan grinede bare, og fortsatte videre. Altså kunne hun ikke lige vente på mig?

Efter lidt tid var vi så endelig kommet hjem, hvor vi smed os i sofaen. Drengene var ikke kommet endnu, så vi havde faktisk huset for os selv. Men for en sikkerhedsskyld skrev jeg hurtigt til Liam, om hvornår de kom.

Vi begyndte stille at pakke julepynten ud, hvorefter vi begyndte at pynte huset. Det tog virkelig lang tid, men det var det værd. Jeg fik så en besked fra Liam, hvor der stod de kom om nok fem minutter.

Hurtigt fik vi pakket resten af julepynten op, og sat det på plads, inden døren blev åbnet. Da de kom ind, stod de nærmest stivnet i døren. ”Kunne i, ikke ha ventet på os?” Spurgte Zayn en smule trist.

”Desværre,” grinede jeg. De kunne vel bare ha ladet vær med at tage til det interview, og i stedet hjælpe os. Jeg valgte så at tage poserne med mine ting, hvorefter jeg fik stillet dem ind på mit værelse – rettelse, mit og Nialls værelse.

 

♦ ♦

 

 

Vi havde alle besluttet os for at gå en tur, jeg alle bortset fra mig. Jeg orkede virkelig ikke at gå mere. Vi havde gået rundt i centeret i flere timer. Mine ben gjorde ondt, og jeg havde en irriterende hovedpinde.

Men selvfølgelig blev jeg tvunget til det. ”Kommer du, Lucy?” Spurgte Harry, og rakte sin hånd frem imod mig. Jeg havde virkelig lyst til at tage fat om hans hånd, men jeg rejste mig i stedet uden hans hjælp.

Derefter gik jeg ud i gangen, hvor jeg fik trukket mine sorte converse over mine fødder, og derefter min store vinter jakke over mig. ”Hvorfor tager du så meget tøj på?” Grinede Zayn, og pegede mod vinduet. Solen skinnede, og her stod jeg klar til en vinterstorm.

”Er der noget galt, Lucy?” Spurgte Niall, og sendte mig et betænksomt blik. Hm, lad mig se. Du har ødelagt mit liv, det har du gjort galt. – Overhovedet ikke mere, nej da.

”Bare lad mig være, Niall,” mumlede jeg, og gik så hen mod Morgan, hvorefter jeg fortsatte med at gå. Hun tog hurtigt fat om min hånd, og gav den et hurtigt klem, hvilket fik mig til at se på hende.

Det var faktisk ret varm, og jeg begyndte at tvivle på at vi fik en hvid jul. Men sådan set var jeg lidt ligeglad, jeg bryder mig ikke så meget om julen. Nu tænker du sikkert, hvorfor hjalp hun så med at pynte op? – Altså jeg kan bare ikke lide julen, og desuden tvang de mig..

Tænk det allerede var den 3. december, hvilket minder mig om en ting. I morgen er det den 4, min ulykkesdag. Der plejer altid at ske et eller andet dårligt for mig. Sidst mistede jeg min hundehvalp, og sidste, sidste år, smadrede jeg min mors kamera. – Det lød ret underligt.

”Luucy, er du der?” Grinede Louis og puffede stille til min arm. Automatisk vendt jeg blikket mod ham, og sendte ham et irriterende blik. ”Nej, hun er i Lucy land,” grinede Liam, han plejer ellers altid være så sød imod mig.

Endelig var vi nede i parken, som også havde fået et lille lag sne, som næsten var smeltet. De fleste havde jo også gået rundt i sneen, og nærmest trampet den ned, eller hvad man nu siger.

Mit blik faldt hen på en lille gynge ved et af træerne. Der plejede jeg altid at sidde når vi var på tur i parken, og min far som skubbede mig. Det var den gang han levede, det bedste tidpunkt i mit liv..

Hurtigt var jeg henne på gyngen og havde sat mig. Det var nærmest som om at komme tilbage i tiden, hvor han stadig var hos os. Men tider, er jo tider. Et kapitel sluttes, og et nyt startes.

”Er du okay?” Spurgte Harry, og lagde en hånd på min ryg. Faktisk ville jeg svare nej, men de skulle ikke bekymre sig om mig. ”Ja..” Mumlede jeg, og begyndte stille at gynge frem og tilbage, med fødderne på jorden.

”Jeg savner ham også, Lucy” Sagde Niall, og stillede sig ved siden af mig. Han tog en dyb indånding og så på mig. ”Men vi må give slip,” han mindede mig om en lille dreng, der lige havde mistet sin slikkepind.

Jeg rejste mig op, og gik hen og omfavnede Niall. Det er svært at se ham sådan, jeg hader virkelig når han græder. Det får mig til at blive helt trist, og mit hjerte føltes helt tungt.

Pludselig mærkede jeg et par hænder om mig, som åbenbart tilhørte Morgan. Derefter kom Harry, Liam, Zayn, og Louis til sidst. Jeg hader virkelig sådan nogle tidspunkter, hvor det hele er så sørgeligt.

”Så siger vi tak til krammegruppen,” sagde jeg, og fik stille trukket mig væk fra dem. Mine øjne var helt fulde af vand, men hurtigt fik jeg tørt dem. Hvis der er noget jeg virkelig hader, så er det at græde.

”Kan vi ikke gå tilbage?” Spurgte Harry, med et smil på læben. Hvordan kunne han være så glad, jeg fatter det simpelthen ikke. Det er jo også typisk mig, jeg er fat svag hele året rundt.

Jeg valgte bare at gå foran de andre, med blikket på fortovet. Det var ikke lige nu jeg havde brug for deres charme, eller jokes. Selvom det plejer at hjælpe mig, vil jeg ikke hjælpes.

”Vi er her for dig, Lucy,” Sagde Liam og lagde armen om mig. Han sendte mig et varmt smil, og slap så grebet. Det var den Liam jeg havde brug for, den søde og rare. Ikke den irriterende, og sjove. Han er noget for sig selv.

Heldigvis var der ikke så langt fra parken, til huset så det tog nok 10 minutter at gå. Så vi var hurtigt hjemme igen, eller det var jo ikke mig og Morgans hjem.

De andre satte sig til at konfekt, og al den slags at jule noget, mens jeg sad inde på mit værelse. Jeg tog hurtigt min computer frem, og gik så på twitter. Jeg havde virkelig mange der fulgte mig, og der var personer der skrev til mig hverdag, om hvor heldig jeg var. De skulle bare vide..

Pludselig lød der et skrig fra Morgan, og hurtigt var jeg henne i døren. Harry havde smurt nougat over alt i ansigtet på hende. Det var ikke engang sjovt, eller det mente jeg. Louis og Zayn sad og skraldgrinede af det.

Jeg valgte bare at gå ind på værelset igen, hvor jeg begyndte at skrive lidt rundt på twitter. Der var ikke så mange der var på computeren, fordi de skulle julehygge med familien. Hvorfor går alle så meget op i den fucking jul. - Jeg er ved at blive sindssyg af det!

 

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Det var så tredje kapitel i Christmas Wishes.

Så blev jeg endelig færdig med det tredje kapitel. Det var meningen det skulle komme ud tideligere så jeg kunne nå at skrive et mere, men min mor har fødselsdag idag, så jeg har simpelhen ikke haft tid. Her idag var mig, min søster, min lillebror og min papfar ude at købe gave til min mor, også skete der det at min mor åbenbart skulle ud at købe ind, samme sted hvor vi var. Så vi blev nød til at løbe rundt i centeret for ikke at blive opdaget. Da min bror og papfar lige smuttede på toilettet.

Knuuuuuuuuuuuus fra Freja. ♥

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...