I will remeber- This Christmas

Amy Wilson er halvt dansker, kvart irer og kvart englænder. Hun bor normalt i Danmark med i alle ferie er hun enten i England eller Irland. Hjemme i Danmark er Amy en helt almindelig skolepige, som har veninder, idoler og laver de fleste af hendes lektier. Men inderst inde har en hun helt anden jeg. Hun elsker nemlig musik mere end alt andet og hun synger, spiller klaver og guitar. Men hun er rædselslagen for at spille hendes musik for andre. Men det skal måske ændres når hun møder Niall Horan da hun er på juleferien i Irland. Selv har Amy selv svært ved at se de skønne i sider i sig selv, men kan Niall fremhæve dem for hende og opbygge hendes selvtillid.

4Likes
1Kommentarer
439Visninger
AA

2. Julemarked

Jeg vågnede næste dag ved at solen skinnede ind i gennem mit vindue. Så måtte klokken være mange. For det var jo ikke fordi at solen stod tidligt op om vinteren. Jeg kiggede på uret. Det viste: 09.30. Jeg havde god tid for julemarkedet startede kl. 11.00. Jeg havde fået overtalt mine forældre til at gå derhen, ved at lokke dem med at de kunne købe julegaver. Alison skulle også med, men hun var jo så lille at hun ikke forstod det. Hun var kun 1 år den lille snuske.

Senere var vi henne ved Julemarkedet og jeg stod ved en lille bod med de der julekugler. Du ved dem med et lille hus i og når ryster den sner man. Der var mange forskellige: Nogle med julemænd, en med nisser, et med nogle kælkende børn og en med en skøjte prinsesse. Pludselig var der en der tog fat i mig bag fra. Jeg prøvede at rive mig fri, men jeg mærkede noget som nærmede sig min tindingen. Det var noget køligt og jeg tror at det var en pistol. Angsten spredte sig i min krop som et lyn nedslag. Hvem en det var, var det ikke end rar person. Alle folk stod stille som statuer og kiggede alle sammen på mig. Jeg gik en ubehagelig følelse i kroppen og jeg kunne mærke at jeg begyndte at ryste. Manden rev i min taske og trak den over min skulder. Jeg stod som lammet da han løb væk. Jeg kunne se folk begynde at bevæge sig igen og en tastede en nummer ind på sin telefon. Der en mor med en lille baby gik hen til mig og spurgte om jeg var okay. Nogle piger på min alder stod og hviskede. Pludselig kunne jeg se en bekendt person prøve at komme frem i mængden. Jeg så nogle strålende lyseblå øjne, som havde et bekymret udtryk. Det er var Niall. Da han endelig var kommet frem til mig løb han hen til mig.

"Er du okay, Amy?" Spurgte han bekymret og lagde en hånd på min skulder.

"Det tror jeg" Hviskede jeg og fortrød at jeg lød så svag.

*

Senere sad jeg, vi, henne på Politistationen. Niall sad ved siden af mig og jeg spekulere på hvordan jeg skulle præsentere ham. Hej det her er Niall, ham mødte jeg i går i kiosken, han er helt vildt flink. Eller måske: Det her er Niall som jeg spildte kakao på i kiosken i går. Og så aftalte vi at mødes til julemarkedet. Nå nu kom de så. For sent. Heldigvis klarede Niall det hele selv. Min mor kom hen til mig og krammede og hviskede:

"Er du okay?" Jeg nikkede, som et ja. Niall gik hen og gav hånden til min mor:

"Hej jeg er Niall, og jeg kørte Amy til Politistationen." Sagde han venligt.

"Det var da venligt at dig, Niall" Sagde min far. Der var kort tavshed og min mor så ud som om at hun spekulere på noget.

"Vent, har jeg ikke set dig før... Du er da ham fra One Direction..?" Sagde hun.

"Er det ikke det Boyband dig og dine veninder hele tiden snakker om?" Spurgte far.

"Far.." Mumlede jeg. Hvor var han dog pinlig.

"Jo det er jeg." Sagde Niall og smilte til mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...