Die In You Arms. ♥ - [ JB ]

Så vil jeg prøve at skrive min aller første fan-fiction nogensinde..

Justin Bieber er utrolig mange pigers drømmeprins. Men han er blevet syg, dødelig syg. Justin har fået cancer, lige så stille begynder sygdommen at tage hans vilje, mod og kræfter fra ham. Det knuser rigtig mange belieber at se deres største idol falde sammen - og de fleste er rædselslagne for at han skulle gå hen og dø. Det er han også selv men det kan han selvf. ikke indrømme.. - Til hans ugentlige behandlinger hos nogen af verdens bedste kemo teraputer møder han en rigtig sød syge plejske.

Vil Justin kunne kæmpe imod alle ods? hvad vil der ske med hans beliebers?

Denne historie er skrevet ud fra Justin og Alexandra's ( sygeplejsken. ) synsvinkel.
- Håber i kan lide den! ♥

4Likes
6Kommentarer
667Visninger
AA

3. Tomheden der ikke kan beskrives.

Justin's synsvinkel:

I kan nok tænke jer at føelsen efter at få sådan noget i hovedet var.. Tomhed? 
Det første jeg følte var en helt ubeskrivelig og gru opvækkende angst, jeg kan sagtens sige med 100 % ærlighed at jeg aldrig har været så bange før som jeg var da jeg fik det af vide, men det mest uhyggelige var at jeg ikke var bange for at jeg skulle dø, om det ville gøre ondt og alt det der.. Jeg var bange på mine bieliebers, min mor, mine bedsteforældre, mit crew og Ryans vejne. Hvad skulle de gøre uden mig? og hvad skulle JEG gøre uden dem. Jeg er meget regiliøs og jeg tror på at efter døden er der et liv i himlen hvor man fungere normalt og kan se nede på sine kære på jorden.. Men hvordan ville jeg kunne se ned på jorden uden at få en ufattelig længsel efter at springe ned til dem, tage dem alle i mine arme og fortælle at det hele var en ond drøm? stortset umuligt. 

Bare ved tanken om det for jeg helt ondt i mit hjerte. Jeg sidder hjemme i min mors og mit køkken og tænker - faktisk er det kun 2 timers tid siden jeg er kommet hjem fra hospitalet, men det føles som en uendelighed. Min mor kommer snart hjem, hun tog ikke med på hospitalet da hun gerne vil ud og hygge shoppe lidt med hendes gamle veninder fra Canada der var kommet på besøg.. Og vi tænkte også "hvorfor skulle hun tage med?" vi troede jo bare det var et helt almindeligt rutine-tjek. Men.. Jeg afbryder mine egne tanker ved at et hånd banker ned i bordet, og jeg opdager at det var min egen, jeg har aldrig været så frustreret og.. bange før. Det er som om en helt ny, uhyggelig, verden har åbnet sig for mig.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til min mor når hun kommer hjem? og hvordan skal jeg fortælle mine bieliebers det? skal jeg offentliggøre det i et eller andet tv-program eller skal jeg tweete det? eller begge dele? jeg ryster på hovedet og kaster mig tilbage i skolen så den knager. Jeg mærker en uro sprede sig i min krop og jeg rejser mig hurtigt op og går hel til køleskabet, men da jeg åbner det opdager jeg at jeg ikke engang har lyst til noget.. Og så går jeg noget jeg ikke har gjort længe - Jeg kaster mig ned på knæ folder hænderne og beder til gud, jeg beder så inderligt.. Dybere end jeg nogensinde har gjort før i hele mit liv, beder for mit liv, mine bieliebers liv, alle de andre kræft ramte mennesker - og ikke mindst min mors. Tårerne begynder at rille ned af mine kinder, jeg har ikke engang kræft til at fjerne dem og inden længe bliver mine kinder helt tørre, men jeg ænser det knapt nok. Da jeg har bedt inderligt i ukendt tid rejser jeg mig op, jeg sætter kursen imod vores kæmpestore køkken vask med to vandhaner, en til kold vand, og en til varm vand, jeg tænder for den kolde hane og kaster noget vand i hovedet, og jeg når lige at slukke hanen og tørrer mig i ansigtet inden jeg kan høre en nøgle der bliver sæt i låsen i hoved døren.

,, Hej skat.." min mor kommer stor smilende ind, jeg kan se hun virkelig har haft en hyggelig dag, hun er belæsset med en masse poser fra alle mulige butikker, både dyre og billige - men mest billige, men mor har vist aldrig vennet sig til at vi pludselig har en masse penge. Jeg smiler roligt og prøver at holde masken, jeg kan ikke være bekendt at sige det ligeså snart hun er inde af døren, så jeg hoster og for pippet et lille ,, Hej Mor " min mor smiler, men hendes smil blegner *Fuck nej! hun kan se det på mig.." ,, Skat? " min mors bekymrede stemme gør mere ondt end den plejer, ,, Er der noget galt skat?" jeg prøver at ryste på hovedet, og det ser os et lille øjeblik ud som om hun tror på det, hun skal til at vende sig om da hun gisper ,, Jamen lille skat da! du har jo grædt?! " jeg prøver at mumle et eller andet om at jeg har gabt meget, men det lykkedes ikke rigtigt..

,, Skat, hvad er der galt? " jeg ser op på hende, prøver at smile igen men bryder så ud i gråd .. 

,, Mor jeg har kræft. "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...