Die In You Arms. ♥ - [ JB ]

Så vil jeg prøve at skrive min aller første fan-fiction nogensinde..

Justin Bieber er utrolig mange pigers drømmeprins. Men han er blevet syg, dødelig syg. Justin har fået cancer, lige så stille begynder sygdommen at tage hans vilje, mod og kræfter fra ham. Det knuser rigtig mange belieber at se deres største idol falde sammen - og de fleste er rædselslagne for at han skulle gå hen og dø. Det er han også selv men det kan han selvf. ikke indrømme.. - Til hans ugentlige behandlinger hos nogen af verdens bedste kemo teraputer møder han en rigtig sød syge plejske.

Vil Justin kunne kæmpe imod alle ods? hvad vil der ske med hans beliebers?

Denne historie er skrevet ud fra Justin og Alexandra's ( sygeplejsken. ) synsvinkel.
- Håber i kan lide den! ♥

4Likes
6Kommentarer
669Visninger
AA

4. Reaktionen..

Pattie's synsvinkel ( det hendes eneste synsvinkel.) :

Jeg så længe på min smukke søn inden ordende fes ind, min første tanke var at give ham en lussing for at lyve, - men jeg kunne se i hans ansigt at han ikke løj for mig * Kære gud lad ham sige han bare joker, jeg lover ikke at give ham en lussing så.. * - nu hvor jeg tænker over det lyder det faktisk som om jeg slår Justin hver dag, men jeg har aldrig slået ham.. Hvordan kunne de lade sig gøre? hvordan kunne MIN søn, verdens BEDSTE søn komme ud for sådan noget? og så brød jeg sammen, jeg græd for første gang i mange mange år.. Jeg kan ikke beskrive min kærlighed til min søn, og hvis jeg mister ham, mister jeg det vigtigste i mit liv... Jeg græd så voldsomt at jeg blev nød til at støtte mig op af køkken bordet. Med 3 store skridt var Justin henne ved mig og lagde sine arme rundt om mig, men jeg havde engang kræfter eller overskud til at kramme igen. En af grundende til at jeg ikke har grædt i mange år er fordi jeg ser ikke for fiks ud når jeg græder, men det tænkte jeg overhovedet ikke over. Jeg kiggede op i Justins smukke ansigt og kunne i beskrive smerten.

Nu sidder jeg i sofaen i vores stue, Justin sidder i den samme sofa og vi deler tæppe, normalt ville det være super hyggeligt, for det har vi ikke ret meget tid til i hverdagen mere, men idag er der ikke glæde i stuen - der er kun smerte, snøft og en ubeskrivelig angst. 
Jeg løs river  mig fra FREINDS min ynglings tv-serie, jeg hen på Justin, han følger med i tv'et men ligner samtidig en der kunne falde om af træthed hvornår det skulle være.. Han var så lille, så skrøbelig - han er jo min engel.. Der vil aldrig kunne komme nogen og ud fylde den plads i hjertet, som jeg kan risikere blive forladt. 
Selv jeg kunne diskutere en smule med Justin ville jeg aldrig nogensinde kunne undvære hende.. Han var jo min eneste søn, mit eneste barn.. Det kunne simpelthen ikke passe! jeg elsker ham jo, Justin min dreng.

Jeg må være faldet i søvn, der er ihvertfald en eller anden gammel i fjernsynet næste gang jeg åbner øjnene, jeg kaster et henkastet hen imod der hvor Justin sidder, han sover også.. Jeg rejser mig stille op, lister hen til fjern-betjeningen, tager den og slukker fjernsynet, så går jeg hen til tæppet vi sidder med og ligger det over Justin... 

Hvad skulle jeg gøre uden Justin? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...