I Remember That Day ~ 1D

Cille Marie Stevansön, hun kommer fra Sverige men er flyttet til London fordi hendes mor og far skulle flytte arbejde med deres store tøjforretning, Så Cille's forældre tjener meget, så hun har penge til nærmest det hele. Her Skal hun ud og shoppe med hendes bedsteveninde Misha. De starter på en Café, og går bagefter i de forskellige tøj og sko forretninger. Da Cille&Misha, vælger at gå ind i deres ynglings forretning, støder de på Niall.. Eller 1D, fordi bagefter viser Niall dem Zayn, Liam, Louis og Harry. Cille, vidste med det samme at Niall var en for hende.. Misha rødmer da hun ser Zayn.. Og vi starter bare derfra. (:

8Likes
20Kommentarer
1308Visninger
AA

4. Grineriet og skænderi:(


Mishas synsvinkel:
___________________

"Vil i med hjem til os?" spørger Zayn mig. Jeg smilede. "Jeg skal lige spørge...." og der gik jeg i stå. Hvor var Cille?!!! "CILLE???!" begyndte jeg at råbe. Zayn kiggede mærkeligt på mig.

Forståeligt nok endelig.

Jeg løb rundt i butikken. I heeeele butikken. Uden held. Jeg løb tilbage til Zayn. "Fandt du hende?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Han tog en hånd på min skulder. "Mishaaaa?" blev der sagt bag mig. Jeg kunne genkende den stemme! "Cille!!!" små råbte jeg og jeg omfavnede hende. "Okay...hvad sker der for dig?" grinte Cille bare af mig. "Du må ALDRIG gå igen uden at sige noget til mig!" sagde jeg bestemt. Og jeg puttede enda en finger på.

Hvor er alvorlig er man så lige hva?...

Hun grinte dog bare af mig. Typisk! "Vil du med hjem til drengene?" hviskede jeg i hendes øre da vi omfavnede hinanden. "Yay!" hviskede hun tilbage. Jeg vendte mig om og så nu i Zayns chokoladebrune øjne. De var smukke! "Vi vil gerne" svarede jeg med en sød stemme. Hans øjne så glade ud.

***

"Drenge!" råbte Niall igennem hele det store hus. "Hvad?!" råbte en stemme. "Kom så herud! Nu!" råbte Zayn tilbage til dem. Og 2 sekunder efter stod de ude foran åbningen der var ind til stuen. De spærrede øjnene op. Why?! Jeg havde lyst til at sige 'hvad glor du på? Er du en glomaskine eller hvad?' Men det ville være uhøfligt! Og jeg havde trådsalt nogle gode maner. Hvilket Cille ikke havde så meget. Selvfølgelig var hun sød og ordentlig men altså hun havde et liiiiidt grimt sprog.
Men jeg elskede hende for det! Hun var min Cille! Min dejlige homie!

Er jeg den eneste der tænker på Homer Simpson? Altså når Marge kalder ham for Homie? Gør i ikke? Nå.....

Men ude hos andre var hun faktisk RIGTIG god i sproget. Men derhjemme og når det kun var os to der var sammen kunne hun godt bande en gang imellem. Men videre!..."Hej jeg hedder Misha" sagde jeg med et smil på læben. De stod med åben mund. "Prøver i at fange fluer eller hvad?" åh nej! Ikke en af mine dårlige jokes! Og så over for andre jeg ikke kendte!!!

Fy Misha fy!!

Jeg tog mig til munden. Cille lå flad af grin nede på gulvet. Okay vi var her med dømt til den pris der hedder: 'Verdens dårligste gæster hos nogle man ikke kender'-prisen. Zayn og Niall begyndte også at grine nede på gulvet. Og til sidst lå de andre 3 drenge også nede på gulvet. Var jeg virkelig så sjov??? Måske? Hvem ved?

Jeg gør i hvertfald ikke....

Og efter de var noglelunde færdige med at grine rejste de sig op. Niall hjalp Cille op og jeg hjalp Zayn op. Og som tak bliver jeg skubbet ned på gulvet! Hvilken taksigelse! Og så hjalp han mig op og stå.

Nårrrrrrr........

"Tak skal du have for den dejlige taksigelse" sagde jeg sarkastisk. Og igen.... de alle begyndte at grine igen.

Hvorfor er jeg så sjov?!!!

"Undskyld. Jeg hedder Liam" sagde Liam. "Louis" "Harry" sagde de andre. "Jeg ved da godt hvad i hedder!" sagde jeg.

Nu styrer jeg altså min mund!!

"Cille" sagde Cille. Okay det lød dumt?

De smilede alle til os. Yay! Og jeg lagde mærke til en ting....Niall holdt om Cille. Hvorfor mon det?
Det ragede nok heller ikke mig. Eller gjorde det??? Hun var jo min bedste veninde. Men det gjorde det nok ikke.

***

Efter vi havde spist lidt frokost og snakket i en uendelighed + jeg havde siddet og tænkt over hvorfor mon Zayn begyndte at holde om mig?! Altså det var dejligt...men også lidt skrammende. Jeg ved ikke hvorfor? Men måske skulle jeg lade vær med at tænke så meget over det? Bare nyde det.

"Harry!!!!" råbte Louis ved bordet. "Hvad?!" "Du tog det sidste stykke sild!!" "Tillykke!" "Du vidste at jeg ville have det!!" råbte Louis ham lige op i hovedet. Og så rejste han sig op. Det samme gjorde Harry.Er der nu dømt slåskamp?!?? Louis løb op på værelset. Harry løb op på sit. Og så var de væk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...