Sweet December | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Færdig
- Jeg skrev den her da jeg var tretten, så døm mig ikke for hårdt. -
Daphne Edwards og Justin Bieber har kendt hinanden næsten hele deres liv. Med andre ord, er de barndomsvenner. De blev kærester for næsten to år siden og alt er bare gået helt perfekt. Det er blevet jul og tid til hygge, men helt hyggeligt bliver det heller ikke, for Justin har efterhånden så travlt, at de næsten aldrig har tid til hinanden. Daphne havde håbet på at se sin kæreste denne december, men da han beslutter sig for at tage lidt rundt i Amerika på turné og optræde med nogle af hans sange fra Believe, kikser det lidt mellem de to forelskede teenagere. Hvad sker der mellem dem når Justin dummer sig liiiidt for meget? Vil han rede forholdet eller vil de ende med at slå helt op?

22Likes
15Kommentarer
2361Visninger
AA

5. Kapitel 4

Daphnes synsvinkel

Justin. Justin ringede. "Hvem er det?" Spurgte Camille. Jeg sukkede højt. "Gæt!" Sagde jeg i en hård tone. "Nej vel?" Jeg nikkede. "Hvad vil du gøre?" Spurgte hun og kiggede spændt på mig. Jeg valgte ikke at svare hende og tog i stedet bare mobilen. "Hallo?" Fik jeg sagt. "Hey skattepige!". Årh spar dig dog! Idiot. "Hej.." Sagde jeg en smule halvsurt. "Øhh jeg tænkte lidt på - hey er der noget galt?" Afbrød han sig selv. Nej, der er ikke noget galt. Overhovedet ikke. "Nej." Sagde jeg kort. Han sukkede lidt. "Hvad er det skat? Hvad er der g-". "Der er ikke noget galt!" Afbrød jeg højt og irriteret. "Okay okay, slap af..." Sagde Justin stille. Okay, man skal ikke sige til en pige at hun skal slappe af, og hvis du gør, så sker der præcist det modsatte! "Slappe af? Jeg skal ikke slappe af!" Sagde jeg surt. Okay, jeg angriber ham måske lidt her, men det er sgu hans egen skyld! "Skat, hvad er der galt?". Jeg sukkede højt. "For det første: stop med at kalde mig skat, jeg har et navn. For det andet: det ved du udemærket godt selv!" Sagde jeg. Ude i øjenkrogen kunne jeg se Camille side og glo på mig der skælder Justin ud over telefonen. Hey! Jeg sætter den sgu da på højtaler! Så har jeg et vidne hvis han siger noget dumt. Plus, så sidder hun ikke og stirrer på mig ligesom hun gør nu. "Øhhh, nej? Det gør jeg ikke. Og hvorfor er du så sur på mig?" Spurgte Justin. Han lød lidt overasket og... Ked af det? Det er sgu da ikke ham der skal være ked af det! Det er mig. For det er mig han er utro! Idiot! "Fordi du er mig utro, din idiot!" Råbte jeg. Jeg har aldrig kaldt ham idiot før. Eller jo, i mine tanker her og nu, og når han gør noget dumt. Men ikke idiot på den her måde. Jeg bed mig i læben over mit ordvalg. Det bliver han ikke just glad for at jeg har kaldt ham... "Idiot? Kaldte du mig lige en idiot?" Spurgte Justin overasket, men også surt. "Ja, det gjorde jeg vidst." Sagde jeg flabet. "Og hvad fanden snakker du om?! Jeg er dig sgu da ikke utro?!" Sagde han hårdt igen. Jeg har gjordt ham sur... Virkelig sur. "Okay... Hvem var du så i biografen med igår aftes efter showet?" Han sukkede højt. "Bare Lil Twist og en pige.." Sagde Justin med en nogenlunde normal stemme. "Men hvis du tror der er noget mellem mig og Barbara, så tar' du fejl!" Sagde han igen, men denne gang meget bestemt. "Nååh, det er Barbara du er mig utro med? Lad mig gætte... Er hun Victorias Secret model? Dem som jeg var meget bedre og mere sexet end?" Sagde jeg hårdt og flabet. Han sukkede igen højt og en anelse irriteret. Ja, du er ikke den eneste der er irriteret Justin! "Drop det der Daphne!" Råbte Justin irriteret. "Hvem snakker du med, Justin?" Sagde en pigestemme i baggrunden. En pigestemme? En pige? Er han sammen med en anden pige lige nu?! Camille kiggede på mig med et forvirret blik. Hun mimede et 'hvem-fanden-var-det?'. Jeg trak på skuldrene og vendte tilbage til min telefonsamtale. "Justin? Hvem fanden var det?! Var det hende Barbara?!" Halvråbte jeg. "Nej! Det var bare... En pige" halvråbte Justin. "Bare en pige? Justin, så indrøm det forhelvede!" Råbte jeg. "Indrøm hvad?!" Råbte han tilbage. "Indrøm at du er mig utro med Barbara og at du sikkert også har snavet hende i gulvet! Du har sikkert også gennemkneppet hende hvis jeg kender dig ret!" Råbte jeg hårdt. Min hals var efterhånden begyndt at gøre lidt ondt. Årh det håber jeg også Justins var! "Okay, nu lukker du kraftedeme røven Daphne! Jeg gider ikke høre på dig mere! For sidste gang: jeg er dig ikke utro, jeg har ikke snavet hende og jeg har IKKE kneppet hende!!" Råbte Justin. Jeg tror ikke vi nogensinde har haft et skænderi som det her. "Alt tyder jo på at du er mig utro Justin! Du er en fucking idiot Justin!!" Råbte jeg. Camille kiggede spændt med, som om det var en eller anden film. "Jeg er dig ikke utro forhelvede! Så få det dog ind i din lille hjerne!" Råbte Justin og sukkede bagefter. Jeg tog mig til hovedet inden jeg begyndte at råbe af ham igen. "Nå, det er du ikke? Hvorfor er du så sammen med en anden pige når du har en kæreste?!" Spurgte jeg hårdt. Han kender mig og ved at han ikke skal være sammen med andre piger på den måde, for han ved jeg bliver nemt jaloux. "Hold nu kæft Daphne! Jeg gider ikke høre på dig mere!" Råbte Justin højt. "Nå det gider du ikke? Hvorfor slår du så ikke bare op med mig!?" Sagde jeg hårdt. Han sukkede højt. Igen. "Jamen så gør jeg bare det!" Råbte han. "Fint!" Sagde jeg flabet. "Fint! Vi er færdige Daphne!" Råbte Justin og lagde på. Nu var der bare stilhed. "Hvad skete der lige?" Spurgte Camille med store øjne. "Vi er færdige. Vi har slået op..." Sagde jeg og kiggede ligeud i luften. På ingenting. Min hals gjorde så forfærdeligt ondt. Ditto gjorde mit hjerte. "Er du okay..?" Spurgte Camille stille og lagde en hånd på min skulder. "Nej Camille. Jeg er ikke okay." Sagde jeg og fik tårer i øjnene. "Hvad har jeg gjordt Camille?!" Sagde jeg og kastede mig i armene på hende mens min tårer fik frit løb. En efter en løb de ned af mine kinder og ramte Justins skjorte. "Så.... Ta' det roligt Daphne. Han er ikke det hver... Han er ikke dine tårer hver.." Sagde Camille og kørte en hånd over min ryg. Præcis som Justin plejer når jeg var ked af det. Åh gud, hvor er jeg bare dum.

Justins synsvinkel.

Jeg lod min ryg ramme mit skab, og langsomt gled jeg ned af det, til jeg ramte jorden. Jeg tog mig til hovedet og lænede det tilbage til det også ramte skabet. Av. Jeg tog en dyb indånding og prøvede på at finde mig selv. 
Jeg kunne høre nogen kalde på mig, men jeg orkede ikke noget lige nu. I stedet sad jeg bare her, som en eller anden idiot og slog sit hovede ind i skabet. Av igen. "Hey Justin-" jeg kunne se en eller anden komme ind i rummet, men hvem det var, ved jeg ikke. "Hvem var det du råbte af?" Jeg kunne høre det var Alfredo der var kommet ind til mig. "Og hvorfor sidder du på gulvet og banker dit hoved ind i skabet?" Spurgte Alfredo igen. Tja... Jeg råbte af Daphne som tror jeg er hende utro med en model, som jeg ikke engang har været i nærheden af at kysse! Nu har vi slået op fordi jeg absolut skulle råbe af hende så hun blev frustreret og sagde noget dumt. Og jeg banker mit hoved ind i skabet fordi jeg bare er så dum! "Daphne.." svarede jeg bare og tog mine arme omkring mine ben. "Daphne? Hvorfor?" Spurgte Alfredo og satte sig ved siden af mig og lagde en hånd på min skulder. "Jeg har ikke lyst til at snakke om det. Jeg vil bare gerne hjem!" Sagde jeg og rejste mig op og smed mig hen i min seng. "Der er jo ikke så lang tid til. Og op med humøret. Hun venter jo derhjemme på dig og jeg er sikker på at hun kaster sig i armene på dig når du kommer hjem!" Sagde Fredo med et smil på læberne. Ja sikkert. "Det tror jeg ikke lige..." Mumlede jeg ned i min pude. 
Jeg kunne høre Alfredo gik ud fra mit "værelse" på tourbussen. Endelig... Fred til at tænke. Jeg tænkte på hvad fanden jeg skulle gøre. Jeg fortryder virkelig at jeg råbte af Daphne på den måde. Årh Daphne. En lille tåre trillede ud af øjenkrogen på mig og landede på min pude. Ja... Bare fordi jeg er en verdensberømt popstjerne betyder det altså ikke at jeg ikke også har følelser! Jeg kunne høre lidt småsnak ude fra køkkenet, men kunne ikke rigtig høre hvad det handlede om. Efter cirka et halv minut bankede det på min dør. "Hvad!?". Det røg bare ud af munden på mig. Jeg var bare virkelig ikke i humør til at snakke med nogen eller noget... Udover Daphne. Men kan nok først ringe til hende imorgen. Ellers flår hun bare hovedet af mig. "Det er bare mig..". Scooter. Jeg kunne mærke han satte sig i sengen ved siden af der hvor jeg lå. "Hvad vil du?" Spurgte jeg iskoldt. "Hvad sker der Justin?" Spurgte Scooter med en anelse bekymring i stemmen. Hvad fanden har han at være bekymret over?! Jeg har en kæreste - som faktisk er min ekskæreste - som hader mig! "Ikke noget. Bare lad mig være!" Sagde jeg, igen iskoldt. "Er det Daphne?". Godt gættet Scooter! "Jeg har ikke lyst til at snakke om det." Svarede jeg afvisende. Jeg kunne mærke at han... Gik? Yes! Fred! Og endelig nogen der rent faktisk forstår en hentydning...

Daphnes synsvinkel

Jeg græd. Meget. Rigtig rigtig rigtig meget! "Rolig Daphne. Ellers græder du dine øjne ud!" Sagde Camille og gav mig endnu et stykke papir. "Henter du ikke et glas vand til mig? Jeg har den sygeste hovedpine!" Snøftede jeg. Tænk at man faktisk kan få hovedpine af at græde så meget. Inden jeg overhovedet vidste det, stod der et glas vand foran mig med en hovedpinepille liggende ved siden af. "Tak." Sagde jeg mens endnu en tåre gled ned af kinden på mig. "Daphne.." Sagde Camille. "Kig lige på mig" fortsatte hun. Jeg slugte pillen og satte glasset med vand fra mig inden jeg vendte mig om mod hende, som hun sagde jeg skulle. Hun lagde begge sine hænder på mine skuldre og kiggede seriøst på mig. "Hvad?" Sagde jeg stille. "Stop med at græd. Stop med at tænke på ham. Han er ikke det hver. Han er bare en følelsesløs popstjerne. Han er sikkert pisse ligeglad. Han har ingen følelser. Han tænker ikke på andre end sig selv. Han er en idiot, der sikkert ikke vil andet end at kneppe dig og så skride. Han er bare ude på at knuse dit hjerte.." De ord gjorde ondt. "Han... Jeg... Du har sikkert ret.." Sagde jeg opgivende. Hun havde jo ret i at han ville knuse mit hjerte og skride. Jeg skulle til at græde igen da min telefon lige pludselig ringede. "Nej! Lad den være! Det er sikkert bare idioten.." Sagde Camille da jeg rakte ud efter den. "Jeg kigger altså lige. Hvis det er ham, tager jeg den altså heller ikke!" Sagde jeg og tog min mobil op fra stuebordet. Et nummer der ikke er kodet ind i min mobil? Så kan det da ikke være Justin! "Hvem er det?" Spurgte Camille og kiggede nysgerrigt på mig. "Aner det ikke..." Sagde jeg og trykkede så på den grønne knap. "Hallo?". "Hej Daphne, det er Scooter." Scooter? Hvad fanden..? "Øh hej?" Sagde jeg og rynkede øjenbrynene lidt. Hvad vil han? "Jeg spørger bare lige ud; hvad sker der mellem dig og Justin?" Spurgte Scooter. Jeg kunne ikke helt finde ud af om han lyder sur eller om han vare lyder normal... "Han er slet ikke til at tale med... Han er helt ude af sig selv.." Fortsatte Scooter. "Hvordan 'ude af sig selv'?" Spurgte jeg undrende. "Han vil ikke snakke. Han sad og bankede hovedet ind i sit skab. Han er meget frustreret og vil heller ikke spise noget. Og jeg tror også han græder lidt, men er ikke sikker." Sagde Scooter og lød en anelse bekymret. Wow. "Græder han?!" Spurgte jeg overrasket. Det ligner ikke rigtig Justin at græde... Men hvorfor skulle han græde? "Jeg tror det... Men hvad sker der?" Spurgte Scooter. Jeg tog en dyb indånding og kunne lige så godt begynde. "Altså, min veninde fandt en historie på Twitter hvor der var et billede af Justin og en eller anden Barbara-pige.." Startede jeg. Jeg kunne allerede mærke tårerne presse på. Lige så stille begyndte de at trille ned af kinderne på mig. "Hvem snakker du med, Scooter?" Lød en stemme i baggrunden. Hvis ikke jeg tager meget fejl så er det nok Justin. "Øhh... Ikke nu Justin..." Sagde Scooter. Okay... Det er Justin! "Er det Daphne?" Kunne jeg høre Justin sige. Åh nej. "Ja, men du skal ikke-" Jeg kunne høre at der skete noget der ihvertfald fik højtalerne på mobilen til at skratte. "Daphne? Er du der!?" Sagde Justin desperat. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg kiggede panisk på Camille. "Justin!" Hviskede jeg panisk. "Læg på!" Hviskede Camille tilbage. "Daphne? Må jeg ikke lige snakke med dig?" Et lumsk smil gled hen over min læber. "Næh. Fuck dig Justin! Hyg dig med Barbara!" Sagde jeg flabet og lagde på. Jeg smed telefonen på stuebordet og lænede mig tilbage i sofaen. Camille grinede. "Sådan skal det gøres!" Sagde hun og gjorde tegn til High Five. Jeg gav hende High Five og grinede lidt, selvom inderst inde... Gjorde det ondt... Virkelig ondt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...