Sweet December | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2012
  • Opdateret: 30 nov. 2013
  • Status: Færdig
- Jeg skrev den her da jeg var tretten, så døm mig ikke for hårdt. -
Daphne Edwards og Justin Bieber har kendt hinanden næsten hele deres liv. Med andre ord, er de barndomsvenner. De blev kærester for næsten to år siden og alt er bare gået helt perfekt. Det er blevet jul og tid til hygge, men helt hyggeligt bliver det heller ikke, for Justin har efterhånden så travlt, at de næsten aldrig har tid til hinanden. Daphne havde håbet på at se sin kæreste denne december, men da han beslutter sig for at tage lidt rundt i Amerika på turné og optræde med nogle af hans sange fra Believe, kikser det lidt mellem de to forelskede teenagere. Hvad sker der mellem dem når Justin dummer sig liiiidt for meget? Vil han rede forholdet eller vil de ende med at slå helt op?

22Likes
15Kommentarer
2320Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

 


Justins synsvinkel

 

Jeg vågnede ved et skarpt lys lige i ansigtet. Jeg åbnede lige så stille øjnene og fik øje på en masse sne udenfor. Wow... Det er jo kun starten af december og det sner allerede! Vildt.

Jeg vendte ryggen til vinduet, da jeg stadig er en smule morgentræt og fik øje på Daphne, min søde kæreste. Vi har kendt hinanden næsten hele vores liv. Vi har også været venner siden vi var omkring 3 år. Hun er min mors venindes datter så vi så hinanden ret tit da vi var yngre. 

For 2 år siden holdte mig og min mor jul hjemme i Stratford sammen med hendes veninde, min mormor og morfar og selvfølgelig Daphne. Vi havde ikke set hinanden i flere år, da jeg jo gik hen og blev kendt... Først var det lidt akavet, men der gik kun et par minutter, før vi snakkede sammen som vi plejede. Vi hyggede, drak kakao, snakkede om hvad der var sket i de sidste år, hvor vi ikke havde set hinanden, kastede sne på hinanden udenfor og blev helt tætte venner, som vi var før.  Det blev juleaften og vi sad indenfor sammen, mens alle de andre voksne sad udenfor og snakkede sammen. Vi gad ikke sidde derude på grund af, at de var skide koldt, men også så vi kunne sidde alene og snakke uden at blive afbrudt af, for eksempel min mormor eller morfar. Daphnes yndlings julesang blev spillet i radioen og hun hev mig med op og ud på gulvet ved siden af juletræet. Vi stod og dansede tæt og lige pludselig fik jeg øje på mistelten over vores hoveder (Min mormor havde hængt den op, måske med vilje). Jeg fjernede lige så stille pandehåret, som gik ned foran hendes ansigt og kyssede hende blidt på munden.

Det er så 2 år siden nu, og vi er stadig kærester i dag. Faktisk næsten 3 år siden, da vi kom sammen juleaften. Hun er noget af det bedste der nogensinde er sket for mig. Hvis jeg har haft en dårlig dag og kommer skide sur hjem, så bare ved at se på hende, bliver jeg glad igen.

Også episoden med Mariah Yeater, der var jeg jo virkelig sur og rystet over at hun bare kunne komme med sådan en historie og så få folk til at tro på den. Daphne støttede mig igennem det hele og hørte på hvad jeg havde at sige med hensyn til den sag. Hun støtter mig generelt i alt hvad jeg gør. Med mindre det selvfølgelig er noget dumt, så stopper hun mig og sørger for at jeg gør det rigtige. 

"Hvad tænker du på?". Mine tanker blev afbrudt af en velkendt stemme. En stemme jeg aldrig bliver træt af at høre på.

"Dig." svarede jeg stille og roligt, mens jeg kyssede hende kort på panden. Hun grinede et lille sødt grin og puttede sig ind til mig. Varmen steg i mig idet jeg kunne mærke hendes hud ramte min. 

"Har du sovet godt smukke?" spurgte jeg lidt efter. Hun nikkede stille. Hun er så sød når hun er træt. Undskyld mine latterlige tanker, men elsker bare alt ved den pige. Hendes øjne, hendes smil, hendes ansigt, hendes grin, hendes personlighed, hendes.. Okay du er med. Jeg tror du har bemærket, at jeg er forelsket.

"Hvorfor smiler du sådan? Er du lidt lalleglad i dag?" spurgte Daphne lige så stille, selvom hun var ved at flække af grin.

"Det ved jeg ikke... Jeg er bare lidt forelsket... Og jeg smiler altid når jeg tænker på dig." Hun grinede, mens hun rystede på hovedet af mig. Lidt efter trak sig lidt væk fra mig.

"Hvorfor er det så lyst udenfor? Klokken er jo ikke meget mere end halv otte?". Hun havde vist nok ikke bemærket at det havde sneet i går aftes. Hun havde for travlt med at muligt andet, men hun havde også travlt med at hygge lidt med mig.

Hun stak benene ud over kanten på vores dobbeltseng og bukkede sig ned efter hendes trøje, som lå og flød på gulvet. Hun havde kun undertøj på, da det er lidt varmt at sove to tæt sammen, mens man også havde fået varmen i forvejen. Lidt dirty er man vel.

Hun gik med smukke stille bevægelser hen mod vinduet og trak gardinet helt fra, da det heller ikke var trykket helt for.

"Omg! Det har sneet!!" jublede hun. Jeg grinede lidt af hende og trak dynen af mig og ledte lidt efter mine bukser. Hmmm.. Hvor i al verden har jeg lagt dem henne? Jeg kunne mærke Daphnes blik hvilede på mig.

"Her." sagde hun og idet jeg kigger op, får jeg et par bukser lige i hovedet. "Tak, skattepige. Du rammer godt." sagde jeg, men kunne næsten ikke sige det, da jeg smilede ret så meget. "Selv tak og øvelse går mester." sagde hun og gik fra vinduet og hen mod mig.

Jeg fik hurtigt mine bukser på og rejste mig op, så vi stod overfor hinanden. Jeg er lidt højere end hende hvilket også er en ting jeg elsker ved hende..

"Det ved jeg. Jeg er jo mester i en masse ting." sagde jeg med en forførende stemme mens jeg blinkede til hende. Hun rødmede lidt, men smilede stadig et selvsikkert smil. 

"Ja, det er du. Mester til en hel del ting... Blandt andet.." hun stoppede med at snakke og gik lidt tættere på mig. Hun tog mine hænder og flettede vores fingre. "Blandt andet det vi lavede i går aftes..." sagde hun med en stille stemme, som jeg fandt utrolig tiltrækkende. 

"Er man lidt fræk i dag?" smilede jeg mens jeg tog mit hoved helt hen til hendes. Hendes læber ramte mine og kort efter udviklede hun vores ellers så søde kys, til et snav. Ikke at jeg har noget imod det. Overhovedet ikke. 

"Mh..." mumlede hun efter vi havde trukket os fra hinanden. Det tog mig lidt tid for at fatte at hun bare svarede på mit spørgsmål. Døm mig nu ikke for hårdt... Jeg er jo trods alt stadig lidt træt og de virkninger Daphne har på mig, hjælper heller ikke liiiige på hjernen.

Jeg hoppede næsten en halv meter op i luften da min mobil, som lå på natbordet, pludselig vibrerede. Okay, en halv meter er måske lidt overdrevet, men jeg fik i hvert fald et chok.

Jeg havde egentlig ikke lyst til at tage den, da jeg meget hellere ville hygge mig med Daphne, men blev lige nødt til at kigge, for at se hvem det er der ringer. Jeg gik lige så stille hen til min vibrerende mobil og kiggede på skærmen. Scooter

"Jeg er lige nødt til at tage den her, men kommer tilbage bagefter, okay babe?" sagde jeg til Daphne eftersom vi lige havde gang i noget, som min (irriterende) mobil selvfølgelig skulle afbryde. Hun nikkede og jeg forlod soveværelset. 

"Hallo?" sagde jeg med en almindelig stemme. "Hey Justin, det Scooter." sagde Scooter i den anden ene af røret, som min mor altid sagde. "Hey." Vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, andet end 'hey'. "Du bliver nødt til at komme hen til studiet nu. Vi skal lige holde et møde om nogle ting, her om ikke så længe, så du bliver nødt til at komme. Desværre. Ved godt du vil bruge noget tid sammen med Daphne, men du har også et arbejde du skal passe, som du ved." Jeg sukkede lidt, men håbede på at Scooter ikke hørte det. Han kan ikke li' når jeg sukker over ting. Ved ikke rigtig hvorfor..

"Okay..." sagde jeg og gik hen mod soveværelset for at finde min T-shirt, eftersom jeg ikke har nogen på. "Okay. Vi ses. Skynd dig lidt, der er ikke lang tid til v skal starte mødet. Vi andre har også nogle ting vi skal nå." "Jaja, ses." sagde jeg og lagde på.

"Hvem var det?" spurgte Daphne stille. Hvis jeg siger det var Scooter, så ved hun jeg skal afsted og så vil hun blive ked af det, eftersom jeg lovede hende, at jeg ikke skulle arbejde meget i den her måned. Men... jeg kan ikke lyve for hende. 

Jeg samlede min T-shirt op fra gulvet og trak den over hovedet. Jeg skulle jo bare hen i studiet, så jeg behøvede ikke noget 'fint' tøj. "Scooter." sagde jeg stille. Hun sukkede.

"Men du-" "-Jeg ved godt jeg sagde at jeg ikke skulle arbejde meget den her måned, men det her er bare et møde. Vi skal sikkert bare snakke om hvad der skal ske til næste år. Ikke andet end det og jeg er i hvert fald hjemme inden klokken 6. Det lover jeg". Hun hader når jeg afbryder hende, men kunne ikke rigtig lade hver her. "Lover du?" spurgte hun og lavede hundeøjne. Jeg smilede og rystede lidt på hovedet af hende. Jeg tog hendes hænder og nussede  forsigtigt hendes håndryg. "Jeg lover." sagde jeg så og kyssede hende på munden. 

Jeg gik ud i gangen med Daphne efter mig. Jeg fik hurtigt trådt ned i mine røde Supra sko og vendte mig om mod Daphne. "Vi ses putte." sagde jeg og kyssede hende i håret. "Ses." sagde hun stille og vinkede med den ene hånd. Jeg åbnede døren og trådte udenfor i sneen. 

"Du skal nok lige huske din jakke, skat. Det er ikke sommer længere.." smilede Daphne og tog min jakke ned fra knagen ude i gangen. "Ja det ville jo nok være en god idé..." grinede jeg. 

Jeg tog hurtigt jakken og kyssede Daphne farvel, og så var jeg ellers den der var kørt. Synes bare det er lidt synd at lade Daphne side her mens jeg skal til endnu et møde. Dem havde der været mange af det sidste stykke tid, så vi havde ikke set hinanden så meget.

 

***

 

Jeg trådte ind af glasdøren til studiet og bankede skoene af, eftersom de var helt dækket til med sne. Det var måske ikke de bedste vinter sko... men igen... Jeg er træt!

"Hey Justin.... wooow du er dækket til med sne!" sagde Alfredo mens han stod og gloede på min jakke og mine sko, og mit ansigt som også var dækket til med sne... Og det er koldt!

"Ja, no shit Sherlock, det sner også af helvedes til!" sagde jeg. Det sneede bare lige ind i hovedet på mig da jeg steg ud af bilen, så mit ansigt er pæææænt koldt nu. Jeg tog jakken af og hang den på knagen mens jeg gik hen mod selve studiet.

"Er man lidt sur i dag?" kom det kækt fra Fredo. Nej, nej... Jeg havde bare glemt min jakke og fået mit ansigt til at fryse til is, plus jeg skulle efterlade min kæreste derhjemme som jeg også gjorde sidste måned på grund af arbejde. "Nææh.." fandt jeg frem til at svare. Jeg trådte ind i studiet og fik øje på Scooter, Moshe og Jon (Jon M. Chu). 

"Hey Justin." kom det fra dem alle sammen, på samme tid. "Hva' så?" sagde jeg og gik hen og krammede dem alle. "Vi skal til at snakke om noget arbejde..." kom det fra Scooter. "Hvad for noget arbejde? Noget arbejde næste år eller hvad?" sagde jeg og satte mig ned på min elskede kontor stol. Jeg smækkede mine fødder op på bordet og overlod igen min opmærksomhed til Scooter. "Vi har besluttet at du skal på turné her om en uges tid" sagde Scooter og  kiggede rimelig seriøst på mig. Hvad? Hvad?!

"Hvad?" sagde jeg og rynkede øjenbrynene. Det kan han da ikke mene. Vi havde en aftale om at jeg ikke skulle arbejde den her december! "Du skal på turné om en uges tid?" gentog Scooter. "Jeg hørte det godt.." sagde jeg lidt halv surt. Det kan han da ikke være bekendt. "Men hvorfor spurgte du så?". "Fordi vi har, eller havde en aftale om at jeg ikke skulle arbejde den her december. Jeg skulle bruge tid derhjemme. Ha' fri og være sammen med Daphne. Det aftalte vi Scooter. Har du glemt det?" spurgte jeg med en lidt hård stemme. Jeg har en tendes til at tale med en lidt hård stemme når jeg bliver sur. Det er bare noget jeg gør

"Desværre Justin. Vi bliver nødt til at starte den her turné i næste uge. Men bare rolig. Du får fri omkring den 27. december." sagde Scooter. Hvad?! Nu må han sgu stoppe! 

"Men mig og Daphne skal jo holde jul sammen? Det er trods alt vores 3 års dag juleaften?" sagde jeg og lød sikkert endnu mere sur end før. "Desværre Justin... Jeg kan ikke ændre planerne. Det er jeg ked af." Det kan han bare ikke mene.

Jeg sukkede højt og tog mine fødder ned fra bordet og rejste mig. "Andet vi skal "tale" om?" sagde jeg, igen lidt hårdt. "Nej... Det var det. " sagde Scooter og kiggede på mig med et 'du-må-ikke-være-sur-på-mig-Justin' blik. "Okay.. Ses" sagde jeg opgivende og gik til knagen med min jakke på og derefter hen mod døren. "Du skal være her på mandag klokken 8 om morgenen Justin!" råbte Scooter så han var sikker på at jeg hørte det. "Jaja" råbte jeg tilbage. "Skal nok være der." 

Jeg åbnede døren og gik hen mod min bil. Det var heldigvis stoppet med at sne voldsomt, så nu sneede det kun lidt. Jeg sparkede til et par sten der lå på parkeringspladsen. Sikke da noget fucking lort!

"Undskyld... Er du ikke Justin Bieber?" kom det bagfra. Jeg vendte mig om og fik øje på to teenage-piger, som stod og kiggede håbefuldt på mig.

"Jo, det er jeg" smilede jeg. Mine fans gjorde mig altid glad. Ligesom Daphne, bortset fra at jeg elskede Daphne på en anden måde end jeg elskede mine fans

"Oh my god... Må vi ikke få et billede med dig? Vi ved godt du har travlt og alt sådan noget, men må vi ikke nok? Please?" sagde hende den anden. Nåårh, hvor er de søde. "Jo selvfølgelig må i det. Kom her." sagde jeg og åbnede mine arme lidt. De gik hen på hver deres side af mig og jeg fik hende den enes iPhone i hånden. Jeg rakte venstre arm frem og tog et billede. "Tusind tak Justin!" sagde de i munden på hinanden. Sødt. "Selv tak. God jul." sagde jeg og vinkede farvel til dem. "I lige måde." 

Ja... I det mindste kan de sikkert få en god jul. Ikke at jeg ikke også kan det, men jeg kan bare ikke være sammen med den jeg elsker... Og så på vores 3 års dag. 

Jeg nåede frem til min bil og låste den op. Jeg skrabede sneen på forruden af med mit jakkeærme så jeg kunne se ud. Jeg satte mig hurtigt ind i bilen og startede den. Nu skulle jeg bare hjem. Men hvordan siger jeg det med turnéen til Daphne? Hun bliver så skuffet. 

 

***

 

Efter 10 minutters kørsel var jeg endelig hjemme. Jeg gik stille og roligt ud af bilen og låste den. Da jeg nåede op til døren, ringede jeg på. Jeg havde nemlig glemt mine nøgler inde i huset , så det var godt Daphne er hjemme. 

Der gik ikke lang tid før døren blev åbnet. "Justin!" smilede Daphne og hoppede ind i mine arme. Jeg grinede og løftede hende op fra jorden. Hun viklede sine ben rundt om min mave og jeg gik stille indenfor med hende. Jeg tog skoene af, men blev nødt til at sætte Daphne ned da jeg skulle ha' min jakke af. 

"Hvordan var mødet?" spurgte Daphne med et smil på læberne. Et smil der snart ville forsvinde. "Øhhh.... Vi fik aftalt noget med noget arbejde.." sagde jeg og håbede lidt at hun ikke ville spørge mere ind til det. "Hvad aftalte i så?" spurgte hun igen med et smil på læberne. Selvfølgelig skal hun være så glad når jeg kommer hjem og så skal jeg ikke andet end at skuffe hende. Jeg hader, og jeg mener virkelig HADER at se hende ked af det. Og når jeg er skyld i det, er det bare endnu værre... 

"Justin? Hallo?" sagde Daphne og klappede foran mit ansigt. "Undskyld..." sagde jeg og kiggede på hende. Nu begyndte hun at smile igen. Suk.

"Hvad var det i aftalte?" spurgte Daphne mens hun grinede lidt af mig. Jeg kiggede lidt seriøst på hende og hun stoppede med at grine. "Jeg skal på turné næste uge og får først fri omkring d. 27 december." sagde jeg. "Hvad?

____________________________________________________________________

Så fik jeg skrevet et kapitel!:D Jeg ved ikke helt hvornår jeg opdaterer igen, da jeg ikke ved hvor mange lektier jeg får i næste uge og mit Word på min computer virker heller ik...-,- Undskyld hvis der er stavefejl eller noget for som sagt, virker mit Word ikke... Du må meget gerne like hvis du kan li historien og du må også skrive kommentarer hvis det er. Kan godt tåle kritik ;) Tak til jer der allerede har liket og tilføjet til favoritliste. Det betyder meget :')

- ZisseBieber <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...