How to be a heartbreaker - A Harry Styles Fanfiction.

Ally Sweets arbejder som barnepige for barnet Lux, Lou Teasdales lille datter, bedre kendt som One Directions stylist. Men selvom de er så tætte på hinanden, har Ally og de fem drenge dog aldrig mødtes, indtil en dag, hvor Lou har brug for Allys hjælp. Den pigeglade Mr. Styles opdager hurtigt tiltrækningen til den kønne attenårige brunette, men Ally er ikke interesseret i at få sit liv offentliggjort. Udover det har hun det fint med at date fyre på hendes egen alder, som ikke har millioner af piger i hælene. Men hvor længe kan hun modstå hans charme? Og vi hun bryde sit løfte om, at hun aldrig vil bukke under for kærligheden?

609Likes
320Kommentarer
67303Visninger
AA

14. Chapter twelve.

 

Harrys POV:

 

Mit blik flakker mellem den smukke mørkhårede pige mellem mine ben og fjernsynet, hvor en af de vigtigste kampe bliver vist, men alligevel vinder hun. Et lille suk undslipper hendes læber, mens hun forsigtigt vender sig om, så hendes ryg er vendt mod fjernsynet.

”Er det virkelig så underholdende, at du bliver nødt til at kigge væk, babe?” griner jeg og stryger en vildfaren hårlok væk fra hendes øjne, der nærstuderer læderet på Lou og min sofa.

”Mmmmh, du kender mig så godt, Haz,” mumler hun sarkastisk og lader sin hånd falde, før hun igen vender sig op, så hun denne gang har fronten imod mit ansigt.

 

”Jeg har faktisk gået og tænkt på noget,” indrømmer hun, imens en bedårende rødmen breder sig over hendes kinder. ”Forsæt venligst,” smiler jeg og lader min hånd hvile på hendes lænd, der er lettere blottet af de mange vendinger hendes krop har taget.

”Du kan godt huske min roomie Gabs, ikke?” spørger hun henkastet, imens hendes fingrer danser langs V-udskæringen på min t-shirt. ”Hende den rødhårede, ikke?” svarer jeg usikkert og tænker tilbage på den rødhårede kvinde, som besad former alle de rigtige steder.

”Luk munden og stop med at savle, - men ja hende,” fniser hun og ryster på hovedet.

”Baaaaabe, du ved da, at jeg altid tænder mest på brunette,” sukker jeg og lader mine hænder glide ned og ligge på hendes røv, hvilket udløser et skævt smil hos hende.

 

”Men det var faktisk lige præcis det, vi talte om.” indrømmer hun og holder blikket fast på min t-shirt. ”Hmm..?” mumler jeg forvirret. Ally retter sig pludselig op og folder hænderne i sit skød. Med et forførende smil på læben rejser hun sig op og går ud for at åbne døren.

”Der var du! Jeg sagde jo, at du bare kunne gå ind af dig selv.” griner hun og trækker Gabriella med ind i stuen. Gabriella ryster grinende på hovedet, vinker kort til mig og åbner sin lange trenchcoat, hvorefter mine øjne er ved at falde ud.

Der står den rødhårede gudinde i intet andet end sort blondeundertøj og lak stiletter. ”Ally nævnte, at du fortræk rød og sorte farver,” siger hun med et smil og går langsomt over i mod mig.

 

Jeg skæver fortvivlet over til Ally, som åbenbart også har besluttet sig for at smide tøjet, og i stedet for står i et det samme sæt undertøj, dog bare i rødt. ”Betragt det som en tidlig julegave,” smiler hun og dumper ned i mit skød, imens Gabriella forsvinder om bag mig.

”Hvad er det her babe?” spørger jeg nervøst og prøver at holde mine hænder væk fra den frække letpåklædte pige i mit skød. ”De siger jo at college er stedet for at eksperimentere..” starter hun langsomt ud og skæver til Gabriella.

”Og Ally og jeg har altid talt om en trekant; så vi tænkte, hvem ville være bedre end Harry Styles..?” Mit hjerte stopper brat ved hendes ord, og min hjerne kan næsten ikke opfange betydningen af dem. ”Selvfølge….”
 

***

”Hey Harry?!” råber Louis’ lyse stemme og hiver mig ud af min drømmeverden. ”Hvad, Lou?!” snerrer jeg surt og sætter mig op i den overraskende tomme seng. Hvor er Ally henne?

”Kan du ikke hente et håndklæde til mig? Det er rimelig koldt her ude uden noget tøj på.” forklarer han, hvilket får mig til at grine tørt. ”Fint, Lou. Men så skylder du også sindssygt meget.” Med tunge ben trasker jeg ind i Nialls værelse, som også er tomt, for at finde et håndklæde, mr. Tomlinson kan bruge.

”Hvad fanden laver du overhoved herinde? Har du ikke et helt fint badeværelse inde hos Eleanor og dig?” spørger jeg undrende og sætter mig på kanten af min seng igen. ”Jo, men det brugte hun jo!” forklarer han neutralt, inden han stopper op og stirrer mærkeligt på mig.

 

”Dine kinder er helt røde, havde du et marridt eller noget i den stil?” spørger han bekymret og lægger en hånd på min pande. Jeg viger hurtigt tilbage og sender ham et undskyldende smil.

”Jaaaah.. noget i den stil.” griner jeg falskt og trækker ind hånd i gennem mine krøller. ”Så du egentlig Ally, da du kom herind?” Han stopper midt i døren og kigger undrende tilbage på mig. ”Nej, hvorfor?”

Jeg ryster afvisende op hovedet og hiver en t-shirt over hoved. ”Jeg ved bare ikke, hvor hun er henne. Og vi skal jo af sted lige om lidt, så det er rigtig dårlig timing.” sukker jeg og trækker et par jeans på.

”Jeg kan prøve at spørge El, om hun ved noget; men jeg tvivler. Måske er hun bare ude efter morgenmad?” siger han opmuntrende og lukker døren bag os, da vi går tilbage til hans værelse.

”Måske..” sukker jeg.

 

Allys POV:

Can we stop this for a minute. You know, I can tell that your heart isn’t in it or with it.” Harrys stemme lyder I mine ører, og en enkel tåre løber ned af min kind. Måske var det også lige lovligt masochistisk af mig at sidde og høre på deres musik to timer efter, jeg havde valgt at forlade Harry.

Men af en eller anden grund, føltes det virkelig som om, han talte direkte til mig, og ikke til de ti millioner teenagerpiger, som ville følge hans ord blindt.

I stedet for at ligge i hans arme og glemme verdens problemer i et lille stykke tid endnu, sad jeg nu på et fly på vej tilbage til London. Det mest forfærdelige ved det er, at jeg kom til at slæbe Niall med i købet.

 

”Farvel baby, vi ses sikkert hjemme i London,” hvisker jeg og stryger en krølle væk fra hans gudsvelsignede ansigt, før jeg planter et blidt kys i hans mundvig. Med tårer i øjnene lister jeg ud af vores værelse og skynder mig over mod døren, hvilket gik fint; indtil en hvis irsk fyr stoppede mig.

”Al? Hvad laver du? Vi skal først af sted senere i dag?” mumler han forvirret og kører en hånd i gennem det blonde hår, som godt kunne trænge til en bundfarve.

”Niall..” hvisker jeg grådkvalt og kigger bedende på ham. Med mine lydløse ord beder eg ham inderligt om, ikke at afsløre mig og kalde på Harry. For hvis jeg skulle kigge ind i hans store grønne øjne, ville jeg aldrig kunne forlade ham.

 

”Please Ni, jeg kan ikke. Om det kun er lige nu, eller for altid, ved jeg ikke. Men jeg er ikke stærk nok for ham. Jeg bliver nødt til at tage hjem alene. Måske kan vi finde ud af noget senere, men lige nu er jeg et håbløst tilfælde.” forklarer jeg grædende og tager gladelig imod hans arme, der snor sig omkring min talje.

”Shhh, Al. Jeg skal nok lade være med at sige noget. Men vil du ikke nok lade mig tage med dig? Du skal ikke være alene i denne tilstand.” beder han og stryger mig over mit lange fedtede hår, som uden tvivl er fyldt med knuder og andre ucharmerende ting og sager.

”Ni, please bliv hos ham; hvis du tog med mig, ville jeg hade mig selv endnu mere end jeg gør lige nu.” hvisker jeg ind i hans hals, der nu er fyldt med saltede tårer og resten af snot. – Men venlig som Niall nu er, nævner han det ikke.

”Mine tasker er allerede pakket, vi kan tage af sted om fem minutter.” siger han bestemt og slipper min krop for at hente sine ting.

 

”Tror du, han nogensinde har tænkt sig at tale med mig igen?” spørger jeg usikkert og fjerner den ene earbud for at kunne høre, hvad han svarer.

”Selvfølgelig Ally, manden forguder dig jo! Han er sikkert allerede på vej hjem til dig, når de lander i London.” mumler han opmuntrende med lukkede øjne. Jeg sukker højlydt og nedstirrer ham i håb om, at få ham til at møde mit blik.

”Jeg prøver på at sove, Sweets; så hvis du ville være så venlig at lade være med at stirre på mit velskabte ansigt, ville jeg være glad.” vrisser han træt og lægger sædet længere ned, så han ligner en, der sover.

”På ingen måde stirrede jeg på dit ”velskabte ansigt,Horan. Jeg synes faktisk slet ikke, at du er attraktiv.” mumler jeg surt og vender mig mod vinduet, væk fra ham. ”Det er ikke, hvad Harry siger.” svarer han hurtigt, hvilket giver mig et stik i hjertet. ”Åh, undskyld Al. Jeg tænkte mig ikke om.” sukker han undskyldende og tager fat i min hånd for at give den et klem.

”Det er okay Ni,” mumler jeg stille og stikker earbudden tilbage i mit øre. Til mit uheld kører Take me Home på replay, og som svar på mit tidligere spørgsmål synger drengene: ”Baby, you don’t have to worry. I’ll be coming back for you, back for you, back for you,"

***

“Mine damer og herrer; jeg vil gerne bede jer om at rette jeres sæder op og spænde sikkerhedsselen, da vi lander I London om fem minutter. Jeg gentager, vi lander i London om fem minutter.” siger den rolige stewardesse stemme, som jeg altid har beundret.

”Ni, vågn op. Vi skal af om lidt.” mumler jeg og skubber til min lyshårede ven, som sov i gennem hele flyveturen, hvilket er rimelig overraskende, hvis man tager i betragtning, at han lige var stået op, før vi tog af sted.

”mmmh..” svarer han træt og gaber højlydt, som får nogle af de andre passagerer til at kigge mærkeligt på os. Heldigvis havde alle passagerne været middel aldrende mænd og kvinder, hvilket har betydet, at vi helt har undgået skrigende teenagepiger.

 

”Hvordan har du tænkt dig at komme hjem fra lufthavnen?” spørger jeg nysgerrigt, imens vi er på vej ned af gangen i flyet. ”Jeg kunne spørge dig om det samme. Nu da billeder af Harry og dig er blevet offentliggjort, er de mindst lige så interesseret i dig som i mig.” giver han tilbage og takker stewarden som ønsker os en god aften.

”Iiiiih Ni! Skal du altid ødelægge alt for mig?” sukker jeg tvært og dumper ned på bænken, henne ved bagagebåndet. ”Undskyld, men jeg prøvede bare at hjælpe dig.” mumler han let og sætter mig ved siden af mig og lægger en arm omkring mine skuldre.

”Jeg ringer bare til management og så sender de en bil. Vil du have et lift?” Jeg ryster svagt på hovedet og betragter taskerne, der kommer rullende ind. ”Gabs har lovet at hente mig, hvilket betyder jeg faktisk skal have ringet til hende.” tænker jeg højt og finder min mobil frem.

 

”Hey babe,” siger hun glad, da hun endelig tager sin mobil. ”Hey Gabs. Ni og jeg er i lufthavnen nu, så hvis du begynder at køre, ville det passe perfekt.” siger jeg med et smil og skæver til Niall, som har rejst sig for at hente vores ting.

”Øhmm, okay; men der har altså været en lille ændring i planen. Ikke noget drastisk, du skal nok komme hjem, men du ser det, når du kommer der til,” svarer hun kryptisk og lægger på. ”Oh-kay..?” mumler jeg for mig selv og venter tålmodigt på Niall, da kommer slæbende med mine ting.

”Du er verdens største skat, det ved du godt, ikke?” smiler jeg og kysser ham på kinden. ”Tjoo.. Det siger min mor i hvert fald,” griner han og lægger en arm omkring min talje, før vi kan begynde at gå mod udgangen. Jeg fniser glad, imens jeg ryster på hoved af hans joke. Kun Niall ville sige sådan.

 

Pludselig bliver vi mødt af en stor gruppe skrigende piger. Slet ikke lige så mange som der var, da vi ankom til New York eller endda, da vi tog af sted fra London, men det var stadig mange i forhold til, hvad jeg var vant til.

”Øhm.. Hvor er Paul henne?” hvisker jeg nervøst og presser mig tættere ind til Niall. I løbet af denne lille mini ferie var jeg begyndt at virkelig elske Paul. Hvis nogle kom for tæt på eller sagde noget forkert til mig, fik han dem hurtigt væk. Han var virkelig min helt.

”I New York dumme. Vi bliver nødt til at klare os selv,” svarer han med en anspændt mine. Med et skævt smil på læberne begynder vi stille og roligt at gå ind i pigemængden for at komme hen mod udgangen. En gang eller to stopper Niall og uddeler nogle enkelte autografer og kram, men aldrig billeder.

 

”Ally! Hvor er Harry henne?”

”Hvorfor er du sammen med Niall og ikke Harry?”

”Er I ikke sammen mere?”

”Var du utro med Niall?”

”Var det bare et fake forhold?”

”Hold dig væk fra min Harry!”

 

Anklagerne skyller ind over mig, imens mine øjne flakker fra den ene fan til den anden. ”Øhm.. Harry og jeg var aldrig sammen. Og Niall og jeg er rent faktisk bare venner, der besluttede sig for at tage et fly tidligere hjem; Ikke noget specielt i det.” forklarer jeg med et stort smil, da vi endelig når udgangen.

Vi træder udenfor og ganske rigtigt holder der en stor sort bil klar til Niall. ”Vi ses, ikke?” mumler han og trækker mig ind til et kram, imens hans chauffør tager hans kuffert. ”Også selvom Harry og dig ikke bliver til noget, må du altså ikke lukke os andre ude, vel?”

Jeg nikker lydigt og gemmer mit hoved i hans hals så længe som overhoved muligt, indtil en eller anden idiot dytter af os.

”Jeg bliver nødt til at tage af sted nu, babe. Men skriv til mig, hvis du har lyst til at hænge ud, ikke?” griner han og vinker til mig, før han trasker over mod den sorte bil.

Med et langt suk vender jeg mig mod den velkendte bil og trasker over mod den. Jeg åbner langsomt døren og kigger overrasket på chaufførren.

”Matt?”

 

***

Jeg vil slet ikke kommentere på mit fravær. Det er sgu for ydmygende. Men her har I et kapitel. Det er ikke lige frem det længste, ej heller det bedste. Så det må I meget undskylde.

Der er en masse Nally (Niall/Ally) i, med en lille smule pervers Harry i starten, men jeg håber virkelig I overlever.

og jeg skal nok prøve at opdatere i løbet af denne uge. Men ellers ses vi sikkert om to måneder, ikke? ;) 

Det var en joke; undskyld, den var meget dårlig. - Præcis lige som jeg føler mig.

Så jeg trækker mig bare tilbage på mit værelse og ser mine Harry Potter film, imens jeg overvejer, om jeg orker at skrive mere.

Kys, kys til jer som stadig læser mine ting. Jeg elsker jer virkelig helt til månen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...