How to be a heartbreaker - A Harry Styles Fanfiction.

Ally Sweets arbejder som barnepige for barnet Lux, Lou Teasdales lille datter, bedre kendt som One Directions stylist. Men selvom de er så tætte på hinanden, har Ally og de fem drenge dog aldrig mødtes, indtil en dag, hvor Lou har brug for Allys hjælp. Den pigeglade Mr. Styles opdager hurtigt tiltrækningen til den kønne attenårige brunette, men Ally er ikke interesseret i at få sit liv offentliggjort. Udover det har hun det fint med at date fyre på hendes egen alder, som ikke har millioner af piger i hælene. Men hvor længe kan hun modstå hans charme? Og vi hun bryde sit løfte om, at hun aldrig vil bukke under for kærligheden?

607Likes
320Kommentarer
66496Visninger
AA

5. Chapter three.

 

 

Allys POV:

Jeg vågner langsomt op af lyden af stemmer fra et andet værelse. Solen siver i gennem, hvor gardineret har revet sig løst af vinduet, og skærer i mine øjne. Jeg sætter mig forsigtigt op og kigger rundt på det ukendte værelse.

Hvad fanden lavede jeg her? Dette lignede hverken mit, Gabs, eller Matts værelse. Så hvem havde jeg sovet hos?

Åh nej, dog! Jeg havde da for håbeligt ikke bukkede under og sagt ja til Zachs tilbud, vel? Ikke alene ville det ødelægge mine chancer hos Matt, men det ville også betyde et stort hak i min selvtillid.

Så derfor springer jeg op ad sengen og skynder mig ud af værelset.

”Mener du det helt seriøst?” siger en lys stemme i et drillende tonefald. ”Tror du, jeg havde sagt det til dig, hvis det ikke skete?” vrisser en stemme efterfulgt af et højlydt suk. ”Oh, god! Det er simpelthen så godt, at man ikke kunne have haft fundet på noget bedre.” griner den lyse stemme, som lyder underligt bekendt.

”Hallo?” spørger jeg stile og skubber døren op, så den afslører to mørkhårede fyre, en med krøller og en uden. ”Harry?” spørger jeg undrende og går stille hen til køkkenbordet, som de står ved. ”Hvad laver jeg her?”

 

Et hæst grin undslipper Louis, hvilket får mig til at fjerne blikket fra Harrys flotte, grønne øjne og i stedet stirrer underligt på Louis. ”Der har vi hende jo! Legenden hende selv.” griner han og slår armene omkring mig. ”Hvad taler du om Louis?” spørger jeg forvirret og vikler mig ud af hans arme.

”Du er nok den første, som er faldet i søvn under Harrys søde, søde elskov, hvilket gør dig til lidt af en legende.” forklarer han flabet og gør en kort gestus over mod Harry, som er dybrød i hele hovedet. ”Lou!” vrisser Harry og sender ham et dræbende blik. ”Hvad taler han om?” spørger jeg dumt og kigger over mod Harry, som står sammenbidt og forbandet sin bedste ven.

Jeg havde sgu da ikke været sammen med Harry i går. Det ville jeg da nok have husket. Ville jeg ikke? Alkohol havde normalt en meget særlig virkning på mig. Jeg glemte alt, jeg havde lavet næste morgen, hvis og så fald jeg havde drukket nok. Men til gengæld fik jeg så ikke tømmermænd, hvilket jeg kun kan være utrolig glad for.

”Hvor meget kan du huske fra i går?” spørger Harry langsomt og rækker ud efter mine hænder, som om han talte til et lille barn. Jeg bider mig i læben og lægger straks mærke til, hvor store hans hænder føles omkring mine.

 

”Jeg kan huske, at jeg droppede Gabs for Lux’ skyld. Jeg mødte jer fem. Du kørte mig hjem,” starter jeg og kigger afventende på ham for at han skal bekræfte, hvad jeg fortæller. Louis og ham nikker synkront, hvilket giver mig selvtilliden til at forsætte.

”Gabs og Simon havde overtaget lejligheden, så jeg tog hjem til Brad og Tammie. Og det var så det,” afslutter jeg og slår ud med armene. ”Så du kan heller ikke huske, at du ringede til den kære Harry klokken to i nat?” griner Louis og sender Harry et hævet øjenbryn.

”Gjorde jeg det? Det må du altså virkelig undskylde,” siger jeg bedende og giver hans hånd til klem. Han sender mig et skævt smil og ryster afvisende på hovedet. ”Jeg var alligevel oppe,” mumler han med et smil. ”Løgn!” mumler Louis og dækker det med et host. ”Fortæl hende, hvad der så skete, Haz.”

”Hvad nu, Harry?” spørger jeg forvirret og lægger hovedet på skrå, for få ham til at forsætte. Louis griner spændt og sender mig et smil, som er fyldt med løfter. ”Vi tog hjem til mig, fordi du tydeligvis ikke kunne tage hjem til dig selv, for der var Abs..?” prøver han usikkert og kigger på mig for bekræftelse. ”Gabs,” retter jeg ham med et lille smil.

 

”Okay ’Gabs’. Vi kom så her hjem, og du blev en smule nærgående,” forklarer han med et skævt smil. ”Ikke at jeg havde noget imod det, men du startede det.” påpeger han drillende og sender mig et slesk smil. ”Og, hvad skete der så?” spørger jeg en smule irriteret over, at de ikke bare kan fortælle mig det.

”Vi nåede ind i min seng, og du smed din kjole,” starter han, men bliver afbrudt af Louis. ”Hvilket selvfølgelig forklarer, hvorfor du lige nu står i undertøj,” griner han skummelt og sluger min krop med øjnene. ”Vil du gerne have, jeg dækker mig til?” spørger jeg flabet, da jeg ikke har det mindste i mod at vise min krop frem. ”Nej!” skynder de at sige i kor, hvilket får mig til at le. ”Godt vi fik det på plads,” håner jeg og krydser mine ben.

”Men anyway; vi byttede så plads, så du var øverst,” forklarer han, mens hans kinder antager en lettere rosa farve, var den kære Styles ikke glad for at diskutere sit sexliv? Eller var det kun fordi, det indeholdte mig? ”Og hvad skete der så?” spørger jeg lettere irriteret over, at jeg bliver nødt til nærmest at hive sandheden ud af ham.

”Og så ikke mere.” siger han kort og kigger ned gulvet. Hvad fanden mente han med det? Turde han ikke sige foran Louis, at vi havde haft sex? Var jeg virkelig så grim? ”Du faldt i søvn,” forklarer han, da jeg måtte have lignet et spørgsmålstegn.

 

Et kort grin undslipper mine læber, så jeg hurtigt slår en hånd for min mund. ”Ej, undskyld.” siger jeg gennem mit kæmpe smil, som er på grænsen til at blive til et grin. ”Det er bare virkelig sjovt.” Da Louis bryder sammen i latter, kan jeg ikke lade være med at slutte mig til ham. ”Det er aldrig sket før,” ler jeg og holder mig for maven, der ellers ville gå i latterkramper.

Jeg skæver kort til Harry, som på ingen måde synes, det er sjovt. ”Ej, undskyld babe.” siger jeg bedende og rækker ud efter ham, men han viger tilbage. ”Det har virkelig ikke noget med dig at gøre.” smiler jeg og rejser mig op, da han begynder at gå væk fra mig. ”Jeg er sikker på, at du er helt fantastisk til sex.” komplimenterer jeg og lægger mine hænder på hans hofter, da han stivner under mine ord.

”Og jeg er meget ked af, hvis jeg sårede din stolthed. Det var virkelig ikke min mening.” siger jeg alvorligt og prøver ihærdigt at blokere Louis’ grin ude. Jeg fanger hans øjne, som har ændret sig fra det sårede blik, han gik rundt med før, til et drillende et.

”Men jeg tror på ingen måde, at jeg nogensinde kommer til at opleve det,” indrømmer jeg og sender ham et undskyldende smil. Jeg bryder langsomt alt kontakt med ham, så mine ord kan få lov til at glide ind.

 

Et selvsikkert grin undslipper hans læber, imens han griber fat i mine hænder, så jeg ikke kan flygte helt. ”Er det noget du vil vædde om?” spørger han charmerende og stryger noget hår væk fra mit ansigt. Jeg bider mig kort i læben og lader mit blik vandre rundt på hans ansigt. ”Det vil jeg med glæde,” svarer jeg med et smil og tager fat i hans hånd, som havde lagt sig på min kind.

”Og lad mig endelig dele en hemmelighed med dig. Jeg. Taber. Aldrig.” for hvert ord jeg siger, træder jeg et skridt tættere på ham, til vi til sidst står klinet op ad hinanden. ”Der skal jo også være en første gang for alt, ikke?” hvisker han drillende og ånder tungt ud, så hans ånde kilder mine læber.

”Ikke alt, Styles. Kun det nødvendige,” svarer jeg kort og klapper ham på brystet, før jeg vender mig i mod Louis, som stirrer forbløffet på os. ”I er som skabt for hinanden.” griner han og tager en bid af æblet i sin hånd. ”Hvor er du romantisk Louis.” vrænger jeg og dumper ned på stolen igen, mens Harry stadig står frosset fast.

 

”Hvad vædder vi så om?” spørger Harry nysgerrigt og træder igen ind i mit åsyn. ”Du vil helt seriøst indgå et væddemål?” ler jeg hånende og hæver et øjenbryn. ”Harry er altid seriøs.” forklarer Louis og nikker bekræftende. ”okay, så. Hvad vil du have?” siger jeg interesseret og sender ham et skævt smil.

”Hmm…” mumler Harry og lægger en finger for sin læbe. ”Hvis jeg vinder, tager du med til Paris i en weekend.” foreslår han, hvilket får mig til at le. ”Hvis ville invitere mig til Paris, kunne du bare have spurt, så havde jeg med glæde sagt ja..” smiler jeg og puffer drillende til ham. ”Det er godt at vide. Hvad vil du have?” svarer han og sender mig et smil, som normalt ville have smeltet mit hjerte, hvis det kom fra alle andre end ham.

”Når du nu selv nævner det; Hvis jeg vinder, betaler du en weekend til Paris for mig og en valgfri person, okay?” spørger jeg drillende. ”Så længe det ikke er en anden fyr, er jeg på.” forklarer han med et anstrengt smil. ”Det er jo ikke fair, jeg sætter jo ikke begrænsninger til dit ønske, vel?”

”Take it or leave it, Love.” Ler Louis og sender mig et bedrevidende smil. ”Fint, men så siger vi inden for et halvt år, eller har du tabt, okay?” sukker jeg og lægger armene over kors. ”Det er meget end rigeligt tid,” svarer Harry selvsikkert og åbner køleskabet. ”Vil du have noget morgenmad? Babe.”

 

***

Da klokken runder et, og drengene begynder at tale om frokost, er det mit stikord til at gå. ”Ved I hvad, venner? Jeg tror, det er på tide, at jeg smutter.” annoncerer jeg og slår mine hænder ned i mine lår, før jeg rejser mg. ”Er du sikker? Vi kunne tage ud og spise, eventuelt invitere de andre drenge.” foreslår Harry og rejser sig op for at følge efter mig.

”Det er helt fint Harry, jeg har alligevel nogle afleveringerne til mandag.” siger jeg afvisende og finder min mobil frem. Den bipper et par gange, før den velkendte stemme lyder. ”Ja, hej. Det’ Alex.” Et lille smil glider over mine læber, da jeg hører hans stemme.

”Heeeey Alex. Hvad laver du?” spørger jeg sødt og piller ved kraven på Harrys skjorte, som jeg havde lånt. ”Jeg er lige kommet hjem.” svarer han og i baggrunden smækker en dør. ”Er mor og Eric hjemme?” spørger jeg nervøst og bider mig i læben godt klar over, at Harry står og betragter mig. ”Nej, ikke endnu. De skulle spise frokost med nogle af mors venner. Hvorfor?” svarer han og sukker højt, da han sikkert allerede kendte mine intentioner.

 

 

”Kunne du ikke være den dejligste bror i hele verden og komme og hente mig?” spørger jeg bedende og sender Harry et underligt blik, da han kigger intenst på mig. Han går langsomt tættere på mig, hvilket undrer mig en del.

Hvad fanden lavede drengen?

Forsigtigt skubber han mig op ad væggen, hvilket få mig til at le lavt. Hans hænder lægger sig på mine hofter og holder mig fast, imens han blidt kysser mig fra øret og ned til mit kraveben. ”Hvad laver du?” hvisker jeg grinende og vrider mig i hans arme. ”Lad vær med at lade som om, du ikke nyder det.” svarer han selvsikkert og folder kraven ned, så der er mere plads, han kan kysse på.

Jeg ryster på hovedet, imens jeg himler med øjnene. ”Er du der Alex?” gentager jeg og lukker øjnene halvt, da Harry kysser mig i nakken, hvilket får mig til at sukke næsten lydløst. Et hæst grin undslipper ham, og jeg dasker irriteret til ham. ”Stop det.” mimer jeg.

”Fint, send mig en sms med adressen, så kommer jeg om lidt.” sukker Alex og lægger på, inden jeg kan nå og sige tak. Jeg lægger mobilen væk og vender min opmærksomhed mod Harry. ”Jeg skal af sted nu, Harry,” griner jeg, da hans hænder glider længere op ad mine sider.

 

”Hvem er Alex?” spørger han nysgerrigt, imens hans hænder stopper omme på mine skulderblade. ”Hvorfor? Er du jaloux?” driller jeg og bider mig i læben, så hans blik ryger derned. ”Hvordan kan jeg være andet? Først hører man om ham Matt, og nu er der lige pludselig en Alex også. Jeg må jo kende mine konkurrenter.” smiler han og lader en finger glide over min underlæbe, så mine tænder slipper den.

”Du har ikke nogen konkurrenter fordi, der er slet ikke nogen konkurrence for dig, babe.” ler jeg og vrider mig ud af hans arme, hvilket får ham til at sukke utilfredst. ”Behag mig, vil du?” svarer han anstrengt. ”Alex er min tvillingebror, Harry.” smiler jeg og knapper hans skjorte op, før jeg kan række den til ham.

”Så bliver han nok ikke et problem,” påpeger Harry og nikker anerkendende. ”Hey Lou?!” råber han og stikker hovedet ind i stuen. ”Hvad så Babe?” svarer han og kommer gående ud til os. ”Kan Ally låne noget af Eleanors tøj?” Louis nikker kort, før han forsvinder ind bag den anden dør, som ikke var Harrys værelse.

***

 

Louis havde lånt mig et par stramme sorte jeans, men da Eleanor ikke havde nogen t-shirts liggende hos dem, havde Harry lånt mig en lilla hættetrøje, som var en smule for stor. Men da jeg bare skulle være sammen med Alex, var det faktisk hyggeligt nok.

Fra Sweetiepie..

Heyy Al. Jeg holder hernede nu, hvis du har lyst til at joine mig på et tidspunkt. Xox.

Et lille smil glider over mine læber, før jeg samler håret til en høj hestehale og smutter ud af Harrys værelse. ”Hey drenge? Jeg smutter nu, Alex holder dernede.” råber jeg og glider ned i mine stiletter. Louis og Harry kommer slentrende ud i gangen med et skævt smil på læben.

”Vi ses, Ally. Det var rart at møde dig,” siger Louis og trækker mig ind til et kram. ”I lige måde, Lou.” smiler jeg og gengælder hans kram. ”Og sig endelig tak til Eleanor for lån af hendes bukser,” Louis ler hæst og sender mig et smil. ”Det skal jeg da gøre,” siger han, før han forsvinder ud af gangen.

”Lad mig følge dig ned,” siger Harry og lægger en arm omkring min talje. Vi går i tavshed, indtil vi træder ind i elevatoren. ”Har du lyst til at gå på en date med mig en dag?” spørger han i en henkastet tone, imens han trykker på knappen til lobbyen.

”Harry, jeg har jo allerede fortalt dig, at der aldrig bliver noget os,” svarer jeg og sender ham et undskyldende. ”Bare rolig, det skal nok komme en dag.” griner han og følger mig ud af elevatoren.

 

Han åbner døren ud til gaden for mig, og lige da jeg skal til at give ham et kram, lægger han en hånd bag min nakke og presser sine læber mod mine. Jeg sukker kort og lægger en hånd på hans kind, før jeg overgiver mig og kysser med.

Bare fordi det ikke skulle føre videre, kunne jeg vel godt have lidt sjovt med drengen.

Han presser mig blidt op ad døren og lægger den ene hånd mod min lænd for at støtte mig. ”Harry,” ler jeg mod hans læber, hvilket bare får ham til at bide mig i læben. ”Ikke for at ødelægge dine kys, men jeg tror, du har fået gæster.” griner jeg og gør et kast med hoved over mod paparazzoen, som stod ikke særlig godt gemt.

”Lad dem kigge,” mumler han mod mine læber, men det ødelagde ligesom øjeblikket for mig. ”Desværre Styles. Vi ses måske, hils omkring dig,” griner jeg, får jeg placerer et lille kys på hans kind og forsvinder ud af døren.

Jeg spotter hurtigt Alexs sorte BMW og glider ind på forsædet.

I skilsmissen var vi blevet bedt om at vælge, om vi enten ville bo hos far eller mor. Jeg havde selvfølgelig uden tvivl valgt vores far, da mor var den, som var skyld i at skilsmissen overhoved startede. Men Alex havde valgt mor og Eric, og inderst inde hadet jeg ham for det.

Eric og mor derimod havde belønnet ham med en ny bil og forskellige rejser, hvilket jeg pænt sagde nej til. I stedet havde jeg fået lov til at flytte hjemmefra, hvilket jeg også langt hellere ville.

”Hvad så søs? Laver du fyre?” griner han og starter bilen, imens jeg kigger tilbage til bygning, hvor jeg svagt kan skimte Harry stå.

”Bare kør, Alex.” mumler jeg og hviler hovedet op ad ruden.  

 

***

Hvad så? Jeg har ikke fået skrevet noget til de andre kapitler endnu, så her kommer det? Hvad synes I indtil videre? Hvordan er Ally som person? Og hvad med hendes forhold til Harry?

Jeg ville elske at høre jeres meninger, så kom endelig med dem! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...