How to be a heartbreaker - A Harry Styles Fanfiction.

Ally Sweets arbejder som barnepige for barnet Lux, Lou Teasdales lille datter, bedre kendt som One Directions stylist. Men selvom de er så tætte på hinanden, har Ally og de fem drenge dog aldrig mødtes, indtil en dag, hvor Lou har brug for Allys hjælp. Den pigeglade Mr. Styles opdager hurtigt tiltrækningen til den kønne attenårige brunette, men Ally er ikke interesseret i at få sit liv offentliggjort. Udover det har hun det fint med at date fyre på hendes egen alder, som ikke har millioner af piger i hælene. Men hvor længe kan hun modstå hans charme? Og vi hun bryde sit løfte om, at hun aldrig vil bukke under for kærligheden?

607Likes
320Kommentarer
66476Visninger
AA

12. Chapter ten.

Jeg vågner langsomt, da en hånd begynder at nusse min lænd. I stedet for at åbne mine øjne, lægger jeg mig bare tættere ind til Harrys bryst og strammer mine arme, der ligger omkring ham. Et hæst grin forlader hans læber, hvilket får mig til at smile. ”Godmorgen, smukke,” mumler han og kysser mig i håret, hvilket får mig til at fnise ekstremt piget, som på INGEN måde er min skyld. – Den effekt har Harry Styles bare på folk.

”Godmorgen Harold,” svarer jeg og åbner mine øjne langsomt, så jeg møder hans flotte, grønne øjne. ”Har du sovet godt?” spørger jeg og fjerner det ben, som lå hen over hans. ”Tjooo, jeg kunne godt have brugt noget mere plads, men ellers var det fint nok,” svarer en træt, irsk stemme til højre for mig.

Jeg spærrer chokeret mine øjne op og kigger undrende på Harry, der afspejler det udtryk, som jeg selv sidder med. ”Niall?” spørger jeg forvirret og vender mig om, så jeg får øje på den blonde dreng ved min anden side. Hurtigt retter jeg mig op og trækker dynen med mig, så den dækker min allerede t-shirt-beklædte krop.

”Hvad fanden laver du herinde, man?” spørger Harry grinende og gnider sine øjne, så han mest af alt ligner en lille dreng. ”Perrie og Zayn havde et skænderi i nat, så klokken halv tre kom Zayn ind på mit værelse og spurgte, om han kunne sove i min seng.” svarer han og trækker på skulderne.

”Men, hvorfor sov du ikke bare på sofaen, eller lod Zayn gøre det?” tænker jeg højt og hæver et øjenbryn, imens jeg samler mit hår i en høj hestehale med elastikken, der sad omkring mit håndled. ”Ingen af os har godt af at sove på sofaen, og jeg tænkte, at I alligevel ikke fyldte særlig meget, siden I ligger ovenpå hinanden og sover,” påpeger han og kører en hånd i gennem det blonde hår med de mørke rødder.

”Hey! Det gør vi da bestemt ikke,” svarer jeg fornærmet og lægger armene over kors, imens jeg skuler ondt til Niall, som bare smiler stort til mig. ”Det gør I faktisk,” svarer han kort og puffer blidt til mig, så jeg grynter utilfredst.

 

”Men hvad skete der med Perrie og Zayn?” spørger Harry, da jeg endelig har lagt mig ned igen, så drengene kan kigge på hinanden. Han trækker kort på skulderne og bider sig i læben. ”Perrie havde vist skrevet med en eller anden fyr hjemme fra London, ikke noget seriøst ikke noget, men der var nogle enkelte hjerter fra ham. – Og du ved, hvordan Zayn har det med, hvad der ’tilhører’ ham, han bliver en smule overbeskyttende.”

Harry sukker dybt og ryster på hovedet. ”fantastisk, hvad er det? Fjerde gang? De må altså snart finde ud af det,” mumler han frustreret og kører en hånd i gennem sine krøller, så de sidder godt igen. ”Er de så virkelig uvenner, eller hvad?” spørger jeg forvirret og kigger fra den ene til den anden.

De veksler kort blikke, før Niall begynder at forklare. ”Det plejer normalt at være sådan, at Zayn flipper helt ud, mens Perrie begynder at ignorere ham fuldstændigt. De er så nærmest dødsfjender i et stykke tid, hvorefter de finder sammen igen og opfører sig som nyforelskede,” Jeg hæver et skeptisk øjenbryn og fnyser overrasket. ”Jamen, det lyder da, som det perfekte forhold,” mumler jeg sarkastisk.

”Jaaah, men de er begge lige stædige, så måske fungerer det bedst på denne måde,” foreslår Harry med et skævt smil, som får mig til at smile indvendigt, hvilket jeg hurtigt får rystet ud af hoved. ”Burde vi ikke stå op?” spørger jeg og kigger forbi Niall og hen på uret, der står på ’mit’ sengebord. ”Den er kun halv ni, vi kan sagtens sove et par timer mere,” påpeger Harry og lægger sig ned, før han trækker mig med ned.

”Fint! Men så er det også jeres skyld, hvis vi ikke får noget ud af dagen,” mumler jeg lavt og lægger mig ind i Harry, så mit hoved igen hviler på hans bryst. Pludselig sniger en kold arm sig rundt om min talje, hvilket får mig til at rynke mine bryn, da Harrys hånd hviler på mit lår, mens den anden ligger ned af hans side.

”Niall? Hvad laver du?” spørger jeg lavt og orker hverken at vende mig om eller åbne mine øjne. ”Jeg fryser bare helt vild, og du udstråler nærmest varme, så jeg tænkte, vi kunne dele.” påpeger han og kryber tættere på mig. ”Fint,” sukker jeg højt. ”Men så kun i dag,”

 

”Godmorgen,” bliver der råbt i kor, da jeg kommer gående ind i stuen, da vi endelig er vågnet. Jeg misser med øjnene, da solen er langt skarpere herinde, end den var i soveværelset, hvor de tunge gardiner var trukket for. Jeg stopper tøvende op i dørkarmen og kigger rundt på de seks mennesker, som alle sidder påklædte og vel udhvilede, måske lige med undtagelse af Perrie og Zayn.

”I ser alt for friske ud,” brokker jeg mig og dumper ned i sofaen ved siden af Eleanor, som har den fineste baby lyserøde kjole på, mens jeg sidder i Harrys t-shirt og et par korte gymnastikshorts.

”Du kunne bare lade være med at sove til klokken et,” mumler Louis flabet og sender mig et stort smil. Jeg gentager vrængende, hvad han sagde og rækker tunge af ham, hvilket udløser et grin blandt gruppen. ”Modent, Ally.” ler han og rækker mig en kurv med brød. ”You know it,” mumler jeg og hælder et glas juice op til mig selv, imens Harry kommer gående ind i stuen, fuldt påklædt, hvis jeg må tilføje det.

”Godmorgen folkens,” smiler han og sætter sig i mellem Liam og Perrie. ”Ved du egentlig, hvor Niall er henne?” spørger Liam ham bekymret og lægger en hånd på Danis lår. Så de havde altså fundet sammen igen, eller hvad? ”Han gik vist lige i bad,” svarer Harry og tager en bid af den bolle, som jeg havde smurt mig. ”Hey!” siger jeg surt og slår hans hånd væk.

”Vent. Sov han på gulvet hos jer, eller hvad?” spørger Louis og kigger nysgerrigt fra Harry til mig. ”Det må have været ubehageligt,” Jeg griner kort og hånligt, før jeg skuler surt til Louis. ”Faktisk sov jeg i sengen sammen med dem,” forklarer Niall, da han kommer gående ind med et håndklæde rundt om livet.

”Kinky Ally,” ler Louis og får hurtigt Eleanor med på den. ”Men jeg troede ellers, at drømmen var to piger, Haz? Ikke Niall og din pige,” påminder han og lægger en finger for læben, som om han tænker over verdens problemer. ”Du er bare sur, fordi det var Niall og ikke dig, Harry valgte,” håner Eleanor og læner sig indtil sin kæreste, der med det samme bliver tøsefornærmet.

***

”Bliver det rart at komme hjem?” spørger Harry, der ligger oppe i sengen og stirrer ned i sin mobil. ”Tjaaa.. Jeg har en smule hjemve, men jeg kunne sagtens overleve uden skole på mandag,” svarer jeg med et smil og folder et par jeans sammen, så de kunne komme ned i min kuffert.

”Du kan da bare pjække,” foreslår han med et frækt smil, som påvirker hele hans ansigt. ”Vi kunne hjemme sammen og lade være med at gå udenfor en dør.” Jeg griner af hans forslag, imens jeg kort ryster på hovedet. ”Jeg har allerede holdt en uges fri på grund af dig; mine lærere slår mig ihjel, hvis jeg får mere fravær.” forklarer jeg alvorligt, men sender ham alligevel et lille smil til sidst.

”Burde du ikke pakke dine ting? Vi skal jo af sted tidligt i morgen,” siger jeg undrende og rejser mig op for at hente mine ting, der ligger rundt omkring i værelset. ”Søde; Vi skal af sted klokken tre om eftermiddagen,” ler han og sender mig et medlident smil, som jeg besvarer med en skulen. ”Jeg er ligeglad. Du burde stadig pakke, vi skal snart mødes med de andre.” påminder jeg og lægger min sorte kjole frem, som jeg skal have på om lidt. ”Ok, mor.” mumler han så lavt, at det sikkert ikke var meningen, jeg skulle høre det.

Jeg sender ham et ondt blik, men vælger alligevel at ignorere hans forrige kommentar, da jeg endelig er blevet færdig med at pakke mine ting. ”Jeg går i bad,” annoncerer jeg og sender ham et smil, før jeg smutter ud på toilettet og ind under det varme vand.

 

En time senere står jeg og kigger mistroisk på mit spejlbillede. ”Du ser flot ud babe, lad os nu komme af sted.” sukker Harry for anden gang ovre fra sengen, hvor han endnu en gang havde smidt sig. Jeg vifter ham væk med hånden og lægger et ekstra lag mascara for at få mine vipper endnu længere, det var trods alt en sanger, en model og en danser, som jeg ville blive sammenlignet med. – Alle pigers drøm, right?

Jeg har taget min eneste kjole på sammen med mine bordeaux Vans på, da jeg ikke føler meget for at være hel fin. Mit hår er sat op i en rodet knold, da det stadig er en smule vådt fra badet af. Min make up var simpel og let med en smule smokey eyes, men ikke noget vildt.

Som forventet var de andre piger helt ’dullet’ op. Alle tre med tårnhøje stiletter og korte kjoler, der selvfølgelig sad perfekt på deres spinkle figurer. Ingen jalousi her fra, nope, ingen.

”Er vi klar til at gå?” spørger Louis, der står med et smil på læberne og armen rundt om Eleanor. Vi nikker alle sammen samtykkende og går ud af døren, - en efter en. Nede ved vejen holder tre biler, som er klar til at køre os til restauranten. Liam, Dani og Niall i den første, Louis, Eleanor og Perrie i den næste, og Harry, Zayn og jeg i den sidste.

Zayn og Perrie var stadig ikke blevet gode venner endnu. Men det stoppede ham ikke i at stirre længselsfuldt på hendes lange, tynde ben, som kun blev endnu pænere i den lyselilla kjole, hun havde vredet sig ned i.

***

Efter vi havde spist vores mad, besluttede vi os for at gå en tur i gennem parken, Lux og jeg havde leget i. Niall havde pænt afslået, da han syntes, det var for mærkeligt, når alle andre havde en de kunne gå sammen med. Men Zayn overbeviste ham om, at han ikke ville gå sammen med Perrie, så han blev sammen med os.

”Hvornår har du tid til vores date?” spørger Harry i mit øre, så en svag rød farve trænger op i mine kinder. ”Tjaa..” mumler jeg og giver hans hånd et klem, før jeg møder hans grønne øjne. ”Næste weekend, måske?” Han nikker kort og bider sig i læben. ”Det lyder fornuftigt.”

”Har du tænkt på noget bestemt, vi skal lave?” spørger jeg nysgerrigt og hviler den hånd, som ikke ligger i hans, på hans arm. Et skævt smil glider over hans læber sammen med en hæs latter, der hurtigt afslører, hvad han tænker på. ”Jeg har altså ikke sex på første date.” siger jeg henkastet og trækker kort på skulderene. Et hånligt blik trænger ind til hans øjne, mens han læner sig tættere og tættere på mig.

”Det var ikke, hvad du mente i lørdags,” hvisker han forførende og kysset mig under øret, hvilket får mig til at sukke næsten lydløst. ”Det var noget andet,” forklarer jeg irriteret over, at han har den effekt på mig. ”Du valgte selv, at det ikke bare skulle være noget meningsløst sex. Så derfor bliver du nødt til at vente,” jeg sender ham et strålende smil og klemmer hans hånd.

 

Han skal lige til at svare, da min mobil begynder at vibrere. ”undskyld,” mumler jeg og slipper hans hånd, så jeg kan trække min mobil frem fra lommen. ’Mattie.x’ står der skrevet på skærmen, hvilket får mig til at stoppe op og bide mig i læben. ”Hvad nu?” spørger Harry neutralt og vender blikket mod min mobil. Han stivner ved synet af navnet på skærmen, og jeg kan ikke gøre andet end at forblive stille.

”Jeg-øøh..” fremstammer jeg og kigger op på Harry, der står udtryksløst og kigger på mig. ”Jeg bliver nødt til at tale med ham,” han løfter et øjenbryn, men nikker så kort. ”Skal jeg blive sammen med dig, eller vil du helst være alene?” ”Jeg tror, det er bedst, hvis du måske ikke er her i mens.” indrømmer jeg stille og ser til, hvordan irritationen spreder sig hos ham. ”Fint, skriv når du er færdig.” Og så var han væk.

 

”Hej?” lyder Matts dybe, forvirrede stemme.

”Heeeey..” mumler jeg stille, bange for, hvad jeg snart kommer til at skulle sige.

”Ally?! Hvordan har du det? Er du klar over, hvor meget jeg har savnet dig?”

”Hey Matt, i lige måde.”

”Det er fredag, du kommer hjem, ikke? Vi bliver nødt til at se. Ugen har været helt ulidelig uden dig.” erkender han genert, hvilket får mig til at le.

”Jo, jeg kommer hjem fredag. Og jeg er helt enig om, at vi bliver nødt til at se,” indrømmer jeg stille og bider mig i læben. Jeg går langsomt over til det store springvand, hvor jeg sætter mig ned på det kolde sten, som får mig til at fryse med det samme.

”Wow, det lyder alvorligt. Hey! Hvad er der egentligt med ham der Harry Tiles og dig? Tammie bliver ved med at tale om jer to.”

”Styles,” retter jeg. ”Han hedder Harry Styles. Men der er ingen ting i mellem os. Vi er bare venner,”

”Hmm.. Bladene siger bare noget andet,” mumler han irriteret, hvilket får mig til at sukke.

”Fuck dog dem, de har aldrig ret. Bare ignorér alt indtil jeg kommer hjem. Så skal jeg nok forklarer det hele,”

”Okay så, men hvornår kan du ses? Skal jeg hente dig i lufthavnen?” tilbyder han venligt, hvilket får mig til at ryste kraftigt på hovedet.

”Nej, det behøver du ikke. Jeg har allrede en aftale med Alex,” lyver jeg og bider mig i læben, da min samvittighed begynder at rykke på sig. ”Men kan vi ikke sige søndag? Jeg har virkelig brug for at se dig.”

”Selvfølgelig babe. Jo før, jo bedre.” ler han, hvilket får mig til at snøfte kort.

”Vi ses, ikke Matt?” mumler jeg og kigger ned på mine lår.

”Vi ses, Love. Kom godt hjem.” og så lagde han på.

 

Hvis jeg nogensinde skal have noget med Harry, bliver jeg nødt til at give Matt klar besked. Nok havde jeg været sammen med en del, men aldrig med flere på samme tid. Det var bare for klamt. Og derfor var som han selv sagde: ’Jo før, jo bedre.’ Så kunne han jo også komme hurtigere videre, i stedet for at gå rundt med håbet om, at vi ville få noget sammen.

 

Jeg rejser mig op og tager en dyb indånding og skal til at gå, da en eller anden prikker mig på skulderen. ”Undskyld mig.” siger en lys stemme, som lyder underligt bekendt. Jeg vender mig langsomt om og får øje på blondinen fra butikken, hvor Louis og jeg købte alkohol, Harrys fremtidige kone, som jeg havde kaldt hende.

”Hey, dig har jeg set før,” tænker jeg højt og sender hende et smil. Ved siden af hende står to andre piger, men ingen af dem er hende den rødhårede, som var med hende sidst. ”Ja, sammen med Louis i lørdags. – Jeg husker det,” siger hun kort og lægger hovedet på skrå, imens hun betragter mit valg af tøj.

”Hvordan kan du gøre det mod Harry?!” hvæser hun og træder et skridt tættere på mig, så jeg automatisk træder tilbage. ”Undskyld, hvad?” spørger jeg overrasket og kigger over på de andre piger, som kigger lige så bitchet på mig. ”Oh, please! Vi hørte dig sgu da godt tale med ham Matt der. Er det ham på har ved siden af, når Harry ikke har tid til dig, eller hvad?” spørger den højeste af pigerne vredt.

”Hvad?! Nej!” nærmest skriger jeg og kigger overrasket på dem. ”Matt og jeg er kun venner, vi går i skole sammen. Harry og jeg er heller ikke sammen. Jeg er kun med for Lux’ skyld, intet i det.” forklarer jeg prøvende og kigger panisk fra den ene til den anden. ”Drop den der lille pige forestilling. Vi ved godt, at du ligger og knepper Harry. Måde du ser på ham på, det er jo SÅ tydeligt. – Bare ærgerligt, at han kun bruger dig for sex, hva’?” håner blondinen og griner mig lige op i ansigtet.

”Okay, ved I hvad? Jeg tror bare, at jeg går nu.” siger jeg neutralt gennem mine sammenbidte tænder, før jeg sender dem et kort smil og vender mig om. ”Har vi givet dig lov til at gå? Nej.” svarer den sidste sur og skubber mig hårdt, så jeg snubler baglæns og falder direkte ned i det iskolde vand. ”Arrrrgh!” skriger jeg forskrækket og mærker, hvordan min kjole langsomt bliver gennemblødt, imens mine sko får en mørkere farve.

”Der, hvor du hører hjemme. –kold og alene,” griner blondinen og sender mig et tilfredst smil. ”Hør nu efter, min fine ven.” hun lyder pludselig meget ældre end de sytten år, som hun er. Hendes ellers så kønne blå øjne, er små sprækker nu, mens hun læner sig ind over springvandet, så hendes ansigt er ude foran mit. Det kræver alt min selvbeherskelse ikke at hive hende med ned til mig.

”Du lader Harry være alene, ellers har jeg ingen problemer med at rejse til London for at opretholde vores aftale. Og ifølge en Twitter bliver det ikke et problem at finde din adresse. Så..” hun når ikke længere, da en lys stemme afbryder hende og får mig til at sukke roligt.

 

”Hvad fanden sker der her?!” spørger Eleanor forfærdet, hvilket overrasker mig meget, da hun ellers aldrig bander. ”Ally?”  Trioen vender sig forskrækket om og kigger på den mørkhårede skønhed, som nærmest udstråler vrede. ”El! Vi-øh.. Vi kom bare til at puffe til Ally, og nu prøvede vi at hjælpe hende op,” fremstammer hende den høje, imens Eleanor nærmer sig.

Tøvende sætter jeg hænder på bunden af bassinet for at skubbe mig op, da ingen af pigerne reagerer på min bevægelse rejser jeg mig helt op og smutter over til Eleanor. ”Kan vi ikke gå?” hvisker jeg kort og synker den klump, som havde formet sig i min hals. Tårerne i mine øjne presser sig på, men på ingen måde havde jeg tænkt mig at græde foran de piger.

”Selvfølgelig, søde.” siger hun hurtigt og lægger en arm omkring min skulder, mens hun ignorerer pigernes bønder totalt. ”Skal jeg ringe til Harry, så han kan tage med hjem?” Jeg ryster kraftigt på hovedet og bider mig i læben. ”Nej, jeg vil bare gerne hjem.”

 

***

Tror I, pigernes opførsel har nogen konsekvenser? Eller børster Ally det bare væk, som var det ingenting? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...