How to be a heartbreaker - A Harry Styles Fanfiction.

Ally Sweets arbejder som barnepige for barnet Lux, Lou Teasdales lille datter, bedre kendt som One Directions stylist. Men selvom de er så tætte på hinanden, har Ally og de fem drenge dog aldrig mødtes, indtil en dag, hvor Lou har brug for Allys hjælp. Den pigeglade Mr. Styles opdager hurtigt tiltrækningen til den kønne attenårige brunette, men Ally er ikke interesseret i at få sit liv offentliggjort. Udover det har hun det fint med at date fyre på hendes egen alder, som ikke har millioner af piger i hælene. Men hvor længe kan hun modstå hans charme? Og vi hun bryde sit løfte om, at hun aldrig vil bukke under for kærligheden?

609Likes
319Kommentarer
68403Visninger
AA

3. Chapter one.

 

 

Det er fredag eftermiddag og Matts hæse latter fylder mine ører.

Var det bare mig, som kunne høre på ham hele dagen lang? Nej bestemt ikke. Flere piger fra skolen var helt skudt i ham, så jeg var bestemt ikke den eneste.

”Hvad med dig Ally?” spørger Gabby sødt og sender mig et afventende smil. ”undskyld, hvad taler vi om?” svarer jeg let og sender hende et undskyldende smil, hvilket bare får drengene til at le. ”Al altså,” sukker hun og ryster overdrevet på hovedet. ”Simon har fundet en fest, vi kan tage til i aften.” forklarer hun og sender mig et skævt smil.

”Seriøst?” spørger jeg spændt og kigger afventende på den mørkhårede skønhed, som lige pt dater min bedste veninde, Gabby. ”Tammie har lige skrevet en sms, og ja, I to er også inviteret.” siger han og svarer på Gabby og mit usagte spørgsmål. ”Fedt man! Hvor holder de det?” spørger Gabby og falder om halsen på sin næsten-kæreste, som hun kaldte ham. ”Hos hendes bror,” svarer Matt og sender mig et charmerende smil. ”Brad? Så kan vi da helt sikkert komme ind, ikke Ally?” griner Gabby og blinker frækt til mig.

 

Jeg når lige at sende hende et irettesættende blik, før Matt afbryder min stirren. ”Hvad mener du med det?” spørger han dumt og fugter sine læber med sin tunge, hvilket får det til at kilde lidt i maven. Ikke fordi jeg var forelsket eller noget, den effekt havde han bare på mig.

”Ally kyssede bare en del med ham, en gang hun var fuld.” griner Gabby drillende og kysser Simon på kinden. ”Kinky Ally!” griner Zach og puffer til mig. ”Er han ikke treogtyve eller sådan noget?” spørger Matt tvært og afslører ingenting med sit ansigt. ”Jo, i hvert fald noget i den stil,” indrømmer jeg forlegent og stirrer ned på mine slidte Converse.

Bare han ikke dømte mig for meget. Jeg havde været rimelig stiv den weekend, og der var virkelig ikke sket mere end, at vi havde snavet en smule. Og den gang havde jeg slet ikke tænkt på Matt! Så talte det jo slet ikke.

 

”Men er det så det, vi gør?” spørger Simon afklarende og kigger rundt på os alle sammen. Jeg lader mit blik glide over de fire fyre og Gabby, før jeg nikker. ”Jeg er i hvert fald på, hvis ikke Lou ringer. Så bliver jeg altså nødt til at gå,” siger jeg kort og trækker på skulderne. ”Iiiih, Al. Kan du ikke bare droppe det?! Dine forældre betaler alligevel din lejlighed og skole. Er det så ikke lige meget med at passe det lille barn?” vrisser hun og lægger armene over kors.

Gabby var altid så meget imod, at jeg arbejdede for Lou. Hun kunne ikke forstå, at jeg arbejdede, når mine forældre sagtens kunne betale for mig. Og lidt af det var nok også, fordi jeg ikke havde ladet hende møde drengene endnu. – Ikke at jeg selv havde, men det gjorde sgu heller ikke det store.

”undskyld mig, men vores lejlighed, om jeg må bede. Og udover det; så holder jeg faktisk rigtigt meget af Lux,” svarer jeg en smule stødt og sender hende et irriteret blik. Og det var ikke engang løgn. Jeg elskede faktisk den lille pige. Hun var den søster, jeg aldrig fik. I stedet måtte jeg nøjes med en irriterende bror, som Alex.

 

”Når, excuse you,” mumler hun afvisende og lægger en arm omkring Simons talje. ”Lige meget hvad, så kunne det være hyggeligt, hvis du nåede det.” smiler Matt og lægger en arm over min skulder.

”Når så det synes du?” griner jeg flirtende og glemmer helt, at vi er omringet af vores bedste venner. ”Har jeg nogensinde lagt skjul på det?” hvisker han i mit øre, hvilket får mig til at rødme til en dyb rød farve, imens jeg kort ryster på hovedet og bider mig i læben.

Hvorfor fanden rødmede jeg? Det var ikke noget, som jeg plejede at gøre. Normalt var jeg iskold overfor fyre, men Matt var en undtagelse. Han var så sød og på en eller anden måde uskyldig. Hvilket jeg savnede en smule.

Vi stopper alle sammen op, da vi når til udgangen. ”Vi tager hjem nu. Men lad os mødes lidt før festen, ikke? Det er ikke sjovt, hvis man kommer helt ædru,” griner Gabby og sender mig et frækt smil. ”hvad tid forslår du?” spørger Sebastian og læner sig op ad døren. ”Klokken seks, lyder det ikke fornuftigt? Så kan vi også spise sammen,” svarer Gabby og giver Simon et kys, før hun tager en runde og krammer alle farvel.

”Vi ses senere, ikke?” hvisker Matt i mit øre, da han læner sig ned til mig, så hans lyse hår strejfer min hud. ”Det håber jeg da,” svarer jeg drillende, da jeg presser mine læber mod hans hud, før jeg møder hans brune øjne, der stråler som små stjerner. ”Farvel drenge,” råber jeg, da jeg følger efter Gabby ud af centeret.

 

”Skynd dig nu lidt,” sukker jeg, da jeg lægger med hovedet udover sofaen og benene op ad væggen, sådan som jeg kunne lide det med alt for meget blodtilførelse til hjernen. Mmmh!

”Slap af! Skønhed tager tid,” råber hun tvært inde fra værelset af. ”Ikke hvis man er født med det,” griner jeg højt og kigger op i det hvide loft, som er lige så intetsigende som ventetiden føles. ”Sjovt Allison. Sjovt.” siger hun tørt, da hun kommer gående ud i en stram grøn kjole, der komplimenterer hendes ildrøde hår og flotte kvindelige former, som jeg manglede en smule. ”Wauw Gabs, du er næsten lige så lækker, som jeg er, når jeg står op,” siger jeg anerkendende og nikker stolt.

Hun slår efter mig og rammer mig lige på skulderen, hvilket får mig til at pive. ”Gabs!” hyler jeg og krymper mig for at undgå flere slag. ”Så opfør dig ordentligt,” vrisser hun og lægger armene over kors. ”undskyld, du ved at jeg driller,” griner jeg og lader benene falde ned, så jeg igen vender den rigtige vej. ”Du har altid været den pæne af os to,” komplimenterer jeg og bukker underdanigt for hende. ”Mange tak,” smiler hun stolt og glatter sin kjole ud.

Jeg ryster grinende på hovedet og smutter ud i gangen, hvor jeg betragter mit spejlbillede. Jeg har en helt hvid stropløs kjole på, som stopper et godt stykke over mit knæ, udover den har jeg min elskede læderjakke, som hjælper mig til at holde varmen sammen med mit oversized halstørklæde. Mit brune hår er glatte og falder ned langs min ryg, og mine fødder glider hurtigt ned i mine sorte converse. ”Skal vi skride?” råber Gabby, da hun kommer løbende på hendes alt for høje stiletter ud i gangen. ”Gabs, tal lige pænt,” griner jeg og smutter ud af lejligheden med hende i hælene.

 

Vi når lige hen til Simons lejlighed, da min mobil begynder at ringe. ”Vent lige,” sukker jeg og trækker min mobil frem fra lommen i min jakke. ”Det’ Ally,” svarer jeg uden at kigge på displayet. ”Hey babe, det’ Lou.” siger hun undskyldende, hvilket får mig til at sukke.

Ej, det kunne hun bare ikke mene. Det var fredag aften, og Matt var lige begyndt at flirte med mig. Men igen, alt for Lux.

”Hvad så Lou?” smiler jeg og kigger undskyldende på Gabby, som tydeligvis har fattet sammenhængen. ”Sig nej!” mimer hun og laver vilde armbevægelser, som får mig til at grine. ”Det er bare fordi, drengene har et show her til aften, og Tom er lige blevet ringet op. Så jeg ville høre, om du kunne hente hende og komme ud med hende. Du bliver måske også nødt til at sidde hos hende en smule, men du skal nok blive godt betalt,” lover hun, hvilket endnu en gang får mig til at le.

”Selvfølgelig Lou, alt for Lux.” sukker jeg og lægger på. ”Allison Malou Sweets, du kan ikke efterlade mig med fire hormonelle, liderlige og snart fulde teenage drenge.” siger hun formanende og lægger armene over kors.

”Undskyld Gabs. Men jeg bliver nødt til det. Du ved, jeg elsker dig. Men Lux trumfer altså dig,” siger jeg drillende og kysser hende på kinden. ”Nogen gang synes jeg altså, at der er lidt mærkelig, at jeg er jaloux på en baby,” sukker hun og stiger ud af taxaen. ”I know babe. Men sørg lige for, at Matt ikke kysser med nogen, okay?” beder jeg, før taxaen kører væk og hen mod det velkendte hus.

 

”Heeeeey..” råber jeg, da jeg skubber døren til Lou og Toms hus op. ”Vi er herinde, Ally!” råber Tom inde fra stuen. Jeg skynder mig hurtigt der ind og får øje på den flotte, blonde pige, der sidder og leger med sin far.

”Hey babygirl,” hilser jeg og løfter hende op i mine arme, da hun kommer over til mig. ”Aie,” smiler hun og lægger sine små arme omkring min hals. ”Var du på vej ud?” spørger Tom bedrøvet og kigger kort på min kjole. Jeg ryster kort på hovedet og sender ham et smil. ”Nej, vi var bare et par venner, som skulle være sammen, så det er helt fint.” forklarer jeg og sætter Lux ned på gulvet.

”Men skal så ikke sætte jer af derovre? Det er trodsalt min skyld, at du ikke kunne være sammen med dine venner.” svarer han blidt og trækker sin jakke på. ”Hvis du gider,” smiler jeg og stikker Lux’ armene ind i hendes jakke. ”Selvfølgelig,”

 

***

”Kan du vinke farvel til far?” spørger jeg, imens jeg hjælper Lux ud af bilen, så Tom kan kører videre til sit møde. ”Far!” udbryder hun og begynder at vinke farvel. ”Det er nemlig rigtig. Far skal videre, men inde i bygning står mor og venter.” svarer jeg glad og begynder at gå over til den store bygning, som sikkert allerede er fyldt med teenagepiger.

”Moar!” råber hun spændt og hopper entusiastisk i mine arme. ”Lige præcis, Lux. Ved du hvem der også er der inde?” smiler jeg og sætter hende på min hofte, så hendes vægt ikke irriterer så meget. Hun ryster kort på hovedet og smiler stort til mig. ”Din ven Harry,.” siger jeg begejstret og bider mig i læben af lykke, da hendes ansigt lyser op.

Det var så rart, at drengene havde den påvirkning på hende. Hver gang Lou og Tom talte om dem, lyste hun op og begyndte at gentage deres navne, indtil Lou fandt billederne af dem frem. Selvom Lux var så tæt knyttet til dem, havde jeg stadig ikke mødt dem. Hvilket måske var en smule mærkeligt.

Men det gjorde mig ikke det store. Jeg havde ikke brug for en flok overgearede teenagedrenge, som havde millioner af piger i hælene. Så heller Matt, eller Brad for den sags skyld.

 

Vi får hurtigt lov til at passerer de mange fans, da vagterne får øje på Lux. ”Arry, Arry!” begynder hun at råbe, hvilket får mig til at grine. ”Slap af cowgirl, Harry er her lige om lidt,” ler jeg og skubber døren op og sætter hende ned, så hun kan få lov til at løbe ind i lokalet.

Omklædningsrummet ligner hvilket som helst andet omklædningsrum, dog i dette befinder der sig en sofa hen langs væggen, hvor to verdenskendte drenge sidder. ”Lux!” udbryder Zayn, da han får øje på den lille pige, som er på vej over til ham og ham den korthårede, som vist hed Liam. ”Er de kommet?” spørger en lys stemme, som kun kan tilhører Lou. ”Hvem er de?” spørger Liam nysgerrigt med øjnene klistret til barnet på Zayns skød. ”Ally og Lux, selvfølgelig,” griner Lou, da hun med et smil kommer gående foran Niall ind i lokalet.

”Hvem er Ally?” spørger en hæs stemme bag mig, hvilket giver mig et lettere chok. ”Oh, god!” udbryder jeg og tager mig til hjertet, hvilket får drengene til at vende deres blikke mod mig. Men i stedet for at gengælde deres nysgerrige blikke, kigger jeg direkte ind i et par flotte grønne øjne, som skinner drillende. ”Harry går altså også an,” smiler han, da han smutter forbi mig, dog ikke uden at støde ind i mig flere gange.

 

”Oh, Ally. Der var du,” smiler Lou og skynder sig over til mig, før hun lægger sine arme omkring mig. ”Hey Lou,” hilsner jeg og gengælder hendes kram. ”Ej, du var på vej i byen, var du ikke?” sukker hun og lægger hænderne på mine skuldre, så hun kan studerer mig grundigt. ”kjolen er ellers super fint,” beklager hun sig og tager fat i sømmen på kjolen.

”Jeg havde bare en aftale med Matt, men det bliver bare en anden dag,” siger jeg afvisende og kigger over mod Lux, der sidder og hopper på Zayns skød, men i stedet for at holde øje med den lille pige, kigger alle fem drenge på mig. ”Åh, lad mig introducer jer,” ler hun mildt og slår sig for panden. ”Drenge; Det her er Ally, Lux’ erstatnings storesøster, når jeg har for travlt med jer.” forklarer hun og gør en gestus mod mig.

”Hej Ally,” svarer Liam, Louis og Zayn i kor og sender mig et skævt smil. Niall mumler et eller andet, som minder om et halløj, men da hans mund er fuld med mand, er det lidt svært at tolke. Harry derimod trækker hej’et ud og lægger et stort tryk på mit navn, da han hilser på mig. ”Behøver vi virkelig at gennemgå deres navne, eller har Lux pludret nok om dem, til at du kender dem?” driller hun og puffer mig i siden, hvilket får mig til at grine. ”Jeg tror, jeg klarer mig.” svarer jeg med et skævt smil.

 

”Hvis du ikke har noget i mod at blive lidt, så ville det altså hjælpe rigtig meget.” beder Lou, da hun placerer Niall i en af stolene foran spejlet, hvilket får mig til at ryste på hovedet. ”Mine venner er alligevel langt væk nu. Så jeg har hele aftnen til at være sammen med jer tøser,” smiler jeg og sætter mig over i sofaen i mellem Louis og Harry. Louis rømmer sig højlydt, hvilket får mig til at vende hovedet langsomt og kigge undrende på ham. ”Jah?”

”Glemmer du ikke nogen?” spørger han fornærmet og slår ud med armene. ”Hvem?” spørger jeg dumt og kigger rundt i lokalet, hvilket udløser et grin hos både Lux og hendes mor. ”Jeg tror, Louis tænker på det faktum, at over halvdelen i dette lokale er af hankøn.” påminder Harry og lægger armen over ryglænet bag mine skuldre, hvilket får mig til at smile skævt.

”For det første kender jeg jer ikke. Og for det andet; tilbringer I ikke det meste af aftnen på scenen, altså ikke sammen med mig?” spørger jeg drillende og fugter mine læber, hvilket distraherer hans blik en smule. ”Eller har jeg misforstået noget?” jeg lægger langsomt hovedet på skrå og sender ham et charmende smil.

 

En dæmpet latter spreder sig mellem de andre, hvilket kun får mit smil til at blive bredere, dog uden at tage blikket fra Mr. Styles. ”Ally, opfør dig pænt. Lad vær med at drille drengen.” griner Lou formanende, hvilket får mig til at bide mig i læben og kigge over på Lux, som leger med Zayns jakke. ”Undskyld Lou. Jeg skal nok prøve at lade være,” svarer jeg undskyldende og skæver til Harry, som stadig kigger på mig.

”Jeg tror ikke, at den kære Harold har så meget imod det,” ler Lous og puffer mig blidt i siden. ”Han har i hvert fald helt tabt mælet,” Dette får Harry til at rykke på sig og flytte blikket til Louis i stedet for. ”Hvad? Nej. Jeg tænkte bare på koncerten i aften.” svarer han afvisende og ryster på hovedet, så hans krøller danser. ”Sure you were,” griner Liam, som har taget Nialls plads ovre hos Lou.

 

”Hvad laver du så til daglig, når du ikke passer vores lille engel?” spørger Zayn nysgerrigt og sætter Lux ned på gulvet, da hun begynder at hoppe på hans skød. ”Jeg studerer lige for tiden. Men ellers hænger jeg bare ud med vennerne,” forklarer jeg og sender ham et skævt smil. ”Hvad studerer du?” spørger en hæs stemme til højre for mig, hvilket tvinger mig til at vende mig om.

”Økonomi, innovation, engelsk og psykologi.” svarer jeg med et udfordrende blik, som han viger tilbage for. ”Det lyder en smule indviklet,” siger han ærligt og kører en hånd i gennem sit hår, hvilket får mig ufrivilligt til at bide mig i læben.

Jeg kunne da ikke sidde her og næsten blive tændt af Mr. Styles, når Matt var i den anden ende af London, hvor jeg nærmest havde forbudt ham at være sammen med andre. Det var helt forkert. Han var heller ikke min type. Slet ikke. Han var modsætningen af min type faktisk. Men alligevel var der et eller andet ved ham, som fik en lille sommerfugl til at rykke på sig nede i min mave.

”Livet skal vel også være en udfordring, ellers er det ikke værd at leve,” siger jeg velovervejet og fugter mine læber. Et skævt smil, som har en undertone af flirt, glider over hans læber, imens hans øjne skinner grønt. ”Jeg kunne ikke være mere enig,”

***

Da koncerten endelig er færdig, hjælper jeg Lou med at pakke sine ting, da Lux ligger og sover i hendes arme. ”Er du sikker på, at du selv kan komme hjem med hende?” spørger jeg bekymret, da jeg lægger et tæppe over det lille barn i hendes arme. ”Selvfølgelig, du har allerede gjort nok i dag,” smiler hun, lige da drengene kommer løbende ind i omklædningsrummet.

”Shhh!” hvæser jeg og sætter en finger på mine læber for at få dem til at dæmpe sig. Louis stopper i døråbningen og kigger mærkeligt på mig, indtil han får øje på den sovende Lux. ”Oh, undskyld.” hvisker han til Lou og smutter forbi hende, da hun forlader lokalet. ”Vi ses en anden dag, ikke drenge.” smiler hun og går.

Efter et par enkelte minutter begynder jeg at gå mod udgangen. ”Jeg tror også, jeg smutter nu. Det har være hyggeligt at møde jer,” siger jeg smilende og skal til at forlade lokalet, da en arm lægger sig omkring mine skuldre.

”Du har ikke brug for et lift?” spørger Harry charmerende og lader en enkel finger glide ned i toppen af min kjole, hvilket får mig til at springe væk fra ham. ”Nej, det tror jeg bestemt ikke.” siger jeg afvisende og en smule koldt, imens jeg retter på min kjole.

”Rart at møde jer drenge, hils omkring jer.” mumler jeg, da jeg smækker døren bag mig. Jeg kigger mistænksomt ned på min kjole og retter den endnu en gang, bare for god orden skyld.

 

***

Hvad synes i? Lyder den meget god, eller burde jeg bare stoppe med det sammen? :)

Skriv endelig jeres mening xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...