Dunkel Skoven

En pige ved navn Mira, tager ud på et eventyr i skoven, med en fremmed pige...

2Likes
1Kommentarer
358Visninger
AA

3. Flugten

”Hvordan er i endt her?” spurgte Lulus forældre. Jeg sagde, at det vidste vi ikke, vi vågnede bare op og var her. Jeg spurgte dem, hvordan de var endt her. De sagde, at Dragefolket havde taget dem til fange.

Nu kom den mand ind igen, der smed Lulus forældre herind. Jeg skyndte mig at spørge, hvordan vi var endt her og han sagde, at vi var på privat grund og derfor skulle vi være her.  Da manden var gået igen begyndte vi at snakke. Vi prøvede at finde en måde at slippe ud på. Da dagen var omme blev vi enige om at prøve at tage hans nøgler, når den næste mand kom ind til os og slippe ud på den måde og så måtte vi improvisere resten af vejen. Da manden kom med vores aftensmad, slog Lulu ham i hovedet så hårdt at han besvimede. Og hendes forældre tog nøglen og låste ham ude. Vi løb alt hvad vi kunne, men pludselig var vi omringet, vi gik i panik! Men jeg fik en idé. Jeg forvandlede mig til deres konge og befalede dem at stoppe og de gjorde hvad jeg sagde. Vi listede ligeså stille væk og var næsten hjemme, da der blev helt mørkt, så vi blev enige om at slå lejr der. Vi satte et bål op og plukkede nogen bær, som vi spiste. Nu begyndte vi at synge fødselsdagssang for Lulu. Vi havde jo helt glemt at det var hendes fødselsdag i går! Selvom det var i går sang vi alligevel. Da vi vågnede igen næste morgen, gik vi videre. Det var som om skoven forsatte i en uendelighed. Pludselig kom der en helt flok af de der ”mini drager” jeg fortalte om før. De tog alt hvad vi havde. Nu havde vi intet til at holde varme med eller at finde vej med. Vi gik og gik men kunne bare ikke finde hjem. Da vi havde gået i nogen timer, gik vi forbi et hus og vi gik ind for at spørge om hjælp. Der sad en stor gråhåret troldmand. Jeg tror aldrig, jeg havde set sådan et stort skæg før. Vi spurgte, om han kunne hjælpe og det kunne han. Han gav os et nyt kompas, men dette her var fortryllet, det kunne max være fem meter fra os, så vi aldrig ville miste det. Han gav os også mad, og nye tæpper. Da vi havde sagt tak, gik vi. Nu havde vi ikke svært ved at finde hjem. Da vi endelig kom hjem efter flere dage var der blevet vinter, og der lå sne over det hele. Det var dejligt at være hjemme. Jeg sagde farvel til Lulu og hendes forældre. Og de gav mig en stor krammer, og sagde på gensyn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...