Dunkel Skoven

En pige ved navn Mira, tager ud på et eventyr i skoven, med en fremmed pige...

2Likes
1Kommentarer
374Visninger
AA

1. Besøget

Hej! Jeg hedder Mira og nu vil jeg fortælle jer en historie.

Jeg boede i en lille jordhøj lidt uden for en skov ved navn ”Dunkel skoven”. Grunden til den hed det var fordi, at der aldrig var nogen der kom levende ud der fra, og at den altid var lidt dunkel. Inde i min stue var der rigtig hyggeligt, der var malerier på alle vægge, trekantede grønne vinduer, og store brune gulvtæpper. Jeg havde også et lille soveværelse hvor jeg sover med min rotte Luca. Jeg fik min rotte på min 13 års fødselsdag. Jeg var lige blevet teenager. Jeg kaldte den Luca fordi det hed min afdøde mor. I mit soveværelse hang der diplomer og medaljer. Jeg havde vundet rigtig mange priser som teenager. Jeg var nemlig ”Lufus”, Det vil sige jeg kunne forvandle mig til lige hvad jeg vil, når jeg ville. Det er en ting man meget sjældent blev. Normalt havde jeg langt krøllet lyst hår og blå øjne, men når jeg forvandlede mig, kunne jeg se ud som en svamp eller dronningen, eller lige hvad jeg ville.

En dag sad jeg hjemme i min stue og det bankede på døren. Jeg gik over for at åbne og der stod en lille pige udenfor døren. Hun spurgte, om hun  måtte komme ind og jeg sagde ja. Hun så ud til at være en dværg. Jeg havde aldrig set en pige dværg før. Det så man meget sjældent. Hun havde en kort kjole på, der var revnet og et langt brunt hår. Hendes øjne havde to forskelige farver både grøn og brun. Hun var meget tynd og spinkel og lignede en vandrende pind, hun sagde heller ikke så meget. Jeg spurgte hende, hvorfor hun var kommet og hun begyndte på en lang historie.

Det havde været hendes fødselsdag og hun fyldte 10. Hun havde glædet sig i lang tid til denne dag, men da hun vågnede og der ikke rigtigt var sket noget undrede hun sig. Hun gik op for at se hvad klokken var og den var halv et, hun plejede normalt at vågne ved ni tiden. Hun gik ind i køkkenet hvor der lå en seddel, der stod;

”Kære Lulu.

Vi er taget en tur i skoven for

at plukke nogen bær og måske

 at skyde et dyr til morgenmaden.

 Vi er hjemme klokken halv elleve.

 Knus mor & far”

Det var jo for sent nu. Nu var Lulu blevet bange (Hun hedder Lulu) Hun var gået rundt for at lede efter dem, men kunne ikke finde dem. Derfor var hun gået til mig, fordi det var det hus der var nærmest Dunkel skoven.

Hun spurgte mig, om jeg ville hjælpe hende med at finde dem. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle svare. Jeg sagde nej, for jeg har altid været bange for skoven. Men så begyndte hun at græde og jeg blev nødt til at sige ja, så det gjorde jeg. Og der kom et lille smil på hendes læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...