Princess and Playboy (BEGYNDER I 2013)

Lisa Tomlinson er en næsten helt almindelig 17-årig. Hun går i skole, har 2 gode veninder og nogle møg irriterende forældre. Hun regner med at få en nogenlunde god jul, hun kan hygge med veninder og hun har vist fået et lidt godt øje til den lækre Jason fra en af de højere klasser. Men hendes forældre for selvfølgelig spoleret julen totalt, da de planlægger at tage hen til fætter Louis, og være HELE december. Jep, HELE december. Det er flere år siden at Lisa sidst så Louis og hun sikker på at han nu har fået stjernenykker og syg i hovedet ovenpå alt den berømmelse. Men da Louis' ven Harry dukker op, så bliver julen måske ikke helt så slem alligevel.

11Likes
5Kommentarer
1097Visninger
AA

3. d. 2 december- En hemmelig hemmelighed

"I lie awake just to convince myself, this wasn't just a dream"

Jeg havde fået værelse ved Harry på min venstre side og Louis ved min højre. Så jeg vågnede selvfølgelig ved at de sad og sang. Gudskelov var jo så heldig at de sang godt, så det lød godt. Det var jo ikke min mor der sang med på en The Beatles sang(For det lyder ikke godt, tro mig). Det lød som om at de var ved at skrive en sang. Selvom det stadigvæk var mørkt udenfor, følte jeg mig frisk og veludhvilet. Jeg hoppede i tøjet(Link til outfit i kommentaren), redte mit hår og tog en smule mascara på. Jeg kiggede på uret og opdagede at klokken kun var 8. Gad vide hvorfor drengene var så tidligt oppe. Så vidt jeg kunne fornemme var Harry, Louis og mig de eneste der var stået op, så jeg bankede på Harrys dør hvor musikken tydelig vis kom fra. Musikken stoppede brat.

"Mor! Vi kommer ikke ned og hjælper med at dække bord, vi skriver en sang!" Råbte Louis. Ups! Han troede vist at jeg var hans mor.

"Okay Louis! Du fornærmer mig faktisk når du forveksler mig med en på 47!" Råbte jeg tilbage.

"Lisa?" Råbte han. "Bare kom ind!". Jeg gik ind på værelset og så de tog sidde og spise chips. De havde også et stykke papir foran sig.

"Skriver i en sang?" Spurgte jeg, imens at jeg satte mig ned på sengen og tog en håndfuld chips. Jeg afbrød Louis som skulle lige til at sige noget:

"Nej, jeg kender godt svaret. Jeg blev nemlig vækket af det". Jeg grinte og Louis kiggede underligt på mig.

"Undskyld vi vækkede dig" Sagde Harry. Og så smilte han til mig.

"Det gør ikke noget" Sagde jeg. "Det var i hvert fald 2 smukke stemmer jeg vågnede op til. Harry kiggede igen ned på papiret og Louis lavede håndtegn og mimede på samme tid: Han pegede på Harry og på mig og mimede, i passer godt sammen. Jeg tog en pude og kastede den lige i hovedet på ham.

"Nu kommer jeg efter dig!" Råbte han og jeg skreg og grinte og skyndte mig at løbe ned af gangen. Vi løb ned af trapperne og igennem hall'en og jeg kastede mig ned i sofaen i den lille stue. Jeg tog en pude og kastede på Louis, men det skulle jeg ikke have gjort. Louis gik nemlig langsomt hen til mig og jeg vidste hvad han ville gøre.

"Nej Louis" Sagde jeg bedene. "Louis. Nej. Louis du må altså ikke... Nej Louis du må ikke kilde mig" Han kom nærmere og så begyndte han at kilde mig. Jeg skreg op og sparkede med benene i mens jeg grinede helt vildt.

"Jeg er hjemme!" Råbte Johanna glad. Ikk' sig noget, mimede Louis. Vi rejste os begge to op, rettede lidt på håret og stod helt stille og kiggede på døråbningen. Johanna kom ind.

"Louis? Hvad er der sket her?" Spurgte hun og kiggede strengt på ham.

"Ikk' noget." Sagde han og kiggede ned i jorden.

"Hvad har i lavet?" Spurgte hun. Louis begyndte at løbe væk og det gjorde jeg osse. Vi løb op til Harry igen.

"Helt ærligt! Dæmp jer lige lidt!" Råbte Amy, da hun stagte hovedet ud fra sit værelse. Vi ignorerede det bare. Vi gik ind på Harrys værelse og satte os ned.

"Louis?" Spurgte jeg.

"Hvaaad?" Sagde han.

"Hvor er Harry?" Spurgte jeg.

"Det veeed jeg ikkeee" Svarede han. Han skrev nogle noter på papiret.

"Louis der er noget jeg må spørge dig om" Sagde jeg. Han kiggede op fra papiret og så helt alvorlig ud.

"Jeg syntes at Harry opfører sig vildt mærkeligt. Altså hele dagen i går stirrede han bare på mig, og han siger slet ikke noget. Og hvad med det er "Jeg fortalte dig ikke alt om hende"?." Han sukkede.

"Det kan jeg ikke fortælle dig, Lisa" Sagde han. Hvad?! Louis havde altid fortalt mig alle sine hemmeligheder.

"Louis kom nu!" Sagde jeg. "Please".

"Nej, Lisa... Det er en hemmelig hemmelighed." Æv altså. Jeg vil vide hvad der er galt med Harry!!

 "Men der en ting jeg kan fortælle. Harry er mærkelig her for tiden og jeg tror at det er på grund af dig." På grund af mig??? Jeg må finde ham nu.

"Jeg går ud og finder ham!" Råbte jeg og fisede af sted.

Jeg tjekkede hele huset, alle toiletterne, stuerne og enddag poolen. Jep der var indendørs pool. Til sidst opgav jeg og besluttede mig for at gå en tur i sneen. Jeg tog min jakke på, mine støvler, mine vanter, min hue og mit halstørklæde. Puha! Det er meget tøj man skal have på om vinteren. Jeg gik lidt rundt i haven og tænkte over hvad Louis havde sagt. Var Harry mon forelsket i mig. Det håber jeg ikke for jeg havde hørt at han var en der legede med folk følelser.

*

Lisas dagbog

Stadigvæk i et eller andet hus i London

d. 2 dec kl. 23.47

Kære dagbog

Jeg fandt aldrig Harry, men jeg så ham da vi spiste om aftnen. Men det ville nok være et lidt mærkeligt tidspunkt at spørge ham om han var forelsket i mig. Jeg er totalt træt så nu vil jeg gå i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...