Princess and Playboy (BEGYNDER I 2013)

Lisa Tomlinson er en næsten helt almindelig 17-årig. Hun går i skole, har 2 gode veninder og nogle møg irriterende forældre. Hun regner med at få en nogenlunde god jul, hun kan hygge med veninder og hun har vist fået et lidt godt øje til den lækre Jason fra en af de højere klasser. Men hendes forældre for selvfølgelig spoleret julen totalt, da de planlægger at tage hen til fætter Louis, og være HELE december. Jep, HELE december. Det er flere år siden at Lisa sidst så Louis og hun sikker på at han nu har fået stjernenykker og syg i hovedet ovenpå alt den berømmelse. Men da Louis' ven Harry dukker op, så bliver julen måske ikke helt så slem alligevel.

11Likes
5Kommentarer
1151Visninger
AA

2. d. 1 december- Der sker meget på 2 år

"I keep playing inside my head, all that you said to me"

"Kom nu Lisa!" Råbte mor for fjerde gang. Hendes stemme afslørede nu at hun var ved at blive ret utålmodig.

"Ja mangler kun lige 2 ting!" Råbte jeg som svar. Det var dog utroligt så utålmodig hun var. Hun havde kun ventet på mig i fem minutter. Jeg skyndte mig at lægge min hårbørste og min pung i min blå og grønne mønstrede kuffert. Jeg løb ud af værelset og ned af de mange trapper og så ned af den lille sti. Jeg lagde min kuffert en i bagagerummet og satte mig om på bagsædet ved siden af Amy. Jeg kunne høre Alice og Lucas sidde og skændtes omme bag i. Jeg hader bare min familie. Men mest mine irriterende og uforstående forældre. Min mor hedder Janice og er 42 år. Hun har sin egen frisør salon, hvor hun arbejder, også er hun en rigtig husmor. Hun bager boller vær dag når vi kommer hjem fra skole, og rengør huset. Det er bare ærgeligt at de fleste af os er blevet lidt for store til at spise eftermiddagsmad sammen. Min far, James er 45 år, og arbejder som salgschef for et reklamebureau. Min lillesøster Amy som er 14 år er totalt optaget af Vampire Diaries og hun sidder konstant sammen med hendes bedsteveninde og snakker om lækre berømtheder. Hun lillebror Lucas er 12 år(snart 13), elsker at skate og går med hængerøvsbukser og kasket. Og så glemmer han altid at lave lektier. Min mindste lillesøster Alice er lige blevet 9 år, hun elsker iCarly og Miley Cyrus. Og så er hendes værelse fuldt op med plakater af kendte mennesker som ikke engang kender eller kan udtale navnet på. Og så er der mig. Jeg er 17, jeg går i High School, kæmper med de hundrede afleveringer vi skal lave vær uge, og prøver at få mine veninder og fritidsaktiviteter til at passe ind i skemaet.

Ja, og nu kommer vi  i gang med historien. Mine forældre og søskende havde lige fået ødelagt min jul totalt. Jeg havde planlagt at holde den fedeste julefest sammen med mine veninder for alle vores venner i High School, og det ville blive vildt fedt. Men nu skulle vi så op til fætter "Loule". Ja, helt seriøst, det kaldte vi ham for i familien. Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Selv syntes jeg at det lød helt forfærdeligt. "Loule"... Så dumt. Og jeg vil vædde med at nu hvor han er med i et verdenskendt boyband, har han fået totalt stjernenykker og tror at han er helt vildt sej, kendt og berømt, og at han bare kan tillade sig alt. Han gider sikkert ikke engang være sammen med os andre. Han gjorde det sikkert fordi at hans forældre tvang ham, ligesom de tvang mig. Kunne vi så ikke lige så godt have blivet hjemmet? Og desuden kunne jeg nærmest ikke huske ham. Sidst jeg så ham var for 2 år siden. Den gang havde han en nørdet frisure og var mester i matematik. Men han var stadig sjov. Det var lige inden at han deltog i X-factor. Bemærk den linje. Efter X-factor er han jo blevet alt for kendt til at snakke til os. Og han ignorerede endda min fødselsdagshilsen til ham sidste år da jeg ville prøve at være venlig. Den besked forsvandt nok i hans indbakke.

2 timer senere

Ja endelig ankom vi til det hus. Okay "Hus" var vist ikke helt dækkende. Måske burde jeg sige "Villa", "Slot" eller "Palads". Det hus var jo enormt.

"Så er vi her!" Sagde far muntert. Alice løb skrigende ud som en lille baby.

"Se lige hvor stort huset er" Råbte hun. Ja, så kan jeg undgå alle og enhver og bare komme ned når vi skal spise. Jeg skal nok holde mig beskæftiget. Selvom at jeg har fået fri fra skole(Et mirakel, selvom jeg faktisk brugte skolen som undskyldning for ikke at tage af sted), skulle jeg jo stadigvæk lave de vigtigste afleveringer og læse nogle bøger. Og så skulle jeg jo også købe julegaver. Det skulle nok blive ok. Vi gik ind af døren og ind i en flot hall. Det var et spejl, en kæmoe reol til sko og m. 25 knager til jakker og overtøj. Der var også en trappe til op ovenpå, en dør indtil en lille stue og en dør til køkkenet.

"Velkommen" Sagde Johanna venligt. Hende og min far krammede hinanden. De var jo søskende. Vi sagde alle hej til Johanna og Mark og så kom en masse børn ned fra trappen. Og jeg lover dig der var virkelig bange. Louis, Louis' søster Georgia(13 år), hans halvsøstre: Charlotte(13 år), Felicite(10 år), og de søde små tvillinger Daisy og Phoebe(6 år). Felicite stod genert i et hjørne sammen med Charlotte der stod med sin iPod og høretelefoner i ørene. Johanna rev dem ud og hun råbte irriteret: Hey! Jeg skulle lige til at gå hen til Georgia og hilse, da der var en der fat på mig bag fra mig og løftede mig op. Jeg skreg og grinte på samme måde indtil jeg blev sat ned. Jeg vendte mig rundt og så op i et par grønne øjne.

"Louis!" Jeg smilte. Så meget havde han heller ikke ændret sig. "Hvor gamle var vi sidst at vi gjorde det på hinanden?" (Jeg hentyder til den måde han løftede mig op på

"12 år tror jeg." Svarede han og grinte. "Det er så længe siden, jeg kan slet ikke genkende dig.".

"De siger du ikke" Sagde jeg. "Du ligner en helt anden".

"Giv mig en ordentlig kusine-krammer" Sagde han. Og han krammede mig så hårdt at jeg snart ikke kunne trække vejret. Det var først da jeg trak mig ud af krammet at jeg lagde mærke til en skikkelse, som stod en smule genert i baggrunden. Han havde mørkebrunt krøllet hår og grønne... Nej jeg behøver ikke at fortælle mere, i ved allerede hvem jeg snakker om.

"Åh undskyld. Det er Harry" Sagde Louis og kiggede på mig som om at Harry var en vildt interessant person som jeg bare skulle lære af kende. Mig og Harry stod bare og kiggede lidt.

"Han er single" Tilføjede Louis. Jeg rødmede: "Louis".  Harry sendte Louis dræberblikket.

"Når men vil du med ovenpå og se værelserne?" Spurgte Louis for at lette den lidt akavede stemning der var kommet. Han er single. Forventede han at det skulle få mig til at hilse ordentligt på Harry.

"Klart" Svarede jeg. Og vi halvløb op af trapper. Harry gik forrest, så kom Louis og til sidst mig. Vi gik ned af gang der så ud til at være uendelig. Endelig stoppede Harry udenfor en hvid dør og gjorde en fin bevægelse med hånden mod døren. Jeg smilte til ham og vente så min opmærksomhed på værelset. Det var perfekt. Jeg tror at Louis kendte mig godt nok til at vide at jeg ikke ville have det store. Det var ikke mig. Jeg kunne bedre lide lille og hyggeligt. I værelset stod en enmandsseng, et flot skrivebord, et sengebord, et stort spejl, en bogreol  og et skab til mit tøj. Jeg hoppede ned i sengen og mærkede den. Den var helt perfekt.

"Kan du lide det?" Spurgte Lous. Virkelig dumt spørgsmål.

"Ja Louis. Jeg elsker det!" Svarede jeg muntert.  Louis satte sig på sengen og Harry i den sorte kontorstol.

"Når for du stadig lavet lidt musik" Spurgte Louis.

"Tjaa. Ikke så meget her på seneste. Vi for så mange lektier for. Det er som om at lærene kun gør det for at se vores forpinte ansigter" Svarede jeg. Både Louis og Harry grinte.

"Selvom der er gået 2 år har du stadig din humor" Sagde Louis og grinte lidt igen.

"Jeg ved det" Sagde jeg og løftede øjenbrynene. Harry så lidt mistænksom ud og kiggede ud af vinduet.

"Du fortalte mig ikke at Lisa sang" Sagde Harry.

"Nej Harry. Jeg fortalte dig ikke alt om Lisa" Sagde Louis og vi grinte begge to. Harry rødmede lidt.

 

Lisas dagbog

Et eller andet sommerhus i London, d. 1 dec 2012, kl. 22. 34

Kære dagbog,

Jeg troede at det her ville blive den værste jul, men indtil videre kunne det godt tyde på at det bliver den bedste. Louis er helt sig selv og alle er så søde. Boreset fra Harry. Altså han er meget sød, men han er så stille. Og så stirrer han seriøst hele tiden på mig. Da vi spiste, vi spillede kort, så tv og kælkede. Hele tiden! I morgen bliver jeg altså nød til at spørge Louis hvad der er galt med ham.

Godnat

Lisa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...