Den onde kærlighed

Historien handler om en elver dreng der leder efter sine forsvunde venner. Han møder en smuk elver pige og de forelsker sig men alt går ikke efter planen.

1Likes
1Kommentarer
167Visninger
AA

1. Den onde kærlighed

Den onde kærlighed

 

 

Elverdrengen Tolds levede i en hytte. Den var ikke stor og smuk som alt andet omkring ham, men den var hyggelig. Der var en lysning ved hytten, hvor solen altid var smuk og skinnende. Den gav de røde roser ved hytten glæde og liv. Der var en høj tæt ved hytten, hvor Tolds øvede sig med sit sværd hver morgen. Træerne omkring hytten var talende egetræer, æbletræer og blommetræer. Han fik altid en god snak med træerne, for de havde altid et nyt emne at snakke om. Han følte sig aldrig alene. Græsset omkring hytten var grønt, frodigt og smukt. Han elskede at arbejde med det. Han gav altid græsset noget kildevand fra en kilde tæt ved hytten. Den var fuld af magisk vand som gjorde én stærkere, smukkere og klogere. Tolds drak et krus af det hvert år, for at være klar til et nyt, spændende og fantastisk år. Men ugen blev ikke som han havde forventet. En dag kom der nogen og bankede på døren. Det var Tolds gode venner, de 7 dværge Esøl, Besøl, Tvesøl, Bom, Tilum, Bilum og Ravn. Esøl, Besøl og Tvesøl var trillinger og var granfætter til Bom. Bom var fætter til Tilum og Bilum og Ravn var ven af den store familie. De havde lige været på jagt efter et egern, som de ville spise. Det slap væk, så de ville spise hos Tolds i aften. De spiste blommer, pærer og drak vand. Efter maden gik de en tur ud i skoven. Dværgene ville jage egern, men Tolds ville øve sig med sit sværd. Han var lige begyndt, at slå løs på et træ, da dværgene råbte efter hjælp. Tolds løb efter stemmerne, men lige pludselig blev der helt stille. Tolds løb rundt og råbte Esøl, Besøl, Tvesøl, Bom, Tilum, Bilum og Ravn hvor er I. Det var nu blevet mørkt og Tolds var begyndt at fryse, da han faldt over en lille hårløs ting. Tolds vidste ikke hvad det var, men han begyndte, at tale til den. Han spurgte, om den havde set 7 dværge. Først svarede den ikke, men efter noget tid, sagde den, at den havde set en smuk elver pige der gik alene, og så forvirret ud. Men den havde ikke set 7 dværge. ”Hvor gik hun hen?” spurgte Tolds. ”Til floden.” kom det fra den hårløse. ”Men hvad med de 7 dværge?”. Tolds hørte det ikke, så han smed den hårløse ting han havde i hænderne, og løb ned til floden. Han troede, at elver pigen kunne hjælpe ham, med at finde de 7 dværge. Der sad hun. Tolds havde helt glemt sine venner, og hvorfor han var der. Han gik ned til floden, og satte sig ved siden af hende. Hun var utrolig smuk. De sad og kiggede på hinanden og smilede. Efter et stykke tid sagde hun sit navn. Hun hed Tovia. ”Tolds” sagde han, ”det er mit navn”. Han kiggede på hende med et smil på læben. Hun smilede igen, men han kunne se, at hun var bange. Hun lænede sig op ad ham, og efter et stykke tid faldt de i søvn. Om morgnen sad de og snakkede om, hvor de var, men det varede ikke længe, før de besluttede sig for, at gå en tur i skoven. De gik lidt rundt, og de endte med, at komme hen til Tolds hytte. De gik ind og snakkede. Tovia var sød og sjov over for ham. Han var forelsket. Om aftenen sad de ved kaminen og grinede. Pludselig kom Tolds i tanke om sine venner. Han løb ud af døren og efterlod Tovia. Det var nat, så han var hurtigt hjemme igen. Han besluttede sig for, at lede i morgen. Men da han kom hjem, var Tovia væk. Hun havde efterladt en seddel. Der stod, at hun var kommet godt hjem. Hendes bror havde fundet hende, og havde fulgt hende hjem. Og p.s. tak. Tolds forstod det ikke. Hvordan kunne hun være kommet godt hjem, når hun ikke, var kommet hjem endnu. Han troede aldrig, han skulle se hende igen. Næste morgen gik han ud for, at lede efter dværgene. Han fulgte et spor af egernfødder, som Bom havde lagt. Han vidste det var Bom, for han spiste altid mange egern, men efterlod altid fødderne. Tolds nåede til en sti, og fulgte den. Efter noget tid så han en gammel mand. Han sneg sig langsomt op bag den gamle mand, og satte sværdet på hans hals. Tolds havde aldrig før prøvet at slå nogen ihjel, og han ville ikke begynde nu. Pludselig hørte Tolds en stemme. Det var den gamle mand. Han sagde noget, men Tolds kunne ikke høre det. Den gamle mand sagde en besværgelse, og pludselig var Tolds bundet fast til et træ. Han kastede sværdet fra sig, og råbte efter hjælp. Men før han vidste af det, havde han en hånd for sin mund. Manden hviskede, han sagde, at han ikke ville gøre nogen ondt, men at han bare øvede sig på at trylle. Han kunne ikke finde hjem, og ville bare trylle en sti frem fra skoven. Tolds spurgte hvad han hed. ”Esik” sagde troldmanden, ”mit navn er Esik”. Tolds og Esik faldt i snak, og Tolds fortalte om dværgene, og ville gerne have hjælp. Esik ville gerne hjælpe, med at finde dværgene. De forsvandt sammen ind i skoven, og ledte efter et sted de kunne sove. De fandt et hus dybt inde i skoven. De troede det var forladt så, de gik ind af døren og fandt to senge, som de kunne sove i. Næste morgen vågnede Tolds med et sæt. Han mærkede fingre omkring sin hals. De prøvede at kvæle ham. Tolds greb sit sværd, og stak ham. Manden var ikke død. Han gik hen til Tolds, og prøvede at kvæle ham igen. Tolds tog sværdet, og skar halsen over på manden. Han havde en rædsom følelse indeni. Han hentede Esik, og lod som om det aldrig var sket. De fandt hurtigt en sti, men der var ingen egernfødder. Det var ikke den vej, Bom havde taget. Esik og Tolds ledte i flere timer, men kunne ikke finde stien med egernfødder, som Bom havde lagt. De fandt et hult træ, og lagde sig i hullet. Der sov de til næste morgen. Da Tolds vågnede var Esik væk. Tolds var bange for, at han var blevet taget, af den der tog dværgene. Han løb ind i skoven, og fandt Esik hængene ud over en skrænt. Han råbte efter hjælp. Da Tolds skulle til, at hive ham op, kom der én bagfra, og slog ham. Han gav slip på Esik, og prøvede at redde sig selv. Esik faldt ned ad skrænten, og Tolds troede, at det var det dummeste, han havde gjort. Men han havde ikke tid til, at tænke. Han rejste sig, og tog sit sværd. Han kæmpede mod nogle store trolde. Han var omringet, og han kunne ikke slå dem alle sammen ihjel. Men han kunne snyde dem. Trolde er nemlig rigtig dumme. Tolds tog sit sværd, og kastede det op i et træ. Troldene troede det var en fugl, og begynde straks at løbe efter det. Men ikke alle troldene var så dumme. Dem der ikke løb efter sværdet, tog fat i Tolds, og tog ham med hjem til deres hule, hvor den store trold ventede. Tolds råbte og skreg, men ingen kunne høre ham. De trolde der var løbet efter sværdet, kom hurtigt hen til hulen, og havde hans sværd med. De gav sværdet til den store trold, der sad i den store tronstol. Den store trold havde en brummende og grov stemme. Det var ikke det, Tolds tænkte på. Han var bange for, at han havde gjort det af med Esik, og at han aldrig ville se ham igen. Men det var alligevel, som om han stadig var her. Tolds havde en sær fornemmelse af, at dværgene havde været der, for der var egernfødder ved en lang gang. Men lige nu var han nødt til, at finde på en plan, hvis han ville hjem i live. Han kravlede gennem benene, på den trold der holdt ham. Han tog sit sværd og løb ud af hulen. Han løb så hurtigt han kunne. Han kom hen til den skrænt, hvor Esik var faldet ned. Han kiggede nærmere ned ad skrænten, og så noget lysende komme nærmere. Han tog sit sværd, og gjorde klar til kamp. Da det lysende kom op fra skrænten, så Tolds at det var Esik. Han havde overlevet faldet fra skrænten, og var kommet for, at hjælpe Tolds. Han havde samlet en gruppe elver piger, som boede nede for enden af skrænten. De ville gerne hjælpe med, at finde Tolds´ venner. Dværgene havde taget nogle heste med, så de kunne ride igennem skoven. Den lille gruppe elver piger red på hestene, mens Tolds og Esik gik ved siden af. De slog lejr under et stort træ. Om aftenen tændte de et stort bål, og fangede nogle fisk, i en å tæt på træet. De spiste fisken, og lagde sig derefter til at sove. Om natten havde Tolds en dejlig drøm. Han drømte om Tovia. Han drømte, at de ville være sammen for evigt. Men da han vågnede, var Tovia væk. Tolds vidste godt, at hun aldrig havde været hos ham, siden de var i hans hytte. Alligevel savnede han hende. Han var begyndt, at synes det var dumt, at han forlod hende. Hvis han kunne, ville han gøre det om. I stedet for at efterlade hende, ville han have taget hende med, så kunne de være sammen. Tolds savnede hende af hele sit hjerte, og han ville ønske, at hun var her nu. Efter han havde tænkt på hende i et stykke tid, kaldte Esik på ham. Der var morgenmad. Til morgen fik de fisk og vand. Efter maden gik de ud for at finde hulen, hvor troldene boede. Tolds havde set nogle egernfødder i en gang, der førte ud til den anden ende af skoven. Tolds, Esik og elverpigerne gik hen til hulen, listede sig forbi troldene, og kom hen til gangen med egernfødder. For enden af gangen var der en dør. De gik ud af den, og fulgte sporet af egernfødder. De endte ved et stort egetræ, hvor de fandt Boms røde hue. De tog huen op. Under den lå der et reb. De trak i rebet, og en stor luge åbnede sig. Der var trapper, mange trapper. Tolds så noget skinnende nede for enden af trapperne. Han gik derned og Esik fulgte med. Det samme gjorde elverpigerne. For enden af trapperne fandt Tolds en hårnål, med en blomst på. Han samlede den op, og kom i tanke om, at Tovia også havde sådan en. Tolds så en dør lidt længere henne. Han løb hen og åbnede den. Der sad hun, hans smukke Tovia. Tolds var så glad, at han ikke vidste om det var sandt. Han løb over til hende, og de krammede hinanden. Han havde aldrig været så glad, for at se en person før i sit liv. Men så så han en lille blå hue, magen til Ravns. Tolds fór op, og tog fat i huen. Han var bange for, at hans elskede Tovia, var skyld i, at hans venner var forsvundet. Men det mente hun ikke. Pludselig hørte Tolds nogle kendte stemmer. Det var Esøl, Besøl, Tvesøl, Bom, Tilum, Bilum og Ravn. Stemmerne kom fra et skab. Tolds åbnede det, og ud væltede de alle sammen. De løb over til Tovia, tog deres sværd frem, og skulle til at dræbe hende. Hvis ikke det var for Tolds, der nåede at stoppe dem i tide. Tolds tog sit sværd, og lagde det på Tovias hals. ”Tog du mine venner?” spurgte han. Der gik noget tid, før hun svarede, og det var et overraskende svar. ”Ja” sagde hun. Hun ville have dræbt dem og overtaget hele verden. Hun ville have Tolds til, at hjælpe sig. Hvad skulle han gøre? Han kunne ikke bare slå hende ihjel, men han kunne heller ikke lade hende leve. Før han nåede, at tænke sig om, stak Ravn hende, og hun faldt død til jorden. Tolds var knust. Hans elskede Tovia var død. Hvordan skulle han klare det? Esik kom ind ad døren, og så en pige ligge død på jorden. Elverpigerne var på vej hjem, og ville ønske Tolds en god hjemrejse. Tolds skulle til, at stikke sig selv, da Esik sagde til ham ”Tolds, der vil altid være én god pige i verden”.…..n...ige i verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...