Det store hul til den anden verden

historien handler, om en pige og en deng der falder ned i et hul. De lander nede i en verden, som har 4 forskelige dele nord, syd, øst og vest

1Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

1. det store hul til den anden verden

Der var engang en elverpige der hed Filika og hun var 11 år gammel.

hun boede sammen med sin mor Britt og hendes storbror Artur og hendes

lillesøster Rosa. Filikas bedste ven hedder Lotaz og han er elverdreng

og også 11 år. Lotaz bor sammen med Filikas familie, da hans egen familie

er døde, undtagen hans far som han ikke kender.

 

Dagen startede med at Filika og Lotaz vågnede, de tog tøj på og lavede

morgenmad. Herefter skulle de i skole, idag skulle de have en lang skoledag

med både Trolddom, trolddommens tid og til sidst 3 timers kosteskaft. kosteskaft var noget med at flyve på en kust. Skolen de gik på hedder Klomaskolen . Efter skoletid skyndte de sig hjem for at lave lektier,

Filikas mor har sagt at lektierne skulle laves inden de løb ud for at lege.

 

Efter at de var færdige med lektierne løb de ud på den smukke eng, hvor der bla.

var mange smukke blomster og sommerfugle i massere af farver. De legede

fangeleg og Filika skulle fange Lotaz. Hun talte 1,2,3,4,5 og begyndte at løbe efter

ham. Med pludselig faldt hun ned i et hul, det var som om jorden forsvandt  under

hende, det føles som hun faldt flere  km. ned i dybet. Da hun landede var det på

en bunke blade. Filika var helt forvirret , hvad var det lige der skete. hun kiggede

rundt omkring. Når hun kiggede mod nord var der helt mørke, mod syd var der

lyst og der var massere af marker, mod øst et slikhus og et slik dyr som var lavet af lakrids, vingummi og chokolade.

Mod vest så hun en stor borg, hvor der gik en masse vagter rundt omkring.

Hvad var det for en verden hun var endt i ?.

Filika valgte at gå mod syd mod de lyse og åbne marker, måske ville denne

vej føre hende hjem igen.

Efter at have gået et skykke tid kom hun til en lille vej bom, ved vejbommen var

et lille mikro hus og ud kom et mærkelig væsent som lignede en trold. Trolden var

blev lidt bange for ham. Hun spurgte ham om vej til eleverskoven, men trolden

sagde at der ikke fandtes nogen elverskov nede i denne verden, så hun måtte

prøve at gå vidre og se om andre kunne hjælpe hende.

 

Hjemme var Lotaz helt ude af den, han måtte finde Filika og redde hende op

af det store hul. Han tog hjem til huset og begyndte at pakke en rygsæk med

mad,vand og et tæppe. Herefter drog han afsted mod engen. Da han omsider

fandt hullet Filika faldt i , valgte han også selv at hoppe.

Da Lotaz landede var det i øst, han kiggede omkring og så en masse dyr lavet af alt muligt slik

som heste lavet af lakrids ,får som var lavet af chokolade og grise der var lavet af macipan og længere fremme så han det store slikhus . Hvor var det

lige han var, var det i drømmeland ? Han kaldte på Filika , men hun svarede ikke,

istedet gik han mod slikhuset og begyngte at spise af det. Efter at han havde spist en del var han så mæt og træt, at han valgte at holde et hvil. han lagde sig i græsset

og faldt hurtig i søvn.

 

Filika vandrede vidre gennem markerne, i der fjerne kunne hun se en større by

og besluttede at gå til denne, i håb om at nogen kunne hjælpe hende med at

komme hjem igen. Da hun kom til byen mødte hun en mærkelig behåret mand

som åbenbart var en Maraba. hun spurgte om han kunne hjælpe hende hjem, men

Marabaen sagde at han ville føre hende til byens konge, som måske kunne

hjælpe. da hun kom til kongeslottet var hun helt paf, slottet var udsmykket

med guld,sølv og ædelstene hun havde aldrig set noget ligende. Filika blev

ført op til kongen som tog pænt imod hende.

For at kongen ville hjælpe Filika skulle hun hjælpe ham med en opgave først.

Kongen sagde at hun skulle finde en Gral som lå gemt i et hemmeligt rum

i det mørke nord. For at komme ind i rummet skulle hun finde en nøgle som

var gemt i borgen mod vest. Turen der til kunne blive meget farlig, da der var

mange bjerg orker. Bjergorkerne var meget farlige da de elskede at fange og

dræbe mennesker. Filika syntes det lød noget farligt men valgte at prøve, hun

savnede sin familie og Lotaz og tænkte at det måske var hende eneste vej hjem.

Efter et godt måltid mad drog hun afsted mod vest for at finde nøglen.

 

Lotaz vågnede op efter et par timers søvn, nu var det på tide at lede efter Filika

så han pakkede hans ting sammen og puttede lidt slik i rygsækken og drog afsted

mod vest, dog uden at vide at Filika også var på vej mod vest.

 

Filika nærmede sig skoven hvor Kongen havde sagt at det ville være farligt at gå,

så men rystende ben gik hun langsomt ind i den kolde og mørke skov. Pludselig

hørte hun en lyd, hun greb sit svær og var klar til at kæmpe for sit liv, hun var lige

ved at stikke sit svær i Lotaz, men heldigvis dukkede han sig. De var glade for at se hinanden, og efter en lang snak besluttede de sig sammen at finde Gralen.

Da de havde gået nogle timer i skoven var de kommet til et stort bjerg og de

skulle ind igennem det, men inden ville de holde et hvil og få lidt mad. Imens

de sad og spiste hørte de en knasende  lyd, og pludselig sprang der en flok bjerg

orker frem,  Filika og Lotaz kæmpede en kamp mod orkerne, og da de havde

mulighed for det, begyndte de at løbe igennem bjerget med 50 bjerg Orker efter sig.

De løb og løb indtil de kom til en stenbro, broen var meget smal . Det var et

dybt hul hvor de ikke kunne se bunden, så de måtte forsigtig gå over broen uden

at falde i. da de kom over broen hørte de en som kaldte på dem, de kiggede til siden

og så at der stod en dreng og vinkede dem hen. " kom så skal jeg hjælpe jer væk

fra Orkerne " de løb hen til drengen som hed Robert. Robert var opvokset i bjergene

og kendte dem ud og ind og han vidste lige hvor man skulle gemme sig for bjergorkerne. De forklarede Robert at de måtte op til Borgen og håbede han

ville vise dem vej, og det sagde han ja til.

 

Sammen gik de alle 3 op mod borgen, men inden de nåede helt der op blev

de fanget af vagterne som stod rundt omkring borgen, og de smed dem i et

lille fangehul. Senere på dagen blev de ført ind i borgen til forhør, ved

borgens leder. De blev forhørt i timevis, og vagterne troede ikke på at de bare

var rejsende som ønskede husly for natten. Efter time langt forhør blev de smidt

tilbage i fangehullet, og uden at nogle opdagede det fik Robert stjålet en nøgle

fra en af vagterne.

Da natten kom og vagterne sov sneg Filika, Lotaz og Robert sig ud fra fange-

kælderen. De listede sig ind i Lederens værelse hvor de stjal hans nøgler

til borgens skattekammer.

I skatte kammeret lå der en skattekiste , i den var der guld , sølv og juveler og

dybt nede lå så nøglen de ledte efter. På  nøglen stod der G, som betød Gral.

De listede ud af skattekammeret og hørte en masse uro, vagterne havde opdaget

at fangerne var væk og havde slået alarm. Nu var der ikke andet at gøre end at flygte

fra borgen ind igennem bjerget hvor bjerg Orkerne er , og bare løbe og løbe og håbe

på det bedste. Heldigvis var Robert kendt i bjergene, og han vidste hvilke vej de

skulle løbe. De løb og løb uden at vende sig om, de kunne høre at der var nogle efter dem, om det var Orker eller vagter vidste de ikke, men de løb bare for livet.

Da de kom til en lysning var de ude af skoven og glade og trætte kunne de nu

slappe af og spise lidt mad. herefter drog de mod nord.

 

 

Da de gik mod nord blev det mørkere og mørkere og himmelen blev sort og mørk

de vidste at denne rejse ville blive den farligste på hele deres rejse. Men for at

komme hjem til elverskoven og familien, måtte de igennem denne sidste forhindring.

Da de kom til indgangen til nord, var der en stor port de skulle igennem. Inden

for porten var alt bare mørkt og sort og gik man bare et skridt forkert kunne

man ryge i det dybe hul som førte ned i helvede, eller blive ædt af store dræbende

drager.

De fulgte den smalle sti som førte dem op til den hellige grav, her var Gralen

begravet. Den hellige grav var et lille tempel hvor Gralen skulle ligge begravet

inde i. Filika tog nøglen og krydsede finger at det var den rigtige nøgle de havde

fået med fra borgen. Det var den rigtige nøgle og de kunne alle 3 gå ind i gravkammeret,  her så de den smukkeste udskåret stengrav de nogen sinde havde

set, og de var sikker på at her lå Gralen begravet.

Med stor besvær fik de åbnet for stengraven, og det var som om at hele himmelen

lyste op og alt blev levende igen. Alt det sorte og mørke blev lyst og levende.

Dragerne blev til fugle og det store hul blev til en sø , og hele nord området blev

til det smukke nord sted.

Filika , Lotaz  og Robert jublede af glæde , nu kunne de endelig komme hjem

til deres familie igen, de manglede bare at give Gralen til kongen. 

 

Kongen og hans folk havde hørt om elver børnenes  rejse, og ventede der hjemme

på slottet på dem. De ville holde en kæmpe fest som tak til Filika og Lotaz, og som

lovet ville han hjælpe dem hjem igen.

De festede hele aftnen og ved midnat tid, var tiden kommet hvor de skulle hjem

via magi. De sagde farvel til Robert og kongen.

Kongen talte til 3 og pludselig var de hjemme på der værelse igen. De løb ud til

familien og gav dem et stort kram, de var lykkelige for at se dem igen og var meget

glade for at være hjemme igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...