Nobilis’ krone

I landet Nobilis boede elverfolket. Alt var dejligt indtil den dag, hvor orkerne kom og tog kongens krone. Felix beslutter derfor at tage på en farlig mission om at tage kronen tilbage.

2Likes
2Kommentarer
399Visninger
AA

2. Rejsen til Maccha landene

I otte år havde Felix prøvet at få nogen til at tage med ham på sin mission, om at redde Nobilis, men ingen ville. Nu var han 16 år, og havde besluttet at tage af sted selv. Hans mor havde egentligt sagt at han ikke måtte, men han var nødt til det. Hullet der havde været i hans hjerte de sidste otte år skulle lukkes, alt skulle blive godt igen. Han havde pakket det mest nødvendige ned som mad, drikke og et lille sværd som en af hans forfædre, der var konge, fik af orkerne, da forskellen på godt og ondt ikke var særlig stor. Han havde også skrevet en seddel til sin mor om, at han var taget af sted. Han havde ikke nogen hest, så han måtte gå. Det var nat, da han tog af sted, så ingen opdagede ham. Heldigvis boede han ikke så langt fra grænsen til Maccha landene.

Det var nemt at nå til grænsen, men ti meter længere fremme stod nogle orker og holdt vagt. De var grimme, havde en lidt grøn hud, og så meget stærke ud. Til gengæld så det ikke ud som om, de var særlig kloge, så Felix gemte sig bag nogle træer og ville prøve at liste sig forbi dem. Han manglede kun lige ti cm, før han var forbi dem, da en af orkerne tilfældigvis slog dens arm til siden, så den kunne mærke Felix. Orken tog Felix i nakken og viste ham til de andre orker “Nå, der er vores aftensmad vist” sagde den største og grimmeste af dem alle sammen. De blev meget glade og begyndte at lave et bål. De havde bundet hans hænder og puttet ham ned i en sæk, så han ikke kunne slippe væk. Felix havde vist ikke helt forudset at det kunne ske, så han improviserede. “Han løb mod vest, fang ham” sagde han med den mest ork-agtige stemme, han kunne. Og dumme som de var, løb de alle sammen uden at vide, hvem det var der råbte. Felix kunne lige akkurat nå sit sværd i tasken. Så han fik på en eller anden måde, skåret rebet der bandt hans hænder over, og skyndte sig væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...