Nobilis’ krone

I landet Nobilis boede elverfolket. Alt var dejligt indtil den dag, hvor orkerne kom og tog kongens krone. Felix beslutter derfor at tage på en farlig mission om at tage kronen tilbage.

2Likes
2Kommentarer
442Visninger
AA

3. Mørket

Felix skulle over en lille bakke, ikke så høj, men lige akkurat høj nok til at man kunne gemme sig bag den, hvis der skulle komme nogen. Han gik lige så stille op. Men først da han var helt oppe, kunne han se ud over Maccha landene. Der var mørkt, ikke bare mørkt som derhjemme i Nobilis, men mørk på den uhyggelige og væmmelige måde. Som om der kunne komme én hvert øjeblik, det kunne der nok også, men følelsen var bare så kraftig. Der var små fakler mange steder, men det der lyste mest op, var den store borg lige fremme. Det måtte være der, kongen boede.

Felix var meget træt, og besluttede at finde et sted at sove. Der var nogle buske og træer, som gav læ for natten, hvor han kunne sove. Det var lidt svært for ham at vænne sig til mørket, men det lykkedes ham at finde nogle blade, som han lagde på jorden ligesom en madras, så han kunne sove på noget blødt. Den nat faldt han hurtigt i søvn.

Da han vågnede, havde han vænnet sig lidt mere til mørket. Han var meget sulten, og tog noget af det mad han havde taget med. Men efter et par dage hvor han havde gået lidt på bakken, var der snart ikke mere mad. Og da han ikke kunne klare sulten længere, besluttede han at gå ned fra bakken, og ned til alle orkerne. Det var faktisk ikke så slemt dernede, som han havde troet. Men alligevel kunne han godt lige have brug for, at se en enkelt lille, fin blomst titte op fra jorden. Men det var der desværre ikke. Det eneste der var ved jorden var tørt græs og mudder. Og det eneste fornuftige han kunne foretage sig var at gå. Og det gjorde han så. Ja, i flere mil. Og først da kunne han se et hus med lys i.

Han listede sig derhen og kiggede ind af vinduet. Der var mindst ti store orker, der sad og spiste. Huset var stort, og de sad ved et kæmpe bord. Men Felix var så nysgerrig, at han slet ikke tænkte på, at orkerne måske kunne se ham, så han stod selvfølgelig med næsen presset op af ruden. “Nå, vi har vist fået besøg”, sagde en af orkerne. Og før han vidste af det, stod 12 store orker rundt om ham. De her orker så meget stærkere, og meget klogere ud end de første han mødte. Mens den ene af dem begyndte at binde Felix fast til et træ, diskuterede de andre om, hvorvidt de skulle spise ham, eller give ham til kongen. “Hvorfor spiser vi ham ikke bare, der er jo nok til dessert til os alle sammen” sagde nogle. Mens andre sagde: “Det er vores pligt at give ham til kongen”. De stod vist og diskuterede i en time, før de besluttede at stemme om det. “Hvor mange stemmer for at vi spiser ham?” spurgte den af orkerne der var mest sulten, men kun fem af orkerne rakte hånden op. “Hvor mange stemmer så for at vi giver ham til kongen?” spurgte en anden af dem. Da rakte syv af orkerne hånden op. “Og det er hermed vedtaget at vi tager ham med op til kongen” sagde en helt tredje ork. Den havde en meget flad næse, og var lidt mere grøn end de andre. De syv orker som havde stemt på, at han skulle op til kongen, meldte sig frivilligt til at bære ham derop, mens de andre fem hellere ville sidde tilbage og surmule. Felix var meget bange, men også lettet over at de ikke ville spise ham. Men den tanke forsvandt hurtig, da de nåede til slottet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...