Et råb om hjælp

Historien handler Lurimos, som er en verden, der er i kamp mod Toram. I Lurimos lever alle dejligt, men i Toram er der klodt og farligt. Tuk og Gundolf beslutter sig at tage kampen op mod Toram, for de ved hvor der ligger et specielt sværd. Hvis man har sværdet, er man uovervindelig. De kommer på en fare fuld rejse, som er meget hård. Mon de klarer det?

0Likes
0Kommentarer
361Visninger
AA

3. Eventyret begynder

Tuk var ikke i tvivl om, hvad for en slags Gundolf var. For han havde langt hvidt skæg og en hvid kappe og brunt og hvidt tøj inden under kappen. ”Har jeg egentlig fået præsenteret mig Tuk?”.”Nej det mener jeg ikke,” svarede Tuk. ”Jeg hedder Gundolf, og er troldmand men jeg er en forholdsvis ung. 120 år så jeg er stadig i gang med at øve mig i tryllekunstner,” fortalte Gundolf. ”Jeg hedder Tuk, og er 100 år,” svarede Tuk, og imens de red mange mil, talte de om det, de kunne komme til at opleve, og om de nogensinde ville komme hjem. Månen begyndte at komme frem, og imellem træerne kunne man se trålerne fra månes lys komme ned. Tuk havde aldrig været så langt væk før og i hvert fald ikke så sent. ”Vi har redet nok for i dag Tuk. Vi kan søge ly inde i de buske,” sagde Gundolf. Det var to meget store buske men også våde og snavsede.” Okay ,” svarede Tuk, for det blev han nød til. De trak to tæpper frem, og lagde på jorden, og bandt hestene omme bag busken, så man for håbelig ikke kunne se dem. ”Prøv at kravle så langt ind du kan, og være muse stille så meget du kan hele natten,” hviskede Gundolf. ”Godnat,” hviskede Tuk tilbage. Natten var lang og kold, men det var ikke så slemt for det var sommer, så det var i hvert fald ikke minus grader.

”Godmorgen,” sagde Gundolf.”Godmorgen,” svarede Tuk, og de kravlede ud og hentede hestene. Ude på stien kunne man se nogle fod spor fra nogle orker. ”De har været her,” sagde Gundolf til sig selv. De red videre, indtil de kom til Himmelbjergene og kunne se vandfaldet. ”Er det vandfaldet, du talte om?”.”Ja. Så nu skal vi lede omkring dette sted,” sagde Gundolf og pegede mod højre. De steg af hestene, og Tuk fandt stien. Bag dem kunne man se det dejlige og lysene Lurimos, og lige frem var der mørkt og koldt, for der var Toram. Hestene var tørstige og sultne, og det var Tuk og Gundolf også, så de var nød til at holde en pause, hvor de kunne spise og drikke. De havde stadig masser af mad tilbage, så glade var de stadige.”Nu bliver vi nød til at være på vagt,” sagde Gundolf.”Hov, vent du har ikke fortalt hvad, vi skal gøre bag efter,” sagde Tuk.”Jo altså der skal vi finde et træ, som står ved en flod, der kommer længere ned af stien, og der burde sværdet ligge,” fortalte Gundolf. Lidt tid efter drog de af sted ud af stien. Stien var smal og snoede sig i mange retninger. Det blev aften, og de fandt et meget højt og tykt træ, de kunne sove i. Hestene satte de igen omme bag nogle buske. De klatrede op i træet og begyndte at lægge sig til rette for at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...