Et råb om hjælp

Historien handler Lurimos, som er en verden, der er i kamp mod Toram. I Lurimos lever alle dejligt, men i Toram er der klodt og farligt. Tuk og Gundolf beslutter sig at tage kampen op mod Toram, for de ved hvor der ligger et specielt sværd. Hvis man har sværdet, er man uovervindelig. De kommer på en fare fuld rejse, som er meget hård. Mon de klarer det?

0Likes
0Kommentarer
338Visninger
AA

6. Den store flod

Endelig kom de til floden, det var en meget bred flod, og vandet brusede og der var en stærk strøm. På den anden side kunne man se et træ, og de var sikre på at det var det træ, de ledte efter. ”Hvordan kommer vi over på den anden side,” spurgte Tuk udmattet.”Jeg kender en trylleformular, der kan få en til at hoppe langt, men jeg skal lige tænke mig om,” og pludselig udbrød Gundolf.

Hop som vinden

 hop som sus

 bring mig over flodens brus

Og med et følte jeg mig stærkere, og var klar til at springe.” Vi springer på nu,” råbte Gundolf. ”okay,” svarede Tuk.”1,2,3 nu,” og de sprang af fuld kraft. Tuk nåede først over og var i sikkerhed men i det Gundolf sprang, gik forbandelsen væk, og han faldte ned i floden og blev ført med strømmen.”Gundolf hold fast i noget jeg kommer,” råbte Tuk. ”Du må ikke vende om, find din bror og gør det, du føler for, tænk ikke på mig,” råbte Gundolf og var ude af syne. Tuk løb ned af floden, for at se om han kunne indhente ham, men det var for sent.

Han havde hørt, hvad Gundolf havde sagt og gik berøvet hen til træet for at lede efter sværdet. Træet var helt hult, og der var et hul hvor Tuks arm lige kunne komme ind. Så han stak hånden ind, og først kunne han ikke mærke nået. Men da hans hånd kom længere ned, mærkede han noget hård og spidst. Han greb fat i det og trak det op, det var sværdet. Det havde et fint skaft, der var formet som en løve og klingen der var klar og fint. Nu var der ingen vej tilbage, han havde givet Gundolf et løfte, og han kunne ikke selv finde hjem herfra. Nu måtte han finde på en plan, så han kunne komme op på Tavkons slot, der lå oppe på bjerget ikke så langt herfra. Der var kun nogle få mil op til slottet. Han besluttede sig for at ride der op, men da han havde pakket sværdet ned og skulle sætte sig op mærkede han en stor og forvokset hånd på hans skulder. ”Du kommer med mig,” sagde en rusten stemme bestemt og da Tuk vendte sig om, stod der to store Uruk hai kriger.

Den ene tog Tuk og den anden to de to heste. De gik mange mil og nåede først op til slotte, da solen var ved at gå ned.”Hvad skal jeg her,” spurgte Tuk.” Du skal bare lige møde vores konge, og fortælle hvad du vil her og hvad det var for en ting, du havde i hånden,” sagde den der trak hestene surt. Vi var nået hen til en stor træ port. ”Luk os ind,” råbte den der bar Tuk for den store port var lukket. Men der kom intet svar. Da den der holdte hestene skulle hen for at bange på, kom der en skygge springene ud fra buskene, der var ved siden af os. Det var en mand, og han greb fat om halsen på væsnet, der holdte Tuk.”Slip ham!” Skreg han og uruk hai slap Tuk, og han dumpede ned på jorden. ”Løb hen til din taske, der hænger på hesten og find sværdet,” råbte han til Tuk og inden den anden uruk hai nåde der hen, havde Tuk fundet sværdet frem.”Grib,” råbte Tuk til manden og med et snub tag nåede han lige at gribe det. Idet manden svingede sværdet ramte det Uruk haien i hovedet, og han dumbede ned på jorden og var død. ”Har du en sidste bøn,” råbte manden til den anden, og han svingede sværdet, og det ramte ham i mave. Han var død. ”Vi må væk,” sagde Tuk, og de red et stykke ind i skoven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...