Signe, Sigurd og ghasten

I byen Nyx bor Signe og Sigurd med deres familie. De er plaget af en ghast (et monster). Signe og Sigurd vil finde noget pulver der er det eneste der kan dræbe ghasten i verdenen.

5Likes
2Kommentarer
439Visninger
AA

4. Dunkelskoven

De begyndte at gå ind i den dunkle skov, hvor der kom en masse underlige lyde de aldrig havde hørt før. Men de gik hele natten. Der var ingen huse og de måtte nogle gange skiftes til at bære Sophia på skuldrene, for hun kunne ikke gå ligeså langt og hurtigt som de andre. Endelig kom de til et hus det så venligt ud men det var ikke på kortet som de havde fulgt. De gik hen og bankede på for at spørge, om personen der boede i huset, vidste hvor de var henne. En gammel dame åbnede døren og sagde ”hejsa små børn kom indenfor, der kommer nemlig ikke særlig mange på disse kanter.” Signe spurgte om hun vidste hvor de var, og viste kortet til den gamle dame. ”Jeg ved det desværre ikke, men hvor skal i hen?” Spurgte den gamle dame nysgerrigt. Signe svarede at de skulle finde troldmand Grå. ”Nå det skulle i bare have sagt” sagde den gamle dame. ”Hvorfor skulle vi bare have sagt det?” spurgte Niko nysgerrigt. ”Fordi jeg kender kåltroldmanden, han bor kun et par hundrede meter her fra” svarede den gamle dame. ”Okay tak fordi vi måtte komme indenfor, og spørge dig om noget” sagde Pernille. Men den gamle dame stoppede dem, og sagde irriteret ”det kan godt være at jeg har budt jer indenfor, men jeg har ikke givet jer den oplysning uden at jeg skulle have noget tilbage.” Sophia spurgte lavt om de ikke bare kunne give hende noget af deres mad. Med det samme begyndte Pernille at tysse på Sophia. Men det var for sent for den gamle dame havde hørt det, og var med det samme vild med forslaget. Hun krævede med det samme deres mad, og de fandt det frem fra deres stofposer. Hun fik næsten alt deres mad undtagen lidt som de fik lov til at beholde, så de ikke skulle dø af sult.

Derefter gik de videre med næsten ingen mad men de fortsatte hen ad stien. Der var tomt ikke rigtig nogen andet en lyde fra vinden, nogle få fugle der kvidrede, og deres rumlende maver. Der kom et lille hus lavet af træ, som var råddent. De gik bare videre, og tænkte på hvornår troldmand Grås hus ville komme. De havde gået i flere dage og sovet flere nætter på den kolde sumpede jord som deres træsko ikke var beregnet til. De begyndte at tro at der ikke fandtes nogen troldmand Grå, eller at de bare var blevet snydt at den gamle dame. De begyndte at vende om for at gå tilbage til deres familier, for de var jo sikkert bekymret for dem. På vej tilbage da de gik forbi træhuset prøvede de på at banke på, men der var ingen der åbnede døren. De gik ind og der var en mand med en høj spids blå hat, og en blå kappe, der vendte sig om, og råbte ”hvad laver i her”. Signe svarede ”at de skulle finde troldmand Grå.” Den mystiske mand svarede at de så var kommet til den rette mand. ”Jeg er nemlig troldmand Grå.” ”Virkelig jeg er en stor fan af dig” sagde Sophia. ”Godt så” sagde Signe vi skal bruge noget pulver så vi kan dræbe en ghast der ødelægger vores by en gang om året.” ”Okay jeg skal se hvad jeg kan gøre” sagde troldmand Grå. Og så forvandlede troldmand Grå den gamle rådne træhytte, til et kæmpe bryggehus hvor han kunne fremstille næsten alt med hans stok. Han begyndte med det samme, at lave noget pulver til at dræbe ghasten. Det tog omkring 10 min. for ham at frembrygge pulveret, der skete en masse ting.

Derefter tog de fem afsted og hjem for de kunne høre at ghasten var stået op. Det foregik i løb, og de holdte ingen pauser. Da de næsten var kommet tilbage til byen kunne de se at ghasten var ved at spise så det var for sent. Men de skyndte sig alligevel tilbage til køkkenet for at se om deres forældre var der. Sophia faldt lige pludseligt ned i et mudderhul, og sad fast. Niko sagde hurtigt at de bare kunne fortsætte uden dem. Så skulle Niko nok sørge for at Sophia kom op. Men Pernille syntes ikke at de skulle fortsætte uden dem. Signe og Sigurd var enige i Pernille. De prøvede at finde en pind Sophia kunne holde fat i så de kunne trække hende op, så de ikke også skulle fast i mudderhullet. De der var gået et stykke tid uden held, begyndte Sophia at synke mere og mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...