Elverias Dal

Historien handler om en pige, som hedder Betilia. Hun fortæller en historie om, at verden engang gik under. Den blev ødelagt af det det Onde. Hun prøver at få verden til at blive god igen, men hun kommer ud for mange farer. Hun er helt alene.

1Likes
4Kommentarer
348Visninger
AA

3. Tågen

 

Solen stod op mellem de frosne træer. Vi havde gået i to dage, men vi havde ikke

fundet nogen, der ville hjælpe. Den eneste, der hjalp en lille smule var en sød

gammel dame, der gav os en smule mad. For eksempel nogle bær, brød og så fik vi

noget lækkert kød. Vi gik i hvert fald ikke og sultede. Da vi kiggede ud over

bjergene, så vi,at der blev mørkere. Det lignede sort tåge. Vi var lidt nervøse, men vi

ville bare videre. Der gik cirka et par timer, før vi nåede tågen. Det var en grumset

tåge, og vi kunne næsten ikke trække vejret. Vi så en lille sprække på siden af bjerget.

Thorsen er  meget tynd, så jeg tænkte, at han kunne gå igennem. Bare lige for at se,

om der var noget derinde. Han kunne lige nå derind. Han råbte ”der er fri bane”, så

jeg gik ind. Det var meget tæt på, at jeg sad fast, men jeg dumpede ind i noget, der

lignede en dværgegrotte. Tågen var gået væk, så man kunne se klart guld enkelte

steder. Det var helt sikkert dværgene, der boede der, så vi havde måske fundet noget

hjælp. Vi gik gennem lange og smalle gange, og vejen virkede endeløs. Pludselig

hørte vi en hæs hosten. Det kom ovre fra et hjørne, og det virkede som om det var

meget tæt på. Vi gøs en smule, da vi så en stor sort skygge, men uden at sige et ord.

Der kom en stor gammel dværg ud, men han var hverken sur eller farlig. Han virkede

derimod trist og stille. Men midt i al tavsheden udbrud han ”kæmp for  friheden, lad

ikke noget komme i vejen for jer!” Vi stod og kikkede lidt på ham, men så forstod vi,

at han også kæmpede for friheden. Vi spurgte ham, om han havde nogle krigere, eller

bare nogle, der ville hjælpe. Han sagde, der var nogle flere dværge i grotten, og at

han faktisk også havde en smule kontakt til menneskene. Vi lavede en aftale om, at

præcis om 7 dage skulle han sende dem. Vi kunne ikke blive mere glade, så vi

takkede ham højt. Vi havde helt glemt at spørge om, hvad han hed, men det ville vi

nok finde ud af senere. Vi drog videre væk fra bjerget for at finde grænsen mellem

det gode og det onde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...