Live a li(f)e (PAUSE)

Har du tænkt hvordan din familie ville tage det, hvis du var homoseksuel? Ville de blive glade på dine vegne? Ville de afsky dig? Sådan tænkte Ryan ikke. Han vidste godt at han var anderledes, men var han til mænd?

Ryans far kan slet ikke tage det. Ryan ved snart ikke hvad han skal gøre. Det plager ham, og når man er langt ude, tager man de forkerte valg...


JA, den er om bøsser, og jeg har ingen ide om hvad jeg selv synes om min skrivemåde. Undskylder på forhånd for stavefejl, trykfejl og grammatikfejl. Håber den bliver okay trods fortvivlser :)


Den er blevet stat på pause, da jeg ingen tid har. Min skole, min ridning og mine andre ting, som arbejde, lektier og FOTO fylder rigtig meget, og jeg har INGEN tid p.t. Håber selvfølgelig jeg får mere tid efter ferien.:)

7Likes
4Kommentarer
719Visninger

2. 1

 

”Skat, jeg er klar nu,” stønner hun i mit øre.
Jeg drejer hovedet og kigger på hende. Hendes blå øjne sender mig et seriøst blik. Min rynket pande bliver genspejlet, og jeg kan se, hvordan hun langsomt ændre ansigtsudtryk.
Min højre arm nusser stadigvæk hendes side, mens jeg med en lang bevægelse for sat mig op på min venstre albue. Jeg drejer let min krop hen i mod hende og planter et kys i hendes pande.
”Skal du ikke vente? Var det ikke aftalen?” nærmest hvisker jeg i hendes øre.
”Jo, men altså.. Det er der jo ingen der gør mere,” udbryder hun, mens hun trækker sig lidt væk fra mig.
Jeg vidste det ville ske.. Det her forhold er for godt til at være sandt!
”Vil du ikke?” spørger hun og ligger sin hånd på min mave.  Min mave trækker sig sammen, og jeg fjerner hendes hånd. Hun forstår min hentydning, og sætter sig op i sengen.
Det lille værelse med de hvide vægge virker pludselig meget koldere, og jeg kan mærke en klump is brede sig i min mave.


”Ryan.. Jeg synes du skal tænke dig om,” siger hun med en blid stemme, og før jeg når at sige noget, trækker hun op i sin trøje og bh. Hun kigger på mig med et smil, og begynder så at trække sin trøje af.
Mit blik stivner, og jeg kan mærke mit hjerte galopere af sted.
Hun sender mig et drilsk blik, nærmest provokerende, før hun sætter sig på mine lår. Selvom hun næsten ikke vejer noget, føles det som der sidder en elefant på dem. Klumpen af is breder sig langsomt, og mit hjerte er ved at sprænge.
Det er først da Emma læner sig imod mig, at jeg vågner fra min ”trance”.
Det der sker de næste 30 sekunder, sker så hurtigt at jeg ikke får helt fat i det.
Jeg får på den eller anden måde trukket hendes trøje på plads, får hende væk fra mit skød, og jeg kommer op at stå.
”Det går ikke.. Desværre,” udbryder jeg så, mens jeg kigger på hendes ansigt.
”Mener du det?” spørger hun, samtidig med at hendes ansigt langsomt mister farven, og hendes mundvige begynder at bøje ned af. Min hjerne er løbet tør for ord, så jeg kan ikke andet end at nikke, mens jeg prøver at skjule frygten. Hvis tøsen bare bruger den smule hjerne, som jeg ved eksistere, burde hun da regne det ud. Hun har jo drillet mig med min feminine måde at stå med hånden på hoften, og hun burde da have opdaget, at jeg ikke kæmper for forholdet mere?

Da hun fortsat ikke siger noget, ender det med at jeg lister mig af sted. Den korte grå gang virker længere end normalt, og det er først da jeg er ved at stikke foden i mine sorte, udtrådte gummisko, at min vejrtrækning bliver nogenlunde normal.  Henne på knagen hænger min brune læderjakke, præcis som da jeg efterlod den. Jeg griber fat i den, og stryger ud af hoveddøren, på vej ud til det som burde være starten på det perfekte liv.

Det er først ude på motorvejen, at jeg opdager hvor meget, at jeg egentligt sveder. Mine hænder klistrer helt til rattet, og mit hår klister til min pande. Min vejrtrækning er hæs, og det river helt i mine lunger.
Jeg har ondt i maven, og mine tanker flyver rundt omkring. Er der noget i vejen med mig? Er det normalt at have den smukkeste kæreste og så slå op? Er jeg måske… Homoseksuel?
Bare tanken gør min mavepine værre, og det er først da en bil dytter, at jeg ser på vejen igen.
Hvad vil mine forældre sige? Vil lille Hayley hade mig? Vil hun vokse op og finde ud af hvor forkert jeg kan være?

Da jeg drejer af motorvejen, kommer jeg direkte forbi mit drømmecollege. Af vane drejer jeg hovedet mod den store hvide bygning, der er indrammet blandt en masse store redwoods. Jeg ELSKER redwood! Det er sådan et specielt træ, der bare passer til alt.
Det er også den eneste grund til at jeg ville på det college. Redwoods er deres logo, og jeg vil elske at gå med en uniform med det.  
Det havde været den bedste dag da jeg åbnede brevet derfra! Følelsen af at være accepteret.. Det kan ikke beskrives, andet end jeg havde været så lykkelig!
Jeg tager min telefon op af lommen for at tjekke tiden, og der kan jeg se, at Emma har skrevet tre beskeder til mig. Hun har skrevet det samme i alle tre, om at jeg skal komme tilbage nu, før jeg fortryder.
Problemet er at jeg intet fortryder!

 

”Er du allerede hjemme?” undre min far sig, da jeg træder ind af døren.  Han har åbenbart tænkt det samme som Emma.
”Ja.. Er det et problem?” spørger jeg, mens jeg hænger min læderjakke op på knagen. Da jeg træder ud af mine sko, ryster han på hovedet og går tilbage til stuen.
”Ryaaaaaaaaaan!” lyder en lille stemme, efterfulgt af en masse små hurtige skridt ned af trapperne. Da jeg vender mig mod døren, springer Hayley op i mine arme.  Hendes lange brune hår svinger rundt om hende o pisker mig i hovedet. Irriteret puster jeg det væk, mens Hayley bare griner.
”Du kunne være så fin med laaaaaaangt hår,” griner hun, mens hun prøver at sætte sit hår på mit hoved.
Med et grin sætter jeg hende ned, mens jeg kører en hånd igennem mit hår.
Langsomt går jeg ind i stuen, mens Hayley fortæller mig hvor meget hun glæder sig til at starte i skole.  Hun glæder sig stensikkert kun, det stopper lige så snart hun først starter. Jeg kan stadigvæk huske min første dag.. Jeg havde været bange for alle, og jeg havde først sagt noget tre uger efter. Drengene havde drillet mig, og lige siden har jeg forbandet min generte side langt væk.
”Hvad er det for noget.. Bøssehår?” udbryder min far, i samme øjeblik som jeg går ind af døren.
Jeg stivner i et øjeblik, før jeg husker, at jeg har voks i håret og det er trukket tilbage.
Før jeg når at reagere, klasker min mor ham på låret, hvorefter hun rejser sig fra de sorte sofaer. Hun går hen til mig, roder op i mit hår og kysser mig på kinden.
”Michael har hat ringet,” siger hun så, før hun fortsætter ud i køkkenet. Mit smil bredte sig, og før min far når at sige mere, løber jeg op af trapperne for at komme ind på mit værelse. Hvorfor har tumpen ikke ringet til min telefon?

”Har I slået op?!” råber Michael, mens han stirrer fortabt på mig.
”Er du blevet bøsse? Kommer du snart i pink polo?” udbryder han, og jeg farer sammen. Har han regnet det ud? Mit hjerte banker hårdt, og jeg føler det er på vej ud af brystkassen. Det er lige som om jeg bare er blevet rigtig paranoid, eller at hele verden ved det.
”Nej,” får jeg fremstammet, mens Michael kigger på mig. Han griner kort og slår mig på armen.
”Det var godt,” siger han så, og i samme øjeblik kan jeg mærke en sten vokse i mit hjerte.
”Ville du da afsky mi hvis jeg var bøsse?” spørger jeg, mens jeg mærker koldsveden løbe ned af nakken.
”Ærligtalt, så ja.. Bøsser er ikke rigtige mennesker,” griner han og kigger på mig. Lidt som om han forventer et grin. Jeg sidder helt mundlam, og jeg har ingen idé om, hvad jeg skal sige eller gøre.
”Vent.. Er du bøsse nu eller hvad?” afbryder han den tavse stilhed. Jeg stirrer på ham, og ved egentlig ikke hvad jeg skal svare.

 

Det var så første kapitel! Håber det er okay, men undskylder på forhånd for manglende G, E, F, D og store bogstaver. Sådan er det at have ødelat sin computer.. Håber i kan lide det :) Vil ELSKE konstruktiv kritik, som jeg kan brue til noget!.D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...