Offer for den mørke strid

Offer for den mørke strid er en form for krimi.
Håber at i kan lide den!

1Likes
0Kommentarer
448Visninger
AA

1. Offer for den mørke strid

 

Offer for den mørke strid

 

Regnen siler ned. Mørket falder snart på, og endnu en dag på kontoret er snart ovre. Ud fra den kedsomhed der plager mig, pudser jeg mit skilt der står på bordet. ”Detektiv Holmes”. Bare de to ord fortæller en hel del omkring mig og mit liv.

Mens stilheden langsomt dræber mig, ringer telefonen, og en nervøs kvinde er i den anden ende af røret. Jeg kan med et samme høre på hendes skingre stemme, at der er enten noget der plager hende, ellers er der noget helt galt i hendes liv. ”Som detektiv er det mit job at hjælpe”. Jeg prøver med en rolig og meget selvsikker stemme at berolige kvinden, men uden held. Kvindens eneste søn, var alene hjemme en aften. Som fjorten år, mente han at han godt kunne vær alene hjemme mens hun tog i byen med nogle veninder. Da hun kom hjem var der ingen dreng, ingen tegn på liv og ifølge hende, intet håb tilbage. Jeg fik navn, adresse og den historie som den meget sorgmodige enlige mor stod med.

 

Klokken er nu ti om aftenen og jeg står med en stor opgave foran mig. Nu skal jeg til det igen.. Spille Gud for en dag. Jeg tager min taske, min notesbog og mit overtøj på, mens jeg langsomt trasker ned af gangen. Bilnøglerne hiver jeg op af lommen, og af sted i min går det. På gaderne er der stille. Ingen fulde mennesker der tumler rundt, og ikke ved hvor og hvad de laver. Kun en ensom kat der spankulerende går på fortovet. Jeg stopper foran et hus. Nr. 13, står der med stor fed skrift. På døren hænger der et hjerte lavet af træ. Efter min dømmekraft ville jeg gætte på at det var den fjorten årige dreng, der havde lavet det.

 

Jeg banker på, og venter på at jeg møder en mor med tåre i øjnene. Men sådan var det ikke. Der kommer en kvinde ud. Ikke med tåre i øjnene, intet tegn på at hun har grædt. Kun nogle store øjne der ser fortabte ud. Helt blanke brune øjne, med et strejf af blå. Indenfor byder en kulde mig i møde. Der er rodet, som om at moren har ledt efter noget. Noget, som virkelig har haft betydning for hende.

Hun satte sig ned i sofaen, og fortalte historien igen. Hun fortalte alt hvad han normalt laver til dagligt. Hele hendes liv bestod af ham, og hun virkede meget overbeskyttende. Hun virkede meget nervøs, men samtidig fast på at det ikke var hendes skyld.

 

Jeg tog notater, og drog så hjem til kontoret for at lave lidt research.
Med sved på panden og efter to timers computer, har jeg fundet det jeg har brug for. ”Fjorten årig dreng, forældre skilt, faren flyttet til Tyskland, mor og far i skænderier”. Mere skal jeg ikke bruge lige nu.
Moren havde forklaret, hvordan hendes og farens forhold var, og ifølge hende er hun sikker på at ex manden har kidnappet hendes eneste søn, for at gøre gengæld.
Men indtil videre ved jeg ikke om det er sandt.

 

Jeg går rundt og snakker med naboerne og folk i gaderne, men de har intet hørt eller set. Enten taler de sandt, eller også har de noget de ikke vil fortælle mig. De mennesker jeg snakkede med virkede meget utrygge ved min tilstedeværelse. De gav mig dræber blikke, som jeg ellers plejer at være vant til. Men disse blikke gravede dybt ind i min sjæl, og jeg følte ikke at jeg kunne arbejde under disse forhold. Jeg tog hjem til kontoret igen, og ledte dybere og mere grundigt.
Til sidst faldt alle brikkerne på plads.

Næste morgen. Solen skinner ikke ligefrem, som man ønsker en dejlig sommerdag. Jeg skynder mig ud til bilen, og jeg skal forbi to steder.
Jeg begynder ovre hos min mor. Mors dag bliver aldrig glemt, uanset hvilke sager jeg er midt i. Det næste stop er hos Fru. Jensen. Maura Jensen, også kendt for den ulykkelige mor der har mistet sin søn. Min mor bliver glad for den skønne hilsen, men hun ved at jeg har travlt.
Ovre hos Fru. Jensen er gardinerne trukket for.
Jeg går med raske skridt ind gennem der ret så tætgruet have. Men en ting jeg lægger mærke til er en dør om til baghaven.
Selvom det er tidligt om morgnen lukker moren op. Efter min mening, ville jeg tro at hun blev begejstret, eller ligefrem skræmt af at jeg kommer så tidligt på dagen.

Jeg bedte hende om at, lukke mig ud i baghaven. Hun sagde ja, men jeg kunne mærke hendes utrygge side. Ude i baghaven, er der lige som forventet…

Jeg beder efter en skovl. Da hun siger at hun ikke har nogen, begynder jeg at tvivle og derfor går jeg ud i garagen og som jeg nok havde regnet med. En skovl, gemt bag nogle gamle sager. Jeg begynder at grave i den ujævne jord, og jeg når ikke langt ned før jeg finder lige det jeg ledte efter.

Jeg fandt liget af den søn. Den eneste søn hun havde. Kun et menneske med et koldt hjerte, ville gøre sådan noget her…

 

Rikke Jürs

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...