A Different Love - (1D - Harry Styles)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2012
  • Opdateret: 28 mar. 2013
  • Status: Færdig
Tjek traileren ud :)
Bella er en pige på 18 år. Før hun flyttede ind i centrum af London, boede hun i udkanten af London, sammen med sine forældre. Bella har altid været forkælet, men som 15 årig begyndte hendes forældre at arbejde hele tiden. Da hun så endeligt (ifølge Bella) blev 18, flyttede hun ind i sin lejlighed, væk fra hendes forældre som hun hader, på grund af deres arbejde. Her lever hun så det vilde liv, for sine forældres penge. Hun fester hele sin weekend væk, og er kun i skole en gang om ugen, da hun går på design skole. Men hvad sker der, når hun møder Harry Styles fra One Direction? Stopper hun med at være sammen med alle fyre hun møder?
Læses på eget ansvar!
Kom gerne med ris og ros :)
Like og tilføj den gerne til favoritter :)

36Likes
52Kommentarer
3743Visninger
AA

15. Endelig hjemme eller ??

2 uger senere

 

 

Jeg fandt de sidst ting i det værelse jeg lige havde ligget på i 2 uger, og smed dem i tasken på sengen. Jeg havde endelig fået lov til at komme hjem. Harry ville være her om få minutter, for at hente mig. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham, han har ikke rigtig været her så meget de sidste par dage. Han havde åbenbart haft rimligt travlt, med hvad ved jeg ikke helt. Enligt har jeg haft det helt fint med at han ikke har været her så meget, han skal jo ikke sætte hele sit liv på standby for mig, vel?

Jeg tjekkede værelset igennem igen, hvad for nummer gang jeg gjorde det ved jeg ikke helt. Men jeg havde i hvert fald gjort det en del gang nu. Jeg er faktisk kommet frem til at der nok ikke er noget jeg har glemt. Det er jo heller ikke fordi jeg har så meget her, jeg hader bare at glemme ting andre steder.

"Bella" jeg vente mig hurtigt om

"Åh hej Line" Line er en af de sygeplejsker som har været på min afdeling.

"Her er dine piller"

"Årh ja, dem havde jeg helt glemt"

"Det tænkte jeg nok, har du fået afvide hvornår de skal tage dem?"

"Ehm nej det har jeg ikke"

"Okay, du skal tage en pille hver aften, også trappe stille og roligt ned, okay?"

"Ja, det skal jeg nok. Hvor længe skal der gå inden jeg begynder at trappe ned?"

"En uge"

"Okay, tak Line, kommer til at savne dig"

"Kommer også til at se dig, men håber ikke jeg kommer til at se dig her igen" Line smilede

"Nej det håber jeg heller ikke" vi grinede lidt

"Nå jeg må vist videre"

"Ja det må du"

"Hils Harry" hun blinkede med øjet, ind hun gik.

Årh gud man, hvor er hun træls, eller noget.

 

Jeg sadte mig i sengen igen, og kiggede rundt i det værelse jeg havde tilbragt mere end 2 uger på. Det virkede helt underligt at skulle ud på den anden side igen. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til tanken, de sidste to uger havde jeg bare været her på værelset, på afdelingen, eller ude på altanen. Jeg havde ingen lyst til at gå ud af afdelingen imens jeg havde været her, jeg kunne ikke rigtig overskue det.

*Bank Bank*

"Kom ind" sagde jeg meget højt, så det næsten var et råb, en ting jeg havde lært var at de ikke kunne hører det hvis jeg bare snakkede normalt. Hvilket jeg enligt var meget glad for, altså så vidste man da at andre ikke kunne hører ens samtaler. Smart ikke. Eller noget

"Heey smukke" en velkendt stemme fyldte mine ører

"Heej" jeg stillede mig hurtigt op, lidt for hurtigt, for en fandes trykken i mit hoved kom, så jeg måtte sætte mig ned igen. Hader når det sker.

"Hva så?" Harry lød bekymret

"Rejste mig bare for hurtigt" sagde jeg med et smil, og rejste mig igen op, mere stille denne gang

"Okay" han grinte lidt, inden han igen kiggede på mig med sine så fandes smukke grønne øjne

"Er du klar til at gå?" han kiggede stadig på mig med et smil

"Ja" kom det hurtigt fra mig, han bevægede sig over og tog min taske.

 

Jeg vendte mig hurtigt om, og kiggede en sidste gang på værelset, inden jeg lukkede døren. Jeg drejede rundt igen, så jeg nærmest støtte ind i Harry.

"Pas på du" et smil formede sig på hans læber

"Jaja" grinte jeg

Stille og roligt begyndt vi at gå op ad gangen. Harrys arm sneg sig rundt om mig, så hans hånd holdt fast om min talje. Jeg kiggede op på ham, med et smil, jeg blev mødt af et varmt smil, og kiggede derefter igen på gangen.

 

***

 

"Harry hvor er vi på vej hen?" Det var først nu det gik op for mig at dette ikke var vejen hjem til mig.

"På vej hjem, hvad regner du med?" et fjollede smil på hans læber kom frem.

"Ja, det må du fortælle mig, men dette er ikke vejen hjem til mig!" hvor fanden var vi på vej hen.

"Jo, nu er det" han var meget tæt på at bryde ud i et grin, hvad var det her for noget?

"Du forvirrer mig!"

"I know" var det virkelig hans eneste svar, jeg lænede sig tilbage i sædet med et suk. En hånd blev lagt på mit lår, og nussede det lidt, jeg smilte for mig selv, men blev ved med at kigge ud af ruden. Bare som irritation.

 

*Brum brum brum brum* Harrys mobil brummede i hans lomme, den blev bare ved og ved.

"Skat gider du ikke tage den" jeg tog min hånd og stikkede den ned i Harrys lomme. Endelig fik jeg fat i den, hans lomme var dyb, så der vare lagt ned. På skærmen stod der Louis.

"Det er Louis der ringer" skyndte jeg mig at sige

"Tag den" kom det fra Harry, mere som en ordrer.

"Det er Bella" sagde jeg med det samme da jeg tog mobilen op til øret.

"Øh hej Bella"

"Hej Louis" grinte jeg

"Kan jeg snakke med Harry?" kom det spørgende fra ham.

"Desværre han kører bil" sagde jeg undskyldene

"Nåårh okay, kan forstå i så er på vej hjem"

"Ja det håber jeg"

"Hvad mener du med det?" Nu lød han virkelig forvirret

"Det var meningen, Harry skulle kører mig hjem til mig, men jeg kan ikke kende vejen, og han ville ikke fortælle mig hvor vi er på vej hen. Han bliver bare ved med at sige at vi er på vej hjem" Louis grint

"Det er i jo nok så, han har nok bare en anden vej en den du kender"

"Hmm.. måske. Ellers andet du ville vide?"

"Nææh ikke rigtigt, vi ses Bella"

"Ja vi ses Louis"

Jeg lagde på og kiggede over på Harry, som havde alt sin opmærksomhed på vejen, hvilket så ret sødt ud, må jeg indrømme.

 

 

"Så er vi her" Sagde Harry stolt, hvorfor det lød sådan vidste jeg ikke.

"Harry, det er jo ikke her jeg bor!" jeg kiggede underende på ham.

Han steg ud af bilen, og tog min taske på bagsædet. Jeg stod ud af bilen, selvom jeg ikke ville. Jeg ville helst bare hjem lige nu, og ikke et eller randomt sted hen. Jeg havde virkelig ingen anelse om hvor det var vi var henne, det var hverken Harry, Louis, Liam, Niall, Zayn eller Milla boede.

"Kom" han tog min hånd, og begyndte at gå

"Harry" han stoppede kort op "Jeg ville altså bare gerne hjem" min stemme var lille. Han gik tætter på mig, og trak mig ind til en knus, da han fjernede sig igen, og kiggede lige ind i mine øjne.

"Skat, please kom lige med, så skal du nok komme hjem bagefter"

"okay så" jeg sukkede men fuldt alligevel med ham. Han tog min hånd igen.

 

Vi stod inde i elevatoren, på vej op på 5. sal. Jeg vidste endnu ikke hvor det var vi var på vej hen. Elevatoren stoppede, og vi trådte ud. Min hånd var stadig i Harrys, som lige nu enligt føltes meget tryg, for det der med nye steder var ikke lige min cocktail, lige nu. Vi gik til højre, til den ene af de to døre der var på etagen vi var på. Harry åbnede roligt døren, og vi gik ind.

Jeg tog mine sko og jakke af, ligesom Harry gjorde. Det var en lejlighed, kunne jeg se nu. Jeg nåde ikke rigtig at kigge mig så meget omkring, inden to hænder blev lagt for mine øjne bagfra, så jeg ingenting kunne se.

"Harry hvad laver du?" han skræmte mig virkeligt

"Bare føl med" Hans stemme var hemmelighedsfuld.

Jeg gjorde som han sagde og gik fremad, stadig med Harry bag mig og hans hænder for min øjne. Han gik tæt på mig, så han kunne styrer hvor jeg skulle gå hen ad. Jeg må indrømme, jeg er pænt skræmt lige nu. For det første ved jeg ikke hvor jeg er, for det andet gør det ikke det ligefrem bedre at jeg ingenting kan se.

 

Hænderne for mine øjne blev fjernet, og et kæmpe "VELKOMMEN HJEM" blev råbte, jeg gik et skridt baglæns, hvis det ikke var for Harry, havde jeg nok faldet. Foran stod Louis, Niall, Liam Zayn og Milla. Hvorfor sagde de velkommen hjem, det var jo ikke her jeg boede.

"Tak, men hvorfor siger i velkommen hjem?" min stemme var total forvirret, ligesom resten af mig.

"Spørg Harry" kom det drillende fra Milla, jeg kiggede spørgende op på Harry.

"Ehm.. Dette er vores nye lejlighed" han smilede over hele hovedet.

"Okay" kom det bare fra mig, vores nye lejlighed det lød da meget godt. Stop vent lige lidt, VORES NYE LEJLIGHED, vores altså mig og Harrys

"HVAD Vores altså os to?" dumt spurgt Bella!

"Ja" han kiggede ned "Kan du ikke lide den?"

"Jeg har ikke set den endnu!"

"Nåårh nej" han kiggede stadig ned

"Skat?" han kiggede op igen

"hmm.." kom det stille fra ham

"Tak" sagde jeg hurtigt, inden jeg lod mine læber ramme hans i et blidt kys.

 

***'

 

Jeg krøb ind til Harry, hans varme overkrop føltes så dejlig lige nu. Her lå jeg i min, når nej vores nye dobbeltseng. Lejligheden var fantastisk, flere af mine ting var her, og det samme var Harrys. Harry havde fortalt, at Milla og resten af drengene havde hjulbet med at få tingene her over og sat det hele på plads. Og Milla, havde med omhug sagt hvilke af mine ting, som betød meget for mig, som ikke måtte komme ud.

Det hele var perfekt. Jeg i Harrys arme, i en kæmpe dobbeltseng, i en fantastisk lejlighed. Jeg boede sammen med Harry, havde de bedst venner. Nu ville jeg bare sove, og komme helt ovenpå igen, inden mit dejlige liv ville starte på endnu en dag i morgen, sammen med verdens bedst kæreste.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...