A Different Love - (1D - Harry Styles)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2012
  • Opdateret: 28 mar. 2013
  • Status: Færdig
Tjek traileren ud :)
Bella er en pige på 18 år. Før hun flyttede ind i centrum af London, boede hun i udkanten af London, sammen med sine forældre. Bella har altid været forkælet, men som 15 årig begyndte hendes forældre at arbejde hele tiden. Da hun så endeligt (ifølge Bella) blev 18, flyttede hun ind i sin lejlighed, væk fra hendes forældre som hun hader, på grund af deres arbejde. Her lever hun så det vilde liv, for sine forældres penge. Hun fester hele sin weekend væk, og er kun i skole en gang om ugen, da hun går på design skole. Men hvad sker der, når hun møder Harry Styles fra One Direction? Stopper hun med at være sammen med alle fyre hun møder?
Læses på eget ansvar!
Kom gerne med ris og ros :)
Like og tilføj den gerne til favoritter :)

36Likes
52Kommentarer
3839Visninger
AA

13. Dagen Harry kommer hjem....

De sidste to uger havde været et helvede, hvis jeg ikke havde grædt, havde jeg været et svin! Og ja jeg mener virkelig at jeg har været et svin. Jeg får jo aldrig Harry tilbage, og nu laver jeg ikke andet end at fucke mit ejede liv op!

Jeg ved udmærket godt at det er i dag Harry kommer hjem, og jeg burde få snakket med ham, men hvad fanden jeg har jo lavet lort i det.  De sidste to uger, har jeg ikke lavet andet end at feste, drikke mig fuld og vågne død drukken i min seng morgen efter.  Jeg har heldigvis ikke været så dum, at have sex med andre drenge siden.  

Klokken er ved at være 15:00, og hvad laver jeg? Ikke en skid, hvilket jeg ikke har gjort hele dagen.  Man kan jo ikke rigtig lave noget, med de skide tømmermænd jeg har lige nu. Og for resten har jeg det forfærdeligt med mig selv lige nu! Hvis jeg ikke havde lavet sådan noget lort, havde jeg nok stået ude i en lufthavn lige nu! Men det gør jeg jo ikke! Så nu kan jeg jo ligeså godt rådne op her i min lejlighed!

 

***

 

Pis, jeg har brækket mig igen, og jeg hader det! Jeg ender altid med at græde, når jeg skal brække mig! Jeg kan virkelig ikke lide det!

Jeg fik skyllet ud i toilettet, og kom igen på benede. Jeg kiggede ind i spejlet, mens mine hænder holdte fast ved vasken så jeg ikke væltede. Hold nu kæft hvordan er det jeg ser ud? Godt at ingen ser mig i denne tilstand!

Jeg har store mørke render under mine øjne, mine ellers så flotte blå øjne, er helt røde og ikke flotte! Mit hår sider ud til alle sider, og min makeup sider ned af mine kinder. Jeg ligner en der er ved at dø!

Hvilket jeg også er! Ikke en spøg!

 

Harry’s synsvinkel:

Jeg kiggede ned på min mobil, klokken var 15:15 og vi var endeligt kommet forbi alle vores fantastiske fans, men jeg havde virkelig ikke lige den store lyst lige nu. Hvilket drengene godt vidste, men fansene lignede ikke nogle der lagde mærke til noget. Heldigvis.

Vi sad nu i bilen på vej hjem til os selv, der var ingen der sagde noget. Jeg sad bare og stirrede ud af ruderne. De sidste to uger siden jeg havde fundet ud af det, havde været et helvede! De eneste tidspunkter jeg var glad, rigtig glad, var når vi havde stået på scenerne. Vores fans havde været så fantastiske! Jeg elsker dem!

***

 

Jeg var endeligt kommet hjem til min lejlighed, hvor alt så ud som det plejede. Det var dejligt at være hjemme, jeg smed mig i sofaen. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle lave, men jeg var ikke træt, jeg var ikke mig selv.

Jeg lukkede øjnede, og et billede dannede sig i mit hoved. Det var… det var Bella…….. jeg åbnede hurtigt mine øjne igen, og prøvede at få styr på mig selv igen. Men der var ikke noget at gøre, jeg kunne ikke.

Jeg greb mine nøgler, og tog min jakke idet jeg smuttede ud af døren. Jeg løb ned af trapperne, fik hurtigt låst min bil op, og begyndte at køre.

Jeg havde ikke selv nogen kontrol, jeg kunne ikke styre mig! Jeg vidste ærligtalt ikke hvad jeg eneligt skulle. Jo hen til Bella, men hvad skulle jeg der? Jeg savnede hende, men hadede hende på samme tid.

Jeg holdte ind til siden, og kiggede ud af vinduet, hvad fanden var det jeg havde gang i? Jeg steg ud, og fik låst bilen. Jeg stoppede op og kiggede op mod vinduerne, hvor Bella boede. Det lignede ikke at der skete særlig meget der oppe.

 

***

 

Jeg stod foran hendes dør, man kunne ikke hører at der var nogle der inde, men hun var der måske. Jeg prøvede at få styr på mig selv, men det kunne jeg ikke. Min puls køre i det helt store gire og alt køre rundt. Tag dig sammen Harry, nu er du her jo alligevel så ring dog på! Jeg tog en dyp indånding og jeg ringede på.

Der skete ingen ting, jeg ringede igen og igen. Forhelvede så åbne den dog! Jeg tog fat i håndtaget, og trykkede ned. Døren gik op, det havde jeg ikke regnede med. Jeg tog et skridt ind og lukkede døren bag mig.

”BELLA” råbte jeg gennem lejligheden, der kom intet svar, jeg prøvede igen ”BELLA” denne gang højere end sidst. Hun måtte da være her siden døren var åben.

Jeg begyndte at gå ind i lejligheden, jeg gik ind i stuen, der var ingen. Jeg prøvede køkkenet heller ingen. Jeg åbnede stille døren ind til soveværelset, pis, her var der heller ikke nogle. Jeg kiggede over mod skabs døren, jeg vidste hun havde et kæmpe tøj skab, måske var hun der inde. Med få skridt var jeg der over. Jeg tog en dyp indånding og åbnede, men ingen.

Hvor fanden kunne hun så være? Jeg satte mig forvirret ned i sengen, og tog mine hænder til hovedet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre nu, vent lige lidt, badeværelset der kan være hun er der inde.

Jeg rejste mig op, og begyndte at gå mod badeværelset. Jeg åbnede døren hurtigt, og tog et skridt tilbage.

Der… der lå hun. På gulvet, i en lang top. Med blod løbende ud fra hendes arm.

”BELLA” råbte jeg, idet jeg løb hen til hende. ”Bella” viskede jeg ned mod hende, hun reagerede ikke. Mine tårer begyndte at trille ned af kinderne.

Jeg fandt min mobil frem og ringende op.

”Hallo, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte en dame i den anden ende.

”Jeg har lige fundet min kæreste Bella, på hendes badeværelset og hun bløder fra armen og reager ikke” skyndte jeg mig at sige.

”Hvad er hendes fulde navn, og adresse?” spurgte hun

”Bella White Summer og hun bor på Lincoln’s Inn Fields 7H”

 

***

 

Her sidder jeg så, på Hospitalet og venter på at jeg får noget af vide, om hvad der er sket med hende.

Louis sidder ved siden af mig, jeg ringede til ham og fortalte hvad der var sket, han kom med det samme. Jeg har på fornemmelsen at det hun har gjort, har hun gjort pga. alt det der er sket mellem os.

Jeg er bange, for hvad de siger.

 

En læge kom mod os, jeg rejste mig hurtigt op. Louis gjorde det samme, og stillede sig ved siden af mig, hvilket jeg var glad for.

”Jeg syntes i skal komme med mig” han kiggede på os, vi nikkede og følgede efter ham. Vi kom ind i et lille rum og han satte sig på ned, det samme gjorde vi.

Jeg kiggede på ham, nu måtte han altså godt fortælle os noget.

”Bella er lige vågnet, og hun er igen stabil” startede han med at sige, jeg lettede idet han sagde det.

”Ved i hvad der er sket med hende?” spurgte jeg.

”Hun har skøret sig selv i armen, og så fandt vi en del piller i hende” sagde han roligt til mig

Jeg kiggede over på Louis, og brød ud i gråd.

”Hun har det bedre, og hun skal nok komme oven på igen” sagde lægen igen

”Har i lyst til at se hende?” jeg nikkede.

 

***

 

”Jeg syntes du selv skal gå ind” sagde Louis til mig idet vi stod ude foran hendes stue, jeg nikkede og begyndte at gå hen mod døren. Jeg åbnede den stille og gik ind i rummet.

Bella lå i en seng, med en masse slanger om sig. Jeg gik over mod sengen, og satte mig forsigtigt ned i den. Bella åbnede sine øjne og kiggede på mig, jeg smilede til hende og agede hende forsigtigt over håret.

”Undskyld Harry” viskede hun

”Var det derfor du gjorde alt det her?” spurgte jeg hende, jeg var nød til at vide det

”Hmm..” mumlede hun, mens hun nikkede forsigtigt.

”Hvorfor” en tårer trillede ned over min kind.

”Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen, og..” hun snøftede.

”Hvorfor ikke, jeg kunne aldrig lade dig gå” viskede jeg i mens jeg prøvede at holde styr på mig selv.

”Det jeg gjorde, var ikke i orden. Du lød så sur, og jeg indså at jeg aldrig ville få dig tilbage” hun snøftede.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg elskede hende, men alligevel var jeg i sorg over det hun gjort. Men det hun havde gjort ved sig selv pga. det, vidste jeg at hun også havde det dårligt over det hun havde gjort, og hun fortrød.

Derfor lænende jeg mig ned over hende og plantede et kys på hendes pande.     

 

________________________________________________________________________________________

Hvad syntes i så?

Havde i regnet med det?

Tror i at har klarede alle problemmerne mellem dem?

Og hvad sker der nu ??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...