My love dream.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Hvem er jeg? Pigen uden en kæreste og med meget få venner. Rig, men overbeskyttende mor. Hele mit liv har jeg gået og været på udkig efter den helt rigtige, men det er ikke nemt. For da han endelig kommer, blev det bare en kamp om at få ham. Og det var måske svære end at finde ham. Man må bare se hvad fremtiden bringer.

4Likes
0Kommentarer
511Visninger
AA

5. Jalusi.

"Alice, Alice, slap nu af jeg skal nok fortælle dig alt hvad der skete. Du behøver ikke råbe. Kom over til mig om en time. Okay." Jeg lage røret på igen. Det var næsten helt trættende at høre på en over hypper Alice som ikke kunne lade en være. Som sædvanlig var min mor klar med muffins og is. Hjemmelavet is. Da Alice kom over hoppede hun nærmest hen og gav mig et knus. "Nu nu nu." "Nej, først muffins og is." Jeg elskede at pine hende. Hun åd sin muffins og slugte isen. Vi havde ikke engang sat os da det hele strømmede ud af mig.
"Det var helt fantastisk. Altså, jeg ventede ved hovedindgangen som  vi havde aftalt. Du kan tro at mine håndflade var svedig."

   Om eftermiddagen kl. 2.

Da Dorian kom ud fra skolen og jeg fik øje på ham, reflekterede solen så stærkt i hans øjne at de næsten strålede. Han lignede næsten en engel. Jeg havde aldrig været så vild med ham som i det øjeblik.

Han gik mig i møde, lidt hurtige end han normalt ville gøre. Vi hentede hans cykel og gik stile og rolig hjem til ham. Til min overraskelse boede han ikke i et overdådigt hus, som mit. Men et helt almindeligt hus, to etagers og en fin lille have. Han stilte sin cykel ind i et lille skur på siden af huset. Som en eller anden galant man, åbnede han hoveddøren for mig. Jeg blev højrød i hovedet og prøvede at skjule mig lidt ved at synke ned i min jakke. Men det varede ikke længe, for en ung kvinde med ekstra kinde rødt på, kom ud og straks spurgte om jeg var Dorians kæreste. Ved det spørgsmål sank jeg længere ned i jakken og fik fremstammet et lille "nej" og gik videre ind i en lille gang. "Mor altså."Udbrød Dorian da han kom ind af døren. Han hjalp mig af jakken og ledte mig ind i en anden, noget mindre, gang og åbnede døren for enden. Der var til tilsyneladende hans værelse. Et typisk drenge værelse. Plakater af kender fodbold stjerner over alle vægge, men til forskel fra hvad jeg havde troet, var her ikke vildt rodet. Her var faktisk næsten overordentligt pænt. Okay, et helt typisk drenge værelse var det nu ikke. Og det hjalp den store bogreol, fyldt med rigtige bøger, ikke tegneserier, ikke meget på.
Jeg stod bare og måbede midt i døren. En hånd på ryggen fik mig til at træde et par skridt ind i rummet så Dorian kunne lukke døren. "Kan du lide at læse, undskyld, men det kunne jeg altså ikke forestille mig." Jeg så lidt forlegen ned på mine føder. Men Dorian smilede bare mildt til mig og fandt en ledt slid bog frem. "Min ynglings bog." konstaterede han da han rækte den frem mod mig.
Jeg tog den og læste overskriften. "Nattens eventyr" læste jeg. "En række fortællinger om det der gemmer sig i krogende og hjørnerne som man ikke kan se."
Jeg kikkede overrasket op. "Den beroliger mig en lille smule, når huset knager og min lillesøster skriger af skræk. Ifølge de tidligere beboere, spøger det på loftet. Der er vist en eller anden person der død der. Jeg tror ikke rigtig på det." Afsluttede Dorian sætningen og så spøgende på mig. Som om han ventede på at jeg skulle sige at han ikke var skør.
Men jeg smilede bare og rækte bogen tilbage.
"Mit værelse ser jo ikke ud af så meget," Sagde han og kikke skyldbetynget rund. "Hvad mener du, det er helt fantastisk. Det er lige sådan et værelse skal se ud. Med bøger over det hele." Han satte sig på sengen ved siden af mig, og et langt øjeblik sad vi bare og kikker på hinanden. Så kom en høj og insisterende banken på døren og ind kom Dorians mor, med en bakke med to glas og to tallerkner med kager på.

 

                                                    Alice.

"Nej vel, det gjorde hun bare ikke, det var lige så romantisk. Bare Andrew ville gøre det samme med mig, men det kommer nok ikke til at ske." Jeg kikker på Alice, der sad som en spændt fjeder. "Hvad skete der så, kom nu kom nu kom nu." Jeg tog en dyb vejrtrækning og gik videre.

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...