My love dream.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Hvem er jeg? Pigen uden en kæreste og med meget få venner. Rig, men overbeskyttende mor. Hele mit liv har jeg gået og været på udkig efter den helt rigtige, men det er ikke nemt. For da han endelig kommer, blev det bare en kamp om at få ham. Og det var måske svære end at finde ham. Man må bare se hvad fremtiden bringer.

4Likes
0Kommentarer
552Visninger
AA

6. Et rigtig nemt spørgsmål.

Dorian sprang op, og var med det samme helt rød i hovedet. Han tog bakken, satte den på bordet, og vendte sig om mod sin mor. "Jeg tænkte at i godt kunne tænke jer lidt lækkert at spise, sådan lidt for hyggen." Jeg ved ikke om det var muligt, men det så næsten ud som at Dorian blev endnu mere rød i hovedet. Han fik overraskende hurtigt sin modstridende mor ud af døren og fik lukket den. Hans dybe suk var dråben som fik glasset til at flyde over, og jeg flækkede af grin. To gange inden for en time, var han blevet vildt flov over sin mor.
"Min mor er over glad for at jeg har taget en rigtig pige med hjem. Det tror hun ikke at jeg kan." Han gav mig hurtigt et stykke kage og satte sig igen. "Jeg elsker din mor, hun er i det mindste ikke over beskyttende. Hvis det havde været hjemme hos mig, ville du allerede være blevet proppet med pandekager og is lige til du ville revne. Du er tynd og mangler sul på kroppen, her, tag endelig en pandekage til. Skal i ikke have lidt dejligt koldt at drikke, her saftevand." Efterabede jeg min mor. Dorian kvækkede sammen af latter over min parodi af min mor.
Jeg kikkede en ekstra gang rundt i værelset og fik først nu, øje på et gammelt slidt skrivebor, fyldt med forskellige bøger. Jeg rejste mig og gik der hen. Astronomiens store håndbog. 
"Kan du lide astronomi?" Spurte jeg og tag bogen om.
"Ja, jeg elsker det. Og kosmologi. Kan du lide astronomi?"
Og sådan gik de næste mange timer. Vi snakkede om alle mulige ting som Dorian havde på sit værelse. Om alle de bøger han havde og de underlige ting som jeg ikke anede hvad var. Det var den mest fantastiske dag i mit liv.
Klokken nærmede sig stille og roligt halv 6 og vi var stadig i fuld snak. Da min mobil ringede skingert i min taske, var vi midt i at snakke om hav dyr. Alle lige fra blå valler til de mindste fisk vi kunne finde i de mange bøger vi havde slået op på sengen.  Jeg fandt min mobil frem, men jeg var ikke hurtig nok. Min mor lage altid en besked eller en sms for at være sikker. Besked: "Hej skat. jeg ville lige høre hvor du var og om du ikke kommer hjem og spiser. Du ved at jeg bliver bekymret når jeg ikke ved hvor du er. Kys, mor."
Jeg kikkede opgivende op på Dorian. "Jeg bliver nok nød til at gå snart, min mor er bekymret og vil gerne have mig hjem." Jeg skrev en hurtig besked tilbage. "Jeg kommer hjem hurtigst mulig."
Dorian så helt trist ud. "Undskyld, det har været helt vildt hyggeligt."
"Det syndes jeg også. Jeg håber du har lyst til at gøre det igen en anden dag."
"Helt sikkert." Konstaterede jeg. Vi begynde at samle bøgerne sammen. Da jeg ville rejse mig op for at gå, lage han sin hånd på min.
"Et sidste spørgsmål inden du går." Jeg blev helt ør af hans berøring.
"Skyd lød." Svarede jeg med et smil. "Vil du med mig til skoleballet?"
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...