My love dream.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 13 nov. 2013
  • Status: Færdig
Hvem er jeg? Pigen uden en kæreste og med meget få venner. Rig, men overbeskyttende mor. Hele mit liv har jeg gået og været på udkig efter den helt rigtige, men det er ikke nemt. For da han endelig kommer, blev det bare en kamp om at få ham. Og det var måske svære end at finde ham. Man må bare se hvad fremtiden bringer.

4Likes
0Kommentarer
583Visninger
AA

3. En forklaring og en trøst.

Jeg fulgte min mor op i hendes soveværelse og fik hende til at lægge sig ned. Den røde bal kjole som hun havde købt længe før for at være helt sikker på at havde noget tøj til den vigtige dag, var krøllet og våd og var blevet revet i stykker et enkelt sted. Hun vendte sig om på siden og faldt i søvn inden jeg hverken fik spurgt hende om det ene eller andet. Jeg gik ned igen til Alice som sad og så bekymret på mig da jeg kom. Med øjnene spurte hun om hun var okay. Drengene fra klassen havde aldrig forstået hvordan vi kunne det med øjnene. De ser ikke andet end et par øjne som kikker, men vi ser meget mere. Alice og jeg gik op på værelser og satte filmen på, for en trist mor skulle ikke ødelæge vores hygge. Men jeg faldt i søvn en halv time inde i filmen. Alice har altid været en sove tryne og det beviste hun sandelig om morgenen da hun ikke ville vågne. Jeg gik ned af den lange trappe, igennem den lange gang og ud i køkkenet. På en stol ved vores lille bord sad min mor med en kop kaffe og så næsten søvngængeragtig ud. "Godmorgen mor, har du sovet godt?" Jeg tog en kop kaffe fra kaffemaskinen og satte mig overfor min mor. "Nej, jeg har sovet forfærdeligt, men jeg kan ikke huske hvad der skete i går siden min kjole er helt ødelagt og jeg fik ikke mit make up af før jeg gik til ro." Jeg ville nødig lyve for hende, men jeg ville heller ikke se hende ked af det så jeg besluttede at lade det ligge og drikke min kaffe i ro og mag. Ved middags tid, gik jeg op af den store trappe for at vække Alice. Jeg havde aldrig føltes at trappen var så lang før, men det kunne jeg mærke nu. Jeg var anspændt og  træt. Jeg havde ikke fået sovet i nat. Og det hjælp ikke at Alice altid havde haft den grimme vane at snorke så forfærdeligt. Da den uendelige trappe endelig lagede mod enden og jeg kom op til mit værelse, lå Alice i foster stilling og lignede en lille engel. Så jeg lod hende ligge og gik ned til min mor. Hun var stille og rolig begyndt at huske hvad der var sket dagen før. Hun fortalte at hendes date ikke var kommet til tiden, og var gået over til en eller anden pige og begyndt at danse med hende. "Vi var næsten kærester." Sagde hun træt og tog endnu en slurk af kaffen. Han havde også til sidst kysset hende. Og så brugte han undskyldningen at han var fuld, men det var alligevel for meget. Da Alice endelig fandt ud af at vågne og tog hjem, fik jeg lokket min mor med ud. Vi skulle købe min kjole til skolefesten. Det fik hendes humør lidt op. Jeg fik en flot lang midnats blå kjole, og et par sko der passede til. Jeg ved det godt, det var ikke sikkert at jeg skulle med, men min mor sagde at jeg godt kunne få den alligevel. Vi ende på en kinesisk restaurant og spiste os alt for mætte.

Dagene gik og den store skolefest nærmets. Og hvem havde ingen date. MIG. Stor overraskelse.

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...