We smile

U smile, I smile - we both smile, together. <3

2Likes
0Kommentarer
477Visninger

1. Prologue

 

Sneen faldt langsomt ned fra den hvide himmel, og den knirkede med hvert skridt de tager. Man kan fornemme glæden, se friheden, i deres store øjne, da sneen langsomt daler ned i deres oprejste hoveder - de der spejder md englene, får dem ikke at se. Et uvant syn. De der spejder efter slutningen, ser den heller ikke længere. Men vanerne sidder i kroppen. Jeg kan huske de vaner - jeg, der stadig er i dem.

 

Vinduet er dugget, og jeg kigger ud på det nye kuld friske mennesker, der er blevet lukket ud af tosseanstalten. Dem der nu er blevet ligeså fede som de startede med at være. Hvis ikke mere. Men mig. Jeg nægter at give op. 

Jeg nægter at smide alt ud af vinduet. Flere års sulten. Over 30 kilo tabt. De skal ikke tilbage. De forstår ingenting. Absolout intet.

Men det er usundt. Du skal spise. SPIS.

Nej. Det sker ikke. Jeg sukker, og kigger en enkelt gang over min skulder, over på den tallerken mad der står på bordet. Jeg er i bedring, siger de. Jeg kan godt spise uden opsyn, siger de. Enten er det det, eller også er det manglende interesse for mit fede læs. Eller manglende interesse for mig. Der er intet galt. Intet andet, end at jeg skal se på den første sne fra mit duggede vindue i mit lille, mørke, fugtige værelse. At jeg skal opleve verden fra en tosseanstalt. At mine knogler ikke længere kan ses.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...