Folk der dømmer - og en helt ny verden

Chalina er en helt normal pige, eller.. Alle på hendes skole synes hun er skør, men har ikke givet sig selv en chance for overhovedet at lære hende at kende. Derfor skifter Chalina skole, og håber på at kunne få et par venner. Hun kan ikke gøre for at hun er anderledes. Sådan er hun bare. Men på hendes nye skole er der en grim hemmelighed, som hun hurtigt opdager. Hun kommer ud for sit livs farligste oplevelser, og med lidt held, for hun måske dannet et par venskaber?

Følg hendes liv på den nye skole, og få øjnene op for en helt ny verden.

OBS! Denne historie bliver aldrig skrevet færdig.

13Likes
10Kommentarer
1320Visninger
AA

10. Sammen med Alexander

Denne nat drømte jeg den samme drøm. Den startede på samme måde, og sluttede på samme måde. På samme tidspunkt. Idag skulle jeg i skole. De havde allerede repareret de mange brandskader. Mit vækkeur vækkede mig ti minutter for sent, så jeg måtte skynde mig at spise og tage tøj på. Da jeg kom over på skolen, stod Alex og ventede på mig. Han smilede et skævt, diskret smil. Jeg smilede tilbage, og gik hurtigt for at komme hurtigst muligt over til ham. "H-Hej," lød det fra mig. Alex tog min hånd, og førte mig væk fra skolen. Jeg fulgte med. Vi stillede os op af et træ, som startede en stor, dyb skov. Alex drejede min krop en halv omgang, så jeg stod med ryggen op ad træet. Han tog nu begge mine hænder, og flettede sine fingre ind i mine. Hans ansigt bevægede sig tættere og tættere på mit, og da hans læber pludselig kærtegnets mine, løb et sus igennem hele min krop. Vi stod og kyssede op af et træ. Det var fantastisk, og jeg nød det virkelig. Vores læber skiltes, og Alex sagde noget, som jeg ikke nåede at høre. "Undskyld, hvad?" Spurgte jeg fortumlet. Han grinede let, og gentog så det han havde sagt før: "Kom, jeg skal vise dig noget." Jeg nikkede bekræftende, og han tog min hånd, og førte mig tilbage mod skolen. Klokken havde ringet, så vi kom uden tvivl for sent. Men han førte mig ikke ind i klasselokalet. Han førte mig ned under trappen. Der var en dør. Han trak en nøgle frem, låste døren op og åbnede den. "Ikke kig," sagde han drillende. Jeg lukkede øjnene, og han trak mig forsigtigt igennem døren. "Nu må du kigge," sagde han. Jeg åbnede mine øjne, og så den verden som jeg havde drømt om. Jeg måbede. "Alexander." Sagde jeg. "I-i nat drømte jeg om os to i denne her verden. Men.. Den sluttede ved, at du sagde at vi måtte væk, før de kom. Jeg ved ikke hvem de er. Men.. Måske betyder det noget." Han så pludselig alvorlig ud. "De. De." Han blev ved med at gentage ordet, indtil hans ansigt pludselig lyste op af forståelse. "Vi må se at komme væk!" Sagde han så. Han tog mig i hånden, og vi løb tilbage til hvor vi kom fra. Da vi var på skolen igen, åndede vi lettet op, og krammede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...