Folk der dømmer - og en helt ny verden

Chalina er en helt normal pige, eller.. Alle på hendes skole synes hun er skør, men har ikke givet sig selv en chance for overhovedet at lære hende at kende. Derfor skifter Chalina skole, og håber på at kunne få et par venner. Hun kan ikke gøre for at hun er anderledes. Sådan er hun bare. Men på hendes nye skole er der en grim hemmelighed, som hun hurtigt opdager. Hun kommer ud for sit livs farligste oplevelser, og med lidt held, for hun måske dannet et par venskaber?

Følg hendes liv på den nye skole, og få øjnene op for en helt ny verden.

OBS! Denne historie bliver aldrig skrevet færdig.

13Likes
10Kommentarer
1322Visninger
AA

3. Møgdag! Eller..?

Alle de blikke.. bliver det mon som før? Åh, nej... "Skrid ned til underverdenen hvor du hører til!" Bliver der råbt efter mig. Jeg hører andre råb med hadende, dømmende ord blive kastet efter mig. Jeg løber ned gennem gangen med ansigtet begravet i mine hænder. Jeg støder ind i en blond pige, som trækker rundt på to andre, som ligner hende. "Skrid dog, din grimme tøs!" Lyder det fra hende, og de to andre piger i hendes lille slæng svarer bekræftende: "Jaa, skrid hjem til sortland hvor du hører til!" Hvorfor er folk mon så dømmende? Jeg hører en klokke ringe. Så er klokken vidst otte. Den ringer igen. Og igen. Brand? Nej. Det MÅ altså ikke ske! Jeg hører skrigende børn, som løber ud. Jeg løber selv ud, men uden at sige en lyd. En fyr kommer til at løbe ind i mig, og jeg falder. Jeg kan ikke komme op igen, og folk går nærmest oven på mig. Jeg hører fyren som løb ind i min råbe til mig, i håb om at jeg vågner. Jeg kan ikke længere holde øjnene åbne. Jeg prøver at tale men kan ikke. Han rusker i mig. Men jeg kan ikke længere høre, eller mærke. Jeg ligger bare. Kan intet gøre. Han løfter mig, og smider mig over hans skulder. Han løber videre med mig. Hvor er han modig.. Tænker jeg.

Jeg vågner. Jeg kan høre fyrens stemme snakke med nogle andre om, hvad der skete. "Der var som sagt brand på skolen. Jeg kom til at løbe ind i hende, og hun faldt. Hun kunne ikke komme op.. Hun besvimede.. Flammer kom nærmere. Jeg måtte løbe med hende i mine arme.. og.." Jeg slår øjnene op. Jeg kan se ham. Jeg siger ikke noget. Jeg kigger bare. Brand.. Besvimet.. Mig? Nej.. Hvornår?.. Åh..  Jeg må have givet en lyd fra mig, for både fyren, som løb ind i mig, og en fremmed mand som lignede en læge, så pludselig på mig. "Gå du over til hende." Siger lægen stille til fyren. Fyren går stille over til mig. "Du må virkelig undskylde.. det er min skyld du ligger her. På.. Hospitalet. Det må du virkelig undskylde! Virkelig!" Jeg griner stille. Og smiler til ham. "Går du overhovedet på skolen?" Spørger han forundret. Jeg sætter mig op, og gaber. Jeg tænker på hvad jeg skal svare. "Altså.." Det var da en begyndelse på sætningen. Tænker jeg. "Jeg skulle starte på skolen i dag, men, øh.. så.. jeg kan ikke rigtig huske det. Jeg tror det var noget med en brand.." Han ånder lettet op. "Ja, der kom en brand på skolen. Det var ærgerligt at du skulle starte på skolen på den måde." Siger han. "Tja.. ind til videre er min 'skoledag' meget bedre end på min gamle skole." Siger jeg men et smil på læben. "Hvordan i al verden kan det lade sig gøre?" Spørger han forundret. "Ser du.. på min gamle skole, var der ingen som overhovedet kunne drømme om at være så sød mod mig, som du er lige nu." Siger jeg ligeglad. "Hvorfor dog det? Du virker rigtig sød." Siger han. "Folk kunne ikke lide den måde jeg ser ud på.. mit tøj, min hårfarve.." Han rynker panden, og ser derefter venligt på mig og siger: "Årh, jeg HADER bare folk, som dømmer folk på deres udseende!" Jeg smiler. "Kom og giv mig et kram!" Røg det ud af mig. Jeg trak min ene hånd op for munden. Ups.. hvad fuck har jeg gang i? Men i stedet for at afvise mig, smiler han bare og giver mig et rigtigt bamsekram, og jeg stivner i et øjeblik. Men jeg krammer alligevel tilbage, og smiler bredt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...