Folk der dømmer - og en helt ny verden

Chalina er en helt normal pige, eller.. Alle på hendes skole synes hun er skør, men har ikke givet sig selv en chance for overhovedet at lære hende at kende. Derfor skifter Chalina skole, og håber på at kunne få et par venner. Hun kan ikke gøre for at hun er anderledes. Sådan er hun bare. Men på hendes nye skole er der en grim hemmelighed, som hun hurtigt opdager. Hun kommer ud for sit livs farligste oplevelser, og med lidt held, for hun måske dannet et par venskaber?

Følg hendes liv på den nye skole, og få øjnene op for en helt ny verden.

OBS! Denne historie bliver aldrig skrevet færdig.

13Likes
10Kommentarer
1403Visninger
AA

2. Forventning

Jeg vågner. Solen stråler ind ad mit vindue, og rammer mig i øjet. Jeg sætter mig op i sengen, strækker armene op over mit hoved, og gaber. Endnu en drøm.. Jeg havde på det sidste haft mange irriterende drømme om, hvor meget folk hader mig. Jeg smider benene ud af sengen, og ned på gulvet. Jeg støtter med hænderne på sengekanten, for at rejse mig op. Jeg går hen til mit spejl, og ser ind i det. En bleg pige med farvet mørkerødt hår og gule øjne inde i spejlet kigger på mig. Jeg kigger på hende. Jeg rækker tunge ad hende, og finder en børste frem. Jeg trækker den gennem håret, til det ikke længere er uglet. Tsk.. nyredt hår. Det skal da ordnes! Jeg tager en hårtot, holder den fast, og reder det op af med børsten. Jeg tuperer resten af mit hår, og putter lidt hårspray i, så det bliver siddende. Shiit! Det er idag! Det er i dag jeg skal starte på den nye skole! Gid mine forældre var her. Så kunne jeg fortælle dem om hvor skidetræt jeg er af mine adoptivforældre. De er så.. overbeskyttende. Min adoptivmor, Grethe, træder ind af døren. Åh, skønt.. "Godmorgen min lille skat!" Jeg ser overrasket på hende. "Det er idag!" Jeg svarer ikke. "Din første skoledag!" Første skoledag? LOL.. "Teknisk set er det ikke min første skoledag. Det er bare min første skoledag på en ny skole. Jeg er trods alt 13 år." Siger jeg træt. "Ja, det er du, og i morgen bliver du 14! TILLYKKE!" Jeg sukker. Min adoptivfar, Hans, træder ind. "Godmorgen Chalina. Har du sovet godt? Det er din sidste dag som trettenårig, husker du nok." Jeg ser opgivende på ham. Og så på Grethe. Jeg kaster blikket tilbage på Hans. "Øhm.. kan man få lidt privatliv?" Spørger jeg forsigtigt. "Åh, ja selvfølgelig!" Siger de i kor. Jeg smider min højre hånd på på min pande. OMG.. Tænker jeg opgivende. Jeg finder mine sorte cowboybukser med små kæder hængende rundt om benene frem, og tager dem på. Hey! I dag er det den 1. December, men solen skinner? Sært. Jeg tænker ikke mere over det, og finder derefter min yndlings-hættetrøje frem. Den er sort, den går lige ned over hofterne, på hætten er der syet slaskede kaninører fast, og på den nederste del af ryggen er det hvidt silkebånd, som er bundet i kryds. Ligesom et slags korset på rygget. Tsk. Foran er der et print med en hvid kanin, og der er en regnbue.. Og så står der med hvid, fed skrift: I HATE YOU. Ikke fordi jeg hader nogen på den måde. Men det ser stadig sejt ud.. Synes jeg i hvert fald. Jeg tager først BH på, og hiver en sort tank top nedover. Nu kan jeg tage hættetrøjen på. Jeg tager en par sorte sokker på. Jeg glemte næsten nittearmbåndet. Det tager jeg på, på vej ud af døren ind til stuen. Hans og Grethe har alle dækket bordet. Jeg tænker tit på deres navne. Det lyder sjovt. Hans og Grethe. Ligesom i den der historie om Hans og Grethe som farer vild i skoven. Jeg sætter mig ved bordet, og Grethe kommer. "Skal du aldrig gå i normalt tøj, lille skat?" Jeg ser på hende, og  løfter mine øjenbryn. "Undskyld, men jeg synes bare.. at.. nej, glem det." Siger hun opgivende. Hans sætter sig ved bordet, og gnider forventningsfuldt sine hænder. Han tager en portion havregryn, og spiser det hurtigt. Jeg tager også noget havregryn, men kan ikke rigtigt spise det. "Du skal spise op nu, hvis du ikke vil komme for sent i skole, Chalina." Jeg ser op, og kigger rundt. "Åh, ja.. jeg er bare ikke sulten.." Siger jeg stille. "Du er vel ikke ved at få anoreksi?" Siger Grethe bekymret. "Arh.. mon det er så alvorligt?" Spørger Hans ironisk. "Nej nej, jeg er bare ikke sulten. Ehm.. Tak for mad." Siger jeg, og skyller min skål  af. Jeg smiler for mig selv, i håb om, at jeg får en god skoledag. Jeg er meget forventningsfuld. Jeg tager mine elskede Dr. Martens på, og så jakke på. Jeg siger farvel til Hans og Grethe, og cykler så af sted til skole. Jeg træder ind af døren, og ser alles ansigter dreje sig mod mig. Jeg stivner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...