Folk der dømmer - og en helt ny verden

Chalina er en helt normal pige, eller.. Alle på hendes skole synes hun er skør, men har ikke givet sig selv en chance for overhovedet at lære hende at kende. Derfor skifter Chalina skole, og håber på at kunne få et par venner. Hun kan ikke gøre for at hun er anderledes. Sådan er hun bare. Men på hendes nye skole er der en grim hemmelighed, som hun hurtigt opdager. Hun kommer ud for sit livs farligste oplevelser, og med lidt held, for hun måske dannet et par venskaber?

Følg hendes liv på den nye skole, og få øjnene op for en helt ny verden.

OBS! Denne historie bliver aldrig skrevet færdig.

13Likes
10Kommentarer
1365Visninger
AA

4. En forhåbenligt ny ven

"Hvad hedder du egentlig?" Lyder det fra ham. "Hvad jeg hedder? Chalina. Hvad med dig?" Han trækker sig tilbage og ser venligt på mig. "Mit navn?" Siger han. "Du vil ikke synes om det." Jeg ser bekymret på ham. "Du ved.. Jeg har altid haft et grimt navn, og når dit navn er så flot, så virker mit bare endnu grimmere.." Siger han, og kigger ned. Jeg fniser, og siger: "vi kan da ikke være venner, hvis jeg ikke ved hvad du hedder." Han ser udtryksløst på mig. " altså.. Hvis du da vil være min ven, jeg mener.. Altså.." Han afbryder mig. "Selvfølgelig vil jeg da være din ven! Og ja, du har vidst fat i noget. Selvfølgelig skal du vide hvad jeg hedder.. Du er også for sød til at gå op i dine venners navne.. Jeg hedder Alexander." Jeg ser forbavset ham. " Alexander? Det er da et flot navn!" Siger jeg opbakkende. " årh, det er jo bare noget du siger for at gøre mig glad.." Siger han trist og ser mig dybt ind i øjnene. Hvordan kunne han sige sådan noget? Hans navn er da super flot! " sludder, jeg elsker dig! Ups, jeg elsket dit navn.. Ville jeg sige.. Tror jeg.. Eller selvfølgelig var det.. Ehm, øh.. Det jeg ville sige, jeg mener.. Du ved.." Han griner ad mig, og jeg rødmer. "Jaja, det går nok. Jeg tror på dig, angående det med mit navn. Gør ikke et stort nummer ud af en lille talefejl," siger han smilende, og klapper mig på skulderen. Lægen rømmer sig, og siger at jeg vidst er klar til at komme hjem. Alex følger mig hjem. Han er virkelig sød. Jeg føler mig nærmest forelsket, det er sikkert bare var fordi, jeg har glemt følelsen af at have fået en ven. Han får også hilst på Hans og Grethe, som selvfølgelig havde fået et opkald fra en af skolens lærere. Om natten sover jeg godt, og uden onde drømme.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...