Grimassen.

Hvis du smiler, ser hun glæden i din fortid. Hvis du græder, ser hun tragedien i din fremtid.
Hailey er en af de typer, man ikke rigtig lægger mærke til. En man ikke rigtig forstår, selvom hun forklar. En man vil kalde fuldkommen sindssyg. Men hun er bare anderledes, end alle andre. Hendes genre er arvet, og en blanding af mystisk og skummelhed er faldet over hende.
Hun kan se på dit ansigtsudtryk, hvad der er sket og hvad der sker. Det kan være ulemper.
Men en dag da Jake West, kommer til Whale High, går alting galt. Han opføre, sig underlig over for Hailey og snakker med hende? Har han opdaget noget? Og hvis, han har - kan han så holde på en hemmelighed?

45Likes
49Kommentarer
2068Visninger
AA

4. Kapitel 3

Mit blik føltes stadig træt, efter at have stået op. Forsigtigt glider jeg mig i hoved selvstændigt, og smiler. Den hårde vind pisker mod mit hoved, og det for mig til at kaste et blik til siden.

Den store klods kommer til syne. Også den såkaldte skole. Dens farve er en blanding mellem grå og sort, så det ligner et fængsel. Men det er det jo nærmest også. Et grusomt lærende fængsel.

Jeg træder hårdt ind på skolekorridoren og kigger skarpt ned omkring den opfyldte gang. Menneskerne pressede sig igennem hinanden, og mumlede vrede ting med sine onde blikke.

Mine hænder glæd igennem mit nu svedige hår, der gav sig til at dingle ind i øjnene på mig. Det var nok også bedst det hang der. Så slap jeg for at se alle de dumme mennesker, som jeg alligevel ikke kunne snakke med. Det endte bare med at jeg bliver sindsforvirret af deres dumme fortid.

Jeg nåede hen forbi alle, uden at skænke dem et blik og ind i det store grimme klasse-værelse. Der var ikke så mange mennesker herinde, som der var ude på gangen, så jeg fandt min plads og sank ned på stolen.

Jeg vidste alle gloede selvom jeg sad med mit hoved ned i iPod'en. Jeg kunne ikke undgå at blive stirret på. Jeg var så besynderlig. En freak. Ja. En besynderlig freak. Det var lige præcis det jeg var. Og derfor, lod jeg dem stirre på mig. For jeg vidste selv hvad jeg var.

Vores traskende lære Mr. Johnson var trådt ind i lokalet. Han udstrålede ikke ligefrem selvtillid, da han stille trillede ned til kontorstolen og satte sig med ranket ryg. Hans blik falmede hen over klassen der var sat sig, efter klokken var ringet.

'' Nå elever. '' siger han med en snøftende tone. '' I dag skal vi arbejde på et projekt om Amerika. Et projekt om..'' 

De sidste ord begyndte at være utydelig for mig da jeg satte mine høretelefoner ind i mine øre, og mumlede med på ' Drive by '.

Tiden føltes hurtigt, og straks mærkede jeg noget varmt ved mig. Som om nogle pressede sig op af mig. Og det var i sandhed rigtigt. Jeg spærrede mine øjne op og vendte mig mod skikkelsen. En dreng. Hans blonde hår, udtryks fulde smil og de grønne øjne. Det hele fangede mig i et øjeblik. Men momentet var forbi og jeg løftede øjenbrynet.

'' Jake? '' siger jeg med en meget hård og grim tone.

Han smiler lidt og kaster lidt med sit hår, som om det kan charmere mig.

'' Ja. Hailey, ikke? '' griner han tilbage og sætter en hånd på min uventet, og kigger mig dybt i øjnene.

'' Jo. '' svare jeg og trækker min hånd hårdt tilbage og aer den blidt, som om det er et eller andet kæledyr.

'' Så.. du går her i klassen? '' griner han og kigger rundt omkring.

'' Det gør jeg. Men hvornår er du begyndt at gå her? Så vidt jeg husker, har jeg aldrig set dig. '' svare jeg lidt ophidset og føre en hånd igennem mit hår.

'' Jeg er ny. Jeg flytter hele tiden skole. Det var derfor jeg spurgte dig igår. Det kunne jo være du gik her, og det gør du sandlig! ''

'' Aha. '' nikker jeg til ham og kigger mod vores lære.

'' I hvert fald skal vi være projektmakkere. '' smiler han venligt til mig.

Da han siger da trækker jeg hurtigt på smilebåndet, og nikker.

'' Okay.. ''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...