Grimassen.

Hvis du smiler, ser hun glæden i din fortid. Hvis du græder, ser hun tragedien i din fremtid.
Hailey er en af de typer, man ikke rigtig lægger mærke til. En man ikke rigtig forstår, selvom hun forklar. En man vil kalde fuldkommen sindssyg. Men hun er bare anderledes, end alle andre. Hendes genre er arvet, og en blanding af mystisk og skummelhed er faldet over hende.
Hun kan se på dit ansigtsudtryk, hvad der er sket og hvad der sker. Det kan være ulemper.
Men en dag da Jake West, kommer til Whale High, går alting galt. Han opføre, sig underlig over for Hailey og snakker med hende? Har han opdaget noget? Og hvis, han har - kan han så holde på en hemmelighed?

45Likes
49Kommentarer
2085Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Mine skridt, gav genlød ud i den tomme natur. Blæsevejret kom ikke, som mine forældre, ellers havde sagt. Det hele var bare, stille og fredeligt. Jeg sparkede til en pind og gik tungt, slasket hen af jorden. Jeg stak irriteret, mine hænder, ned i lommerne og kiggede ned i jorden, med et glimt i øjet.

Bagved mig, hørte jeg en cykel. Dens dæk, trak sig hen af jorden, så det gav en pibende lød. Jeg vente mig om og så hen i retning af lyden. En dreng, cyklede på sin BMW-cykel.  Hans flade lyse hår flød ned i panden på ham. Med sine grønne øjne, kiggede han lidt betragtende på mig og standsede op ved mig. Han hoppede ned fra sædet, men var stadig på cyklen. Han lød ret forpustet, så han prøvede at skjule det, ved at kaste med hoved.

'' Jake. '' siger han smilende, og rækker hånden ud.

Jeg rynker på panden, og kigger mistænksomt på ham. Uden at række ham hånden, siger jeg forsigtigt mit navn.

'' Hailey.. ? '' siger jeg og begynder at gå videre.

Jeg udstøder et fnys inde i mig selv på, hvordan han vil reagere. Det eneste han kommer med, er et tilfreds grin.

Den skvattende lyd høres igen, når han begynder at køre videre. Han når hen på siden af mig, og sænker farten.

'' Går du på Whale-high? '' siger han, som om der intet var hent.

'' Ja, det gør jeg. '' svare jeg, uden nogen form for at skænke ham et blik.

'' Okay. Bor du i nærheden? '' siger han og puster lidt, for at få hans hår væk, fra hans øjne.

'' Ja, det gør jeg. Men det behøver du, jo ikke vide. ''

'' Nej, nej. Det var også bare et rent spørgsmål! ''

'' Så drop spørgsmålene. Jeg kender dig ikke, og du begynder at udspørge mig? Hvor kom du overhoved fra, og hvis du kom fra noget, så kunne du lige så godt cykle videre!! '' svare jeg, med et væmmeligt blik, mod ham. Min stemme ryster en smule, men alligevel virker jeg stolt.

Tavsheden ligger sig på, efter min hamrende kommentar. Han smiler en smule, og åbner munden.

'' Er du altid så sur? '' griner han lidt dumt.

Jeg knytter hårdt mine hænder, og begynder at gå hastigt skridt, for at komme væk fra ham. En stemme begynder,  med at råbe efter mig. Noget om at komme tilbage. Men jeg gider ikke høre, jeg drejer rundt om hjørnet og forsvinder ind på min vej.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...